SOLSKINSFYLDT MORGEN

Datterens sidste fællesmail blev sendt i går inden afrejsen med nattoget fra Paris. De har godt nok nået meget den sidste uge, for som datteren skriver, hun har det med at udsætte til sidste øjeblik, og så må der lister til for at overskue det, der skal nås. Hvor mon hun har det fra? :-)

Jeg er stået tidligt op for at blive færdig, inden datteren skal hentes i Århus. Der er mange ting, jeg havde drømt om, som skulle være færdig, når hun kom hjem. Sådan skulle det ikke være, min energi og mit humør er ikke så konstant, at jeg kan regne med dem. Men i dag skinner solen dejligt, og selv sygemelding fra medarbejder skal ikke ødelægge mit humør.

Vildtpien er i ovnen og quichen med broccoli og kylling er færdig, så nu skal jeg ikke tænke på aftensmad de næste to aftener.

Aftenen i går blev lige så rar, som jeg havde tænkt. Vores repertoire er mest engelske sange, men det faldt også i god jord. Bagefter var der fællessang, kaffe og æblekage. Jeg kom til at sidde ved siden af en 90 år gammel dame, som havde været præstefrue i Vancouver i 8 år, så hun syntes, det var dejligt med engelske sange. Fællesangene var de gode gamle danske sange, som jeg lærte i min barndom, og der blev sunget af karsken bælg.

Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv:
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli'r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.

Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o, de stiger
med min sjæl over solskyens rand,
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!