HUNDEKOLDT

At Istvan er en dejlig hund, er vi ikke i tvivl om.

At Istvan er tæt knyttet til landmanden er der heller ingen tvivl om.

At Istvan og landmanden elsker at træne sammen, er synligt for enhver, der ser landmanden og Istvan sammen.

At Istvan kan begå sig i åben hundeklassen (> 2 år) trods det, at han stadig er en unghund (1½ år), beviste Istvan og landmanden i dag. De vandt den første prøve til hundetræning, men de har også trænet hver dag efter arbejde. Og al træning slutter af med leg ude på græsplænen.

Det har været hundekoldt at være tilskuer til prøven, så jeg var hurtig til at løbe ind i jagthytten, når de andre hunde var på. Det dur jo ikke, at jeg bliver syg, når aftenvagten banker på døren. Nu er jeg hjemme for en kort bemærkning og brygger ordentlig te, tetermokanden i jagthytten havde været brugt til kaffe! YAK! Mine søstre synes, jeg er hysterisk med det, for de mener, at hvis bare kanden er skyllet godt med kogende vand, så kan det ikke passe, at jeg kan smage det. De tager fejl! ;-)

Præmien var en flaske vin til landmanden (og frue?) og en dummy (et apporteringsredskab) til Istvan.

GODMORGENSNE

Som martsbarn ved jeg det jo godt, jeg har holdt fødseldag i snevejr, jeg har endda holdt 18 års fødselsdag i snestorm, og den fødselsdag blev først afholdt i april.

Så at jorden udenfor er hvid, undrer mig ikke, mon ikke solen når at fjerne det, inden jeg skal på arbejde i eftermiddag?

Og at min julekaktus mener, at julen varer ved lige til påske, er heller ikke første gang. Jeg nyder blot de små fine farvepletter i mit køkken.

God lørdag til dig.

MENS VI VENTER

Landmanden venter på, at jorden bliver klar til, at forårsarbejdet kan komme i gang. I dag startes i det små, en enkelt mark bliver trukket over med en harve, i en anden mark skal der graves en rende, så vandet kan løbe væk. På mandag regner han med, at forårsarbejdet for alvor går i gang, så ingen påskeferie til landmændene.

Jeg venter på, at arbejdsdagen skal begynde, der er masser af ting, jeg kunne gå i gang med, men jeg orker ikke. Vinduerne trænger til indvendig rengøring, der er tøj, der skal repareres, der er et strikketøj, som gerne vil blive til en trøje, der er så mange ting, og jeg orker ikke. Jeg ved at aftenvagterne er hårde, der er nok at se til, så jeg prioriterer et nedsat tempo.

Nu er strygetøjet lagt på plads, der er samlet masker op på strikketøjet, vasketøj er lagt i maskinen, og der er bestilt tid til skift af dæk, selvom medarbejderen mindede mig om udsigten til slud og frost i næste uge. En leverpostej fra fryseren er røget i ovnen, så landmanden kan få lun leverpostej til frokost. Jeg strikker lidt, lægger vasketøj sammen og er i den grad nede i tempo, mens jeg venter. Jeg er så langt nede tempomæssigt, at jeg ikke kan tage stilling til, om jeg skal gøre mig klar nu og køre ud til et foredrag, hvor er jeg dog ugidelig.

God fredag til dig med forhåbentlig lidt mere tempo på end her.

WALLSTICKERS

Sidste nye indretningstips.

Du kan nærmest ikke undvære det.

Du har måske nok hørt om wallstickers.

Men nu lancerer jeg en flytbar wallstick

Er det opfundet i forvejen?

Men den her flytter sig af sig selv.

HVERDAGEN med tanker om arbejde og MAC

Arbejdsnørd? Ikke mig, ville jeg have sagt, men jeg må erkende, at mens jeg stryger, vasker tøj, rydder op (hvordan kan to mennesker få rodet et helt hus til?) og hvad der ellers skal laves, så drømmer jeg om at rydde op i mit arbejdsværelse, tænde for computeren og fordybe mig i artikler og arbejde videre i det tema, jeg skrev om i min opgave. Så lidt arbejdsnørd er jeg vist.

I eftermiddag skal jeg til 40 års reception for en af mine kolleger,som har arbejdet på sygehuset så længe, først og fremmest i centralkøkkenet. De sidste 5 år har hun arbejdet hos os i fleksjob som servicemearbejder, og hvilken service, vi savner hende, nu hvor hun måtte stoppe med arbejdet pga sygdom, men netop nåede at passere de 40 år på sygehuset. Hun sørgede for at der var lavet te/kaffe og sat formiddagsmad frem til os og de to andre afdelinger. Hun sørgede for, at linned til patienterne var lagt på plads, at der var fyldt op på alle badeværelser, at der så pænt og ryddeligt ud overalt, at papir blev makuleret, at personalets kitler blev lagt på plads, at der blev afbestilt hjælpemidler i rette tid, så kørestole og rollatorer fra udskrevne patienter ikke fyldte op på afdelingen. Kort sagt alt det, der er svært at få tid til for sygeplejepersonalet. Vi kan mærke det nu, for vi havde fået en vikar, da min kollega blev syg, men stillingen er blevet sparet væk, så nu er det vores ansvar.

I morgen starter 3 aftenvagter, så jeg fortæller mig selv, at det ikke dur med alle de arbejdstanker, for næste uge kommer vores børn hjem, og huset skal se indbydende ud. Haven og krukker har jeg overhovedet ikke lyst til at arbejde med, det er hundekoldt ude, herinde kan man lege varme forårsdage med den skønne sol udenfor. Ha en dejlig forblæst dag.

PS Hvis du har forstand på Mac Book Air og Mac Book Pro, så skriv venligst, om du tror, jeg skal bytte min Air til en Pro, landmanden er kommet i  tvivl, om hans gave til mig passer til mit behov. Jeg bruger min bærbare computer til blogging og opgaveskrivning og iøvrigt at surfe på nettet. Alle artikler og opgaver har jeg liggende på den.

EN ONSDAG AFTEN

I dag vil jeg fortælle lidt om tre bøger, jeg har læst. Den første er Det gode i dig af Linda Olsson, den kan kun anbefales. Som de to andre bøger af LO er der en ro over tempoet i fortællingen. Vi følger den pensionerede Marion, som lever i et hus ved stranden på New Zealand, vi fornemmer, at Marion har lukket andre ude i forsøg på at leve med fortiden. En dreng, som krydser hendes vej, får betydning for Marion. Venskabet betyder, at Marion begynder at se tilbage på barndommens grusomme hændelser og det voksne livs sorg, og langsomt heler sårene og nye venskaber skabes. En dejlig fortælling.

Bagefter kastede jeg mig over Historien om mit hjerte af Aase Schmidt. Den havde problemer med at komme ind i, men da først fortællingen fængede, blev det også en god oplevelse. Fortælleren får atrieflimren, den tilstand hvor hjertet slår for hurtigt og uregelmæssigt. Og for mig som sygeplejerske var det spændende at læse om, hvordan dennne tilstand frarøver fortælleren livskvaliteten og får hende til at isolere sig. Samtidig ser også denne fortæller tilbage på barndommens hændelser og får gennem fortællingen et nyt syn på fortidens hændelser. Denne bog kan også anbefales.

Til slut læste jeg En vandmelon, en fisk , en bibel af Christy Lefty. En bog som handler om forskellige perioder på Cyperne, og hvordan konflikten mellem Tyrkiet og Grækenland og deres kamp for Cypern påvirker mennesker, som forelsker sig i de “forkerte” efter deres egne landsmænds mening. Jeg må indrømme, at jeg skimlæste tit, jeg havde travlt med at få handlingen til at gå videre, men jeg kunne lide den.

Nu vil jeg finde strikketøjet og en god film, jeg er så træt. Dagens kursus gik godt, bagefter måtte jeg tage en times overarbejde, fordi jeg var den, der kendte en patient bedst, som skulle overflyttes, og der derfor var brug for et sygeplejebrev. Det blev ikke en lang roman, men kortfattet på 1½ side med forhåbentlig de oplysninger, det nye sted skal bruge.

God aften til dig.

AT TURDE TRO PÅ SIG SELV

Man kan blive lidt lommefilosofisk under morgenens føntørring. Jeg tænker på Ellens indlæg med den lille dansende dreng og vores kommentarer dertil. Jeg tænker på mine egne børn i den alder, og jeg finder lighedspunkter, ikke på dansen, men på den selvfølgelighed som en to-årig kan have, de kan noget og det noget har de ingen hæmninger over at vise. De tror på sig selv. Den dejlige lille dreng har helt klart set de voksne danse, han har de professionelles attituder, f.eks når han stiller sig i position, eller når han står og synger noget hjemmelavet engelsk eller i hoftebevægelserne, han har kopieret og dertil lagt sin egen stil, for når en to-årig danser, er der en vis kluntethed over bevægelserne, men rytme og sans for detaljerne har han.

Og så sker det, at den 4-årig må indse, at det, der slog benene væk under de voksne, da man var to år, absolut ikke giver succes at gentage som 4 eller 6- årig. Det mærkelige er, at jeg ikke kan huske det, men jeg kan mærke det i kroppen, den erkendelse af at det man var god til, pludselig ændrer sig, når man bliver større, der er andre forventninger til ens formåen og præstation. Og til sidst bliver man måske sin egen hårdeste dommer.

I dag skal vi have det sidste brush-up kursus med kollegerne, jeg ved allerede nu, at et af de mål, jeg gerne ville nå, ikke er nået. Jeg har søde kolleger, som nyder at være sammen udenfor afsnittet og som får vendt mange faglige ting, når de får 6 timer faglig snak, men det program, som vi fik sammensat, formåede ikke at løfte de erfarne en tand højere op. Jeg tror på, at de får noget med sig hjem, og så må vi prøve at gå andre veje næste år. Jeg dømmer ikke mig selv så hårdt som for et par år siden, erfaring og viden afhænger af mange ting, så jeg tror på, at kurset har sat sig små spor, som kan vokse sig større.

God dag til dig med plads til nysgerrighed og undren.

JAMEN ALTSÅ

De folk, der tror på, at det, man ønsker sig og prøver at visualisere, også vil ske, vil nikke og tage det her som bekræftelse.

Den filosofi tror jeg så ikke på, jeg er bare glad. Jeg delte mine frustrationer med jer her på bloggen, nu deler jeg så også min glæde over, at jeg midt i alle tankerne omkring flytningen af min far alligevel formåede at holde fokus. I dag fik jeg en mms fra landmanden med et billede. På billedet stod et tocifret tal, og der var ingen nuller i det tal ;-)

A HANDFUL OF SONGS

Hvis du som jeg har haft en mor, som elskede Tommy Steeles sange, så er du måske begyndt at nynne med. Sangen er også en del af min mosters og dermed mine fætres musikbagage, så en af sangene til guldbrudeparret var blandt andet på den melodi. Jeg bliver glad af melodien, den er forbundet med barndommens musiktapet og trygheden og glæden i mit barndomshjem. I min musikrygsæk ligger der mange sange, en anden af melodierne til guldbrudeparret var Mills Brothers Be My Lifes Companion, den var også med til mine forældres guldbryllup. Vi havde ikke valgt at lave ny tekst, men opførte den sammen med vores ægtefæller og mine børn flerstemmigt, den sang er nemlig min fars sang. Nu vil jeg sætte mig ud i bilen, finde mere af min musikbagage frem og synge mig frem på arbejde. God tirsdag til dig.

JEG TOG IKKE FEJL og et lille husmorspørgsmål

Mit indlæg om smukke solopgange på vej til arbejde og Ellens kommentar dertil fik mig pludselig til at tvivle, om jeg havde ret i, at jeg mistede solopgangene, når sommetid blev indført. Det gjorde jeg, der var mørkt, da jeg kørte hjemmefra i dag, men om ikke så lang tid har jeg solopgangen igen som følgesvend på vej til arbejde, i hvert fald et stykke tid, indtil solen beslutter sig til at stå op, inden jeg tager af sted.

Til gengæld har jeg fået flere lyse timer til at få min gåtur udført. I går aftes skete det til en smuk solnedgang, i dag snuppede jeg gåturen inden aftensmaden. Jeg forsøger at pifte aftensmaden op i håb om at få mere lyst til at lave aftensmad, i aften blev det en “supersuppe” bestående af løg, hvidløg, ærter og spinat, dertil en wasabi-creme og ristede rugbrødscroutoner. Og nu kommer husmorspørgsmålet: må jeg varme resten af suppen med spinat (babyspinat) i morgen? Tjah jeg googlede det, og det her svar kom frem. Jeg skyllede spinaten grundigt, jeg kølede det ned med det samme, og så må jeg hellere opvarme det grundigt i morgen.

MENS JEG VAR VÆK

sprang de små påskeliljer ud. Solnedgangen i aftes farvede himlen rød, og jeg legede med kameraet nede ved jorden.

God mandag til dig.

DET RENE GULD

Weekenden er tilbragt sammen med skønne mennesker. Min moster og onkel valgte, som mine forældre også gjorde, at invitere hele næste generation med til guldbryllup. Så vi 16 fætre og kusiner nød at være til fest sammen  med vores forældre. Jeg er alderspræsidenten i flokken og yngste kusine er to år ældre end min datter. Vi var i alt 70 mennesker, som festede sammen i den gamle højskole i Haslev, og rigtig mange af os overnattede, så vi fortsatte familiesnakken over morgenmaden i dag.

Festen startede i Haslev kirke med en festandagt, min moster og onkel er aktive i menighedsrådet i Brøndbyøster, så provsten derfra stod for højtideligheden, og deres organist spillede. Hold da op, som han kunne spille. Halvvejs var der en meditativ orgelsolo, det er det smukkeste orgelmusik , jeg længe har hørt; jeg lukkede øjnene og gik ind i musikken og nød hver en tone. Orgelet var også et af de smukkeste, jeg har set, vi sad med god udsigt til det og til den spændende altertavle.

Nu er vi hjemme efter meget lidt søvn, der var jo en tidsrøver på spil og snakken gik lystigt det meste af natten, der må frisk luft til, men først en kop te. God søndag til dig.

AF BANEN

Nogen gange kan man tro, at man kan gøre tingene dobbelt så hurtigt og så nå det hele alligevel. Nogen gange kan man tage fejl og komme i tidsnød. Sådan skete det for mig fredag. Da jeg drog af sted til min far, var jeg for sent på den, og jeg var vred på mig selv.

Jeg har en bil, der kan køre stærkt og den kan accelerere fra 0 til 160 i løbet af ingen tid, derfor har jeg vænnet mig til at bruge fartpilot hele tiden, for bedst som jeg kører ud ad landevejen og synger i vilden sky, kan det gå op for mig, at jeg ligger noget kun over den tilladte hastighed, og jeg kan ikke mærke det i den bil; jeg føler, jeg snegler mig af sted. Efter de nye tårnhøje bøder er indført, er jeg blevet lovlydig, jeg kører det, jeg må og ikke mere, og jeg kommer jo hurtigt frem alligevel. I går blev fartpiloten sat noget højere på motorvejen, til gengæld overholdt jeg farten(sådan da) på det smukke stykke fra motorvejsafkørslen og til min fars nye hjem. Det stykke vej bringer minder frem hver gang, for noget af vejen var en del af den vandretursrute, jeg som spejder og teenager gik hvert år, når vi tog 200 km mærket. 200 km mærket var delt op på mindre ture, og mindst et par stykker af turene skulle være på 25 km. Så vi havde en 25 km rute, som vi gik i det sene efterår eller det tidlige forår, midtvejs holdt vi pause på cafeteriet på Tjele Gods. I dag er cafeteriet væk, men Tjele Gods ser stadig ud som dengang, og jeg mindes også, da jeg som medlem af spejdertambourkorpset var i middelalderens musikertøj og stod ved døren til godset og slog på tromme til et arrangement.

Jeg nåede både en tur ad mindernes vej og at hente min far i ro og mag, til gengæld for vi forvildet rundt og ledte efter den nye læges adresse trods GPS, men lægen var, som læger nu engang er, forsinket, så vi nåede det.

Og jeg fik hørt ny musik, selv om det er mit eget. Jeg har for vane at høre de samme CDer og endda kun enkelte numre på de CDer, når jeg kører bil. I går huskede jeg at tage min iPod med, og så blev den sat til at blande alt mit musik sammen i én pærevælling, jeg fandt ud af, at jeg havde meget god musik i min samling.

Må din lørdag blive ledsaget af god musik; hvad lytter du til, når du kører bil?

På motorcykel skal farten være, så man kan nyde omgivelserne.

VUPTI

så var den fredagsfridag brugt.

Jeg havde mange planer for min fridag, for weekenden levner ikke tid til praktiske gøremål. De planer blev lidt efter lidt reduceret. Først fandt landmanden ud af, at den reception, han var inviteret til, også gjaldt mig. Det ville eftermiddagen og det første af aftenen gå med. Så ringede de fra plejehjemmet, at min fars døgnrytme, som før flytningen havde været vendt op og ned, nu var blevet helt dårlig, min far fik nærmest ikke en times sammenhængende søvn i løbet af døgnet, det kan ingen holde til i længden. Det betød et lægebesøg ved middagstid, så jeg smuttede lige af sted, jeg brugte længere tid på landevejen end sammen med min far. Heldigvis havde min ene søster haft hyggeligt samvær sammen med ham i går, og en anden søster skal være sammen med ham i morgen.

Nu er teen ved at blive brygget, om lidt ryger det pæne tøj på bøjlen og hjemmetøjet findes frem; der er købt is til aftensteen, det er tid til afslapning. God fredag aften.

PROFESSIONELT

Jeg nyder at se mennesker, som er dygtig til deres metier, udføre deres arbejde; det være sig en tømrer, frisør, fotograf, skuespiller eller ekspedient. Jeg står foran guldbryllup, konfirmation og bryllup, ingen af delene er jeg dog hovedperson i, jeg er henholdsvis for ung og for gammel til de første, og det sidste ville være ulovligt. Men hvad skal jeg så have på? Min søster siger, jeg har masser af pænt tøj, men det pæne tøj er blevet konverteret til pænt hverdagstøj, så i dag skulle være dagen, hvor slaget skulle stå. Allerede inden jeg gik fra arbejde, begyndte tankerne at kredse om tøjet derhjemme, og inden jeg var gået ud af første butik, var beslutningen om at bruge tøjet til sidste års konfirmation til dette års guldbryllup og konfirmation taget. Knapper blev købt som erstatning for de, der var røget af kjolen. Jeg gik dog alligevel rundt i de forskellige butikker og kiggede, og sidste butik var Skott. Oppe i festtøjsafdelingen sagde ekspedienten, da jeg “bare kiggede for at blive inspireret”, at jeg skulle sætte en time af og lade hende inspirere mig ved at finde tøj, som jeg skulle prøve, for ofte tog tøj sig helt anderledes ud, når man fik det på. Det havde hun helt ret i, men jeg var ikke lige i hopla til at prøve festtøj. Nedenunder havde jeg afvist en ekspedient med, at jeg bare kiggede, næste ekspedient tog ganske enkelt føringen, da jeg kiggede på bukser. Hun roste dem, jeg svarede, at jeg ikke havde vænnet mig til de der bukser, som er lidt for korte og som i mine øjne får kvinder til at ligne Benny fra Olsen Banden (det sidste sagde jeg dog ikke). Fluks fandt hun andre lækre bukser med smarte detaljer, og lige der blev jeg fristet, jeg går jo altid i cowboybukser (hvad siger du? hedder det jeans?), og jeg trængte til nyt tøj. Da først hun havde fået mig ind i prøverummet, tog det ene stykke tøj det andet. Jeg kom ud af butikken et par tusinde kroner fattigere, men med smarte bukser, 3 T-shirts, to søde overdele, et tørklæde og en smart kort jakke.

Det, der faktisk gav mig tillid til hende, var, da jeg spurgte, om de bukser var lavtaljede, hvorefter hun hev op i sin trøje og viste mig sine bukser foroven. Hun havde som mig deller og vinterhvid hud,  der var ingen fine fornemmelser der, så vi kunne hurtigt blive enige om, at den lækre stramme T-shirts, jeg købte til at bruge indenunder en top, ikke kunne bruges alene. Jeg håber, jeg kan huske, hvordan hun ser ud, for i så fald er det ikke sidste gang, hun får lov til at vejlede mig.

HELDIGT

at det er lige nu, at jeg kører, mens solen står op. Lige lidt senere end der, hvor jeg har taget billeder af morgenstunden et par gange i denne uge, ville jeg ønske, at jeg kunne stoppe og tage et meget bredt billede, for solen står op til venstre for vejen og samtidig stiger et fly nærmest lodret op fra lufthavnen, og det er et helt fantastisk syn at se sol og fly på hver sin side af vejen.

Heldigt er det også, at solen går ned, mens jeg kører til kor. Så bliver man altså nødt til at holde ind til siden, selv om det betød forsinket fremmøde. Tiden iler af sted i disse dage, og jeg iler med. Må din dag blive god.

MEDICIN DER DUR

Jeg kan mærke, at jeg har et hoved. Landmanden foreslår tabletter, jeg vælger et andet middel, nu vil jeg gå en tur og nyde det gode vejr.

Morgenturen set gennem en snavset bilrude.

EN SYGEPLEJERSKE PÅ ARBEJDE

Læse rapport om hvordan aften og nat er gået for mine 5 patienter.

Hælde medicin op.

Snakke med patienterne, uddele håndklæder og tøj, til de, der selv kan klare et bad. Informere om planerne for i dag.

Planlægge dagens gang hos patient, som har brug for hjælp til alt.

Lejre patienten i en god siddestilling i seng, så der ikke opstår synkeproblemer under morgenmaden.

Planlægge dagens undersøgelser i ambulatoriet for afdelingens patienter sammen med sekretæren.

Tværfaglig konference

Formiddagste

Hjælpe patient i brusebad, hjælpe til god siddestilling, så afføringstrang stimuleres.

Hjælpe patient i tøj og herefter lejre patienten i en god hvilestilling.

Gå stuegang

Sørge for at patienter, der skal udskrives, får god information om, hvad de selv kan gøre for at forhindre en ny blodprop: Sørge for at blodtrykket er i normalniveau (140/90), motionere (hjælper på blodtryk, kolesteroltal og overvægt), sørge for den rigtige kost (de 5 F’er), lade være med at ryge, sørge for at være normalvægtig, drik med måde (under sundhedsstyrelsens grænser), få styr på kolesteroltallet.

Hælde medicin op

Hjælpe patient til en god siddestilling

Sørge for at patienterne får hentet middagsmad

Sørge for patienter kommer til undersøgelser

Snakke med patient om videre genoptræning og få en fornemmelse af, om patienten forstår, hvad der er sket.

Lejre patient i god hvilestilling

Dokumentere i sygeplejejournal, hvad der er sket.

Spise frokost

Få de sidste ting på plads

Takke min kollega, som var garant for, at jeg i dag nåede det hele, inden jeg gik hjem kl 14 (mødte 7-16 i går)

Og jeg gik mine 5 km ved aftenstid, der var stadig lyst, herligt!

MENINGSFULD

Jeg synes, jeg har det bedste job i verden. Jeg synes, at det at være sygeplejerske giver mig muligheden for at være til stede i nogle af de svære stunder i andre menneskers liv. Det kræver, at jeg er ydmyg overfor den opgave, det er, at hjælpe og støtte andre mennesker i deres kamp for at finde tilbage til livet. Ikke det liv, som var, men det liv som er og som forhåbentlig udvikler sig til et liv med livskvalitet i. Når vi er raske, kan vi have nok så mange meninger om, hvordan vi vil tænke, hvis vi bliver syge. Men gang på gang kan jeg se, hvordan det enkelte menneske finder livskvalitet og mening med livet, netop der hvor de er. De ændrer deres mening om livskvalitet. Førhen ønskede f.eks. ALS patienter ikke respiratorbehandling, men i dag vælger flere den behandling til. Som en ældre ALSpatient skrev: jeg har fået muligheden for at leve og nyde at se mine børnebørn vokse op, jeg kan komme på stranden og nyde naturen og min familie. Jeg har oplevet pårørende blive forundret over, at deres gamle far eller mor godt nok vælger genoplivning fra men vælger anden behandling til, fordi de stadig har mod på livet trods svær sygdom.

I det daglige står vi midt i plejen, alle har brug for at føle sig velsoigneret, alle har brug for næring, alle har brug for at komme af med affaldsstoffer, alle har brug for at kunne trække vejret frit, alle har brug for social kontakt. Derudover har patienterne også brug for træning af alle de funktioner, som er blevet ødelagt pga. en blodprop eller blødning i hjernen. Træning foregår bedst i dagligdags aktiviteter, derfor er der en mening med, når jeg instruerer en patient til at vente med at løfte bagdelen, til vi har hjulpet med at få det lamme ben til at bøje sig. Ved at inddrage den lamme side sendes der stimuli til hjernen, og som støtter hjernen i dens reparationsarbejde. Eller når vi bruger en del tid på at lejre patienten, så alle led er understøttet af dyner og pude. I går talte jeg med fysioterapeuten om en patient, hun fortalte, at der var begyndende bevægelse i musklerne i benet, jeg fortalte, at benet havde været meget overspændt i muskelspænding under sengebadet, hvorefter hun svarede, det var det ikke nu, det er jeres lejring, der hjælper. Sådanne små detaljer overbeviser mig gang på gang om det meningsfulde i vores arbejde. Jeg synes, jeg har det bedste job i verdenen, og nu vil jeg køre af sted for at passe det.

Må du finde mening i din tirsdag.

HAR JEG KENDT MIN CHEF FOR LÆNGE?

Du skal kun snakke til mig, hvis det er meget vigtigt! Jeg må have lydt meget bestemt, for da jeg senere hen sagde til min afdelingssygeplejerske, at den information havde jeg ikke fået, kiggede hun bare på mig og sagde, næh for du sagde jo …

Nu er mit hoved ved at være normalt efter en lang arbejdsdag, jeg trænger i den grad til at være i plejen igen, jeg er da vist blevet lidt rusten af al den skolegang.