Jeg skriver optimistiske indlæg, jeg lader som om, at jeg har styr på det, men det er min måde at håndtere det faktum, at jeg i dag er helt nede rent opgaveskrivning. Jeg kan overhovedet ikke finde hoved eller hale i det her, jeg har lyst til at ringe til en ven eller spørge publikum, men samtidig har jeg også en erkendelse af mig selv, som lige nøjagtig er at sådan valgte jeg i mange år at håndtere problemer: hjælp mig. Jeg ved nu, at jeg kan selv, jeg ved også nu, at jeg er blevet mere stædig med årene, det her skal jeg selv klare, her skal ikke ringes i tide og utide til studiekammerater eller kolleger, og faktum er jo, at jeg i de 3 opgaver jeg har skrevet indtil nu har fået 7 og 2 x 10, så helt dum til opgaveskrivning er jeg ikke.
Der er ingen udvej, den her opgave skal afleveres på onsdag, jeg har en livline, der hedder, at jeg må sende mail med konkrete og få spørgsmål til min vejleder på mandag, når hun vender tilbage fra vinterferie. Den livline skal bruges klogt, så weekenden er inddraget til opgaveskrivning. Jeg gad da godt være min studiekammerat, men sådan er jeg ikke, og det ved jeg! Jeg er mig, jeg går omveje for at nå til resultatet, jeg dummer mig, jeg erkender det, jeg tager ved lære af det, jeg bliver ved, og så griner jeg af mig selv, det sidste er en god egenskab at have i mine øjne. Jeg tror, jeg går en tur i den friske blæst. Overspringshandling ? Måske eller min vej at gå.
Selverkendelse er en god ting.. og at kunne grine med og af sig selv er så godt.. Det får også ofte mig videre.. :-)
SvarSletInge, jeg synes ofte, at mennesker, der ikke kan grine af sig selv, nemt bliver stivstikkere :-)
SletMan skal kunne grine af sig selv, og du har da klaret det godt i dine andre opgaver så mon ikke du finder dig selv og får skrevet din opgave..;-D
SvarSletAnnemarie, det satser jeg på :-)
SletJeg håber, du er blevet blæst godt igennem og har grinet lidt i skægget undervejs, så du kan gå frisk til opgaven igen.
SvarSletTak Conny, jeg tog ned til min far efter gåturen, så jeg starter frisk i morgentidlig :-)
SletHeld og lykke med at komme i land med opgaveskrivningen - jeg er sikker på det lykkes i fin stil
SvarSletkh Anette
Tak Anette :-)
SletPuha - det er lige præcis sådan det er når man laver projekt. Kaos råder, indtil man har skudt sig rigtigt ind på problemformuleringen, så falder det hele på plads, og intet af det man har skrottet undervejs er spildt, for det var vigtige sten på vejen. Men puha, jeg kan godt huske følelsen. Bare klø på - du bliver færdig, og jeg er sikker på at du kommer frem til nogle løsningsforslag som er både velunderbyggede og peger fremad.
SvarSletPøj pøj endnu engang, fra mig som "heldigvis" ikke skriver opgave, og derfor har god tid til strikketøjet.
Tak Sigrid, jeg klør på i morgen igen :-)
SletSynes det lyder som om du har gennemskuet dig selv. Det er da en kæmpe fordel på den måde at kunne holde sig selv fast i en process! Synes det lyder som om du har fat i den helt rigtige ende - måske ikke med opgavens indhold, men så i hvert fald med dig selv :-) Rigtig god "kamp"lyst fortsat"
SvarSletTak Anne, det er godt at kende sig selv :-)
SletSelvironi og uhøjtidelighed er nogle af de menneskelige egenskaber jeg sætter højt. Du arbejder vist bedst under pres, det gør jeg også - uanset, hvor tit jeg lover mig selv at denne gang.... vil jeg være i god tid, så bliver det altid i sidste øjeblik.
SvarSletPollyanna, så er vi to af den slags :-)
SletTak for hjælpen med bloggen - nu fungerer det igen:-)
SvarSletOg alt godt med arbejdet!
Charlotte, det var dejligt at høre og tak :-)
Slet