BLOGSURFING

Moster tulle gav mig en idé, så jeg tog på visit i blogland. Min intention var ikke at skrive kommentarer, men se hvor jeg havnede ved hele tiden at klikke på den første kommentar.

Jeg prøvede to gange, den ene gang endte jeg i ring hos blogs for ufrivillig barnløse. Anden gang var jeg en tur rundt hos strikke- og sykyndige, men endte også her i ring.

Sjovt var det at komme nye steder, så det skal prøves en anden gang.

I dag blev gåturen ikke så lang, jeg holdt mig til lidt markvandring, ca. 3000 skridt, men lidt har også sin ret.

Tankerne flyver rundt omkring, tit er det andre bloggeres ord, der har sat spor i min hjerne. Men også tanker vedrørende arbejdsdagen dukker op. I dag har jeg fået mig en ny apopleksikollega, og det forventer jeg mig meget af. Hun er en garvet sygeplejerske, yngre end mig men ældre i neurologisk afdeling. Ydermere er der også fundet en social- og sundhedsassistent, som sammen med os skal lægge planerne for, hvor vi vil hen med plejen af apopleksipatienter. Jeg tror, at vi kommer til at trække på samme hammel, og det har jeg manglet længe.

I dag har jeg ikke rørt en finger vedrørende hjælp til mine patienter, de var selvhjulpne. Til gengæld har jeg informeret, samlet op på tanker, som de tumlede med. Jeg har telefoneret i øst og vest, og til sidst nåede jeg også at tage imod en ny patient. Vi har haft det roligt i dag, men tre nye patienter over middag gjorde, at vi måtte flytte patienter rundt på stuerne for at få kabalen mænd/kvinder til at gå op. Det er træls for patienter at blive flyttet rundt, og konfuse og rum-retnings forstyrrede patienter flytter vi nødigt med, for det gør deres problemer værre. Men undgå det kan vi ikke.