Advarsel! Dette er et brok indlæg.
De sidste mange år har det at gå til koncerter i skoleregi, folkeskole og gymnasium, været en blandet fornøjelse.
Jeg elsker at høre børn og unge give prøver på deres musikglæde, og jeg nyder at se, hvordan de sammen med deres dygtige musiklærere finder numre, der passer til alder, temperament og færdighed.
Men jeg kan ved den søde grød ikke forstå, at der partout skal snakkes, når man ikke selv er på, eller når ens børn ikke er på, for det gælder lige så meget forældrene. Der snakkes og hviskes højt i en lind strøm, og når man som jeg også har nedsat hørelse, ja så har baggrundsstøjen det med at stjæle min hørelse, og jeg kan slet ikke nyde de dejlige børn/unge mennesker.
Vi skal ikke tilbage til børn skal ses, ikke høres, men efter min mening må/kan et barn rimelig hurtigt lære, at der er visse tidspunkter man ikke snakker på, men når far og mor beredvilligt svarer på alt, i stedet for at signalere til barnet at det snakker vi om senere, så har det arme barn jo ikke en chance.
I aften skulle mit kor slutte en forårskoncert af i den gamle Brovst Musikskole, det var på mange måder en dejlig aften, men hærværksfolkene var også her. Men hvor er musikskoler dog en herlig opfindelse, der var så mange dygtige børn, og de sang og spillede, så det var en lyst.
Og så fik jeg lige prøvet at stå alene som 2.sopran, men jeg holdt tonen, tror jeg nok.
Øv ja hvor jeg kender den situation. Jeg har en mindre hørenedsættelse og i sidste uge gik jeg glip af en, tror jeg spændende historie, bare fordi nogle skulle hviske tiske lige bag min ryg. Det var ikke engang børn, men voksne mennesker.
SvarSletJeg håber du nød aftenen, trods alt. :-)
Det gjorde jeg, Lone, og jeg prøver på ikke at sidde som en gammel sippe-nippet dame :-)
SvarSletDu er ikke sippe-nippet. Det er det samme hver eneste gang synes jeg.
SvarSletVi var til musical paa Cathrines skole og det samme gjorde sig gaeldende der. De voksne kunne ikke holde mund, men hviskede og tiskede og snakkede og skulle lige ud og kom tilbage og skramlede med stolene osv. osv. Det er vildt synd for ungerne som har arbejdete haardt og glaedet sig til at vise det for foraeldrene. Jeg er sikker paa at der var mere ro blandt publikum da de viste det for 3.-5. klasserne. De ved nemlig godt hvornaar de skal vaere stille og har ikke glemt at vise respekt for hinanden. :-)
Hviske, tiske, rasle, bibbe, kommentere, snakke og andet forstyrrende er desværre blevet hverdag mange steder, hvor man til tider endda har betalt dyrt for en billet. Det er til koncerter, på bio og i teatre. Selv skuespillere undrer sig over folks forstyrrende adfærd. Kunstudøvelse kræver koncentration.
SvarSletDu er ikke spor sippet, men vil da selvfølgelig gerne ha' fuldt udbytte af en oplevelse du har set frem til. Respekt for andre, burde også her være en selvfølge.
Pyha, tak for muligheden for, at få luftet ud. Sov godt, når det bli'r tid :)
Susan og Sifka - jeg er glad for at høre, at det ikke bare er fordi jeg er blevet en "gammel" kone, men at andre også finder det forstyrrende. Gad vide om det er zapperkulturen, der gør sig gældende:Hvis det ikke underholder mig, så gør jeg bare noget andet.
SvarSletDet er igen simpelthen DÅRLIG opdragelse! Jeg er så hamrende træt af det. Også i biografer taler folk fuldstændig som sad de hjemme i dagligstuen. Derfor foretrækker jeg, at sidde i min egen dagligstue og se film - så bestemmer jeg i det mindste! Det er så dårligt. Noget mere respekt og helt almindelig god opførsel, ville være en god ting på skoleskemaet! Som jeg sagde forleden, at sige De igen, tror jeg ville hjælpe, men det kan jeg nok skyde hvide pinde efter.....desværre!
SvarSletJeg er helt enig med dig i det her. Vildt hamrende irriterende at der ikke ro nogen steder. Svært at forstå for en 5-årig når jeg f.eks. ved biblioteksbesøg maner til ro, når både voksne og børn opfører sig som om det var et forlystelses sted! Jeg har altid elsket at komme på biblioteket, men min glæde er så småt ved at forsvinde, for den der næsten ophøjede ro der var før i tiden, den er der ikke mere.
SvarSletDet kan siges ganske kort : Enig!
SvarSletI øvrigt gør det samme sig gældende i biografer, synes jeg.
SvarSletOg det gælder både børn og voksne -ingen pli overhovedet. De spiser og drikker, snakker, sms'er, taler i mobiltelefon, løber ud og ind af salen for at tisse?købe mere slik?
Jeg elsker at se film i biografen, men gør det efterhånden sjældent for der er faktisk mere ro herhjemme med 4 unger omkring mig end der er i en biograf.
Og så de allerværste - dem som har set filmen før og ynder at fortælle hvad der sker på de mest spændenden steder....
Nå, der fik du vist lige trykket på knappen......
Strikke-jane: Den med biblioteket, den deler jeg fuldstændig. Glæden er helt væk. Kunne de så ikke lave børnebiblioteker for sig selv? Jeg ved snart ikke, hvad det skal ende i. Det er SÅ træls, at alt der hedder respekt for sine omgivelser er væk!
SvarSletJeg kan se vi er flere, der bliver forstyrret. For mig at se handler det her først og fremmest om voksnes adfærd og mangel på evnen til at give børn en fornemmelse for hvornår man snakker og hvornår man tier. Og jeg mener faktisk godt en to- tre årig kan fornemme, når der skal være ro eller også har jeg da været heldig :-)
SvarSletLene, hvis man forklarer og viser en 2-3 aarig hvordan man opfoerer sig til en teater-forestilling, i biografen, paa biblioteket, saa kan de selvfoelgelig godt forstaa det. Eller ogsaa har jeg ogsaa bare vaeret heldig.
SvarSletCathrine (9 aar) beder faktisk mig om at vaere stille i biografen hvis jeg kommenterer noget ........ i en reklame :-)
Børnene vil jo også gerne have ro til at opdage, sanse og nyde,de er ikke så anderledes. Det er så "dejligt" når man får sine egne opdragende bemærkninger tilbage igen Susan ;-)
SvarSletDet er jo ikke ungerne den er gal med, det er som sagt forældre, der tror at børn skal måtte alting hele tiden. Not so! Min søster, har to af verdens dejligste drenge - velopdragne, men da hverken kuede el. noget som helst. Der er ingen der skal bilde mig ind, at god opdragelse skader nogen!
SvarSlet