Solskin fra morgenstund af, næsten ingen vind, det var en herlig dag at slutte Mctræffet på. Vi havde en aftale på den anden side af broen til frokost, så vi havde tid til en tur ud i det blå, langs vandet på de små veje.
Vi kørte til Assens, videre derfra til Wedelsborg gods, der var små sving, små bakker, masser af syrener, flere jerseykøer, der kiggede. Turen fortsatte forbi Føns, op til Glamborg og så ind til Middelfart, det var en smuk tur, hvor vi nød hver en kilometer.
Så manglede vi bare turen over den gamle Lillebæltsbro og så lige til højre, der bor Lizelotte og Bruno. De havde sørget for solskin i rigelige mængder, en dejlig terrasse og lækker mad. Lizelottes kylling i kokossuppe og Brunos frikadeller samt en lækker kaffekage fik ben at gå på, alt imens solen bagte, den mærker jeg så eftervirkninger af nu :-)
Vi fik hilst på alle børnene og to smukke kaniner, som i den grad nød Bodils pleje. De kunne dog også vise tænder, fandt Kristian ud af, da en af dem blev forskrækket, den bed igennem joggingbukserne og hud.
Det var en dejlig eftermiddag, og den ville jeg jo ikke have oplevet, hvis ikke jeg var begyndt at bloggge.
Landmanden er i fuld sving med at sprøjte, og jeg laver lidt, har sat en vaskemaskinefuld over, men jeg har også snakket længe med datteren i Paris. Nu får vi hende snart hjem igen, og vi glæder os. Sønnen giver ikke udtryk for det til daglig, men han liver helt op, når vi snakker med hende over Skype.
Hej Lene.
SvarSletDejlig at høre om din weekend og nogle skønne billeder, du har taget. Nu gentager jeg mig selv, men lysten til at køre rundt i Danmark bliver større og større. Her har vejret også vist sig fra sin smukke side, jeg har fået sol på min blege krop. Det skulle være så sundt.
Hav en god aften.
Tak i lige måde Kaja, jeg bliver også inspireret af andres skriverier om Danmark.
SvarSletDet var rigtig hyggeligt. Vejret var specielt bestilt - jeg har jo mine kontakter ved TV2-vejret ;-)
SvarSletLizelotte, de kontakter må jeg høre mere om ;-) de kunne jo blive nyttige en gang.
SvarSletåh hvor det trækker i mig. jeg glæder mig også til lange tulleture på fynske landeveje. tak for dejlig inspiration!
SvarSletvelbekomme Regitze, og for jer er det jo bare en smuttur over broen ;-)
SvarSletDet er bestemt ikke løgn at Fyn er fin - tak for turen. PS. Hvordan har du båret dig ad med at få kommentarerne ud i sidebaren. Fortæller du mig det ved lejlighed ;-)
SvarSletFru koch, det var jo det jeg skulle huske, nu må jeg hellere finde fremgangsmåden frem :-)
SvarSlet