tirsdag, maj 01, 2007

SLYNGELSTUEN

Vi har grinet, pjattet og fået så mange herlige kommentarer. En assistent og jeg har fået en rigtig slyngelstue bestående af 4 mænd, som går godt i spænd sammen, men så sandelig også kan give os to noget røg.

Derudover har vi passet en mand med så meget lune og fightervilje, at jeg bliver helt ydmyg. Nogle mennesker får godt nok så megen modgang i form af forskellige sygdomme, som hver især kunne slå os andre af pinden.

Jeg har nydt hver en time på arbejde i dag, men nu er jeg også træt. Hovedpinen vidner om, at jeg nok engang har glemt at fylde på med væske. Og alle mine kommentarer til det unge menneske om ordentlige sengetider kan jeg give mig selv, men det er da kedeligt at skulle gå i seng kl. 21 bare for at få 8 timers søvn, så jeg nøjes med mindre.

Tekruset er udskiftet med et glas, nu skal der vand indenbords.

2 kommentarer:

  1. Håber din hovedpine forsvinder lige så hurtigt som vandet i glasset.

    Det der med at følge egne velmente råd, ja det er ikke altid nemt. :-)

    SvarSlet
  2. det hjalp :-) Jane, næh det er altid nemmere at give andre råd

    SvarSlet