tirsdag, februar 28, 2012

I MØRKET OG STILHEDEN

Tidligt op og tidligt i seng
Det er sundt for en lille dreng
Men man kan dog også sige:
Det er sundt for en lille pige

Der er helt stille og mørkt, da jeg står op. Da jeg træt gik meget tidligt i seng, kunne jeg lige så godt vænne mig til de tidlige morgenstunder, nu hvor jeg snart vender tilbage til almindelige arbejdstider. Jeg nyder stilheden, mens jeg lægger vasketøj sammen. Stilheden brydes, da jeg starter vaskemaskinen, men den er stadig kun en sagte brummen i mit lydunivers. Computeren starter med en lille lyd, jeg har rykket arbejdspladsen ind på den oprindelige tiltænkt plads og nyder faktisk, at spisebordet ikke flyder med papir og bøger, nu har de så indtaget gulvet i mit værelse.  Gårsdagens skrivning printes ud og gennemlæses, jeg er tilfreds, der skal finpudses hist og pist. Jeg mangler stadig konklusion og perspektivering, men jeg er længere, end jeg plejer. Mine opgaver plejer at blive printet ud natten før afleveringsdatoen, det håber jeg, at jeg undgår denne gang. Mine tre studiegruppekolleger er færdige med opgaven, jeg tjekker lige arbejdsmailen for at se, om de har modtaget fælles delen fra mig. Der ligger en mail fra den ene af dem med tak for samarbejdet og søde ord til mig, jeg smiler og bliver glad. Landmanden står op og sørger for morgenmad til Istvan og sig selv. Ude på gårdspladsen parkerer medarbejderen sin bil. Arbejdsdagen er begyndt og lyset begynder at filtrere sig ind i mørket. Min mave knurrer lidt, det er vist tid til morgenmad.

God dag til dig

8 kommentarer:

  1. Så god en fornemmelse det er, når et projekt er ved at nå sin ende. Pøj pøj med det og god dag til dig også:)

    SvarSlet
  2. Dejligt med en stille start på dagen.
    Du må have en god og opgave produktiv dag Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, stille start på dagen elsker jeg :-)

      Slet
  3. Sikken en dejlig ro dit indlæg oser af - du er vist rigtigt ovenpå.
    Håber at vi må høre lidt mere om din problemformulering, din konklusion og perspektivering ?
    Jeg elsker at læse andres opgaver - en dejlig måde at blive lidt klogere.
    God (forårs ?) dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sigrid, måske kommer der noget ;-)

      Slet
  4. Det lyder dejligt - god tid - tidlig morgen. Må din ro vare ved!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte, roen varede ved, men jeg nåede at ændre i min opgave ½ time før den blev afleveret :-)

      Slet