Energien kører på lavt blus, så jeg havde lidt dårlig samvittighed overfor min gruppe, jeg syntes ikke jeg var velforberedt, men jeg havde nået at skimme de artikler igennem, som jeg havde haft til opgave at finde ved søgning på en database. Det var dog helt andre ting, der kom til at fylde i dag. En af mine medstuderende havde fået at vide, at hun var blevet valgt til at skulle omplaceres eller måske fyres, det var hun ikke forberedt på efter knap 20 års ansættelse. Her gælder det om at slå ørerne ud og lytte, i sådan en situation når ordene knapt at komme omkring de overordnede strukturer i hjernen, før de er udtalte, og først da skal de bearbejdes. Da vi mærkede, at der var sagt det, der kunne siges nu, blev hun sendt hjem, og vi andre arbejdede videre med at gøre vore søgninger bedre, så vi var velforberedte til den bibliotekar, vi har booket ½ time i morgen tidlig.
Velforberedt er ikke den betegnelse, jeg vil bruge om visitatoren ved gårsdagens møde. Vi havde talt sammen i telefon torsdag, da hun med kort varsel tilbød et møde om bevilling af demensbolig, her måtte jeg fortælle, at vi altså allerede havde sendt en ansøgning, hvor min far havde skrevet under, jeg måtte også fortælle, at min far havde været diagnosticeret med diagnosen Alzheimer siden 2005, hvilket hun ville have vidst, hvis hun havde læst ansøgningen. Visitator var en sød kvinde, som opførte sig med respekt overfor min far, men jeg undrede mig over hendes tilgang i spørgsmålene, hvor jeg ikke måtte hjælpe min far, for jeg havde skrevet i ansøgningen, at min far nu havde problemer med at mobilisere navneord, det der kaldes anomisk afasi, og så skal man ikke sige en masse ord efter hinanden, det forvirrer bare. Til slut fandt hun ansøgningen frem, den var tom, og ville have min far til at skrive under, hvorefter jeg måtte gentage torsdagens besked, at vi allerede havde udfyldt den ansøgning. Nå ja den havde hun ikke fået læst! Jeg ved, hvor svært det kan være at finde tid til at forberede sig, jeg har også været i situationer, hvor jeg måtte tage en samtale med pårørende uden at få læst alt igennem inden, det er frygtelig ubehageligt. Men det mindste, hun kunne gøre, var da at finde ansøgningen frem og så skimme den igennem, i hvert fald efter min mening.
Resten af dagen skal gå med at få skik på huset og få ordnet min vaskemaskine, som igen har ladet sig forstoppe, og jeg ved, at jeg skrev på bloggen om den løsning, jeg fandt for at tømme vandet ud, men ikke om jeg kan finde det indlæg. Nu vil jeg sætte en steg i ovnen, gå en tur og så satse på, at hjernen af sig selv finder frem til løsningen.
Må du få en god aften. Hvad mon du fylder i din tirsdag aften?
Min aften kommer til at foregå i en håndboldhal i selskab med skønne mennesker.
SvarSletHvor er det godt du kunne været det for din far ved møde med visitatoren og hvor var det skidt at hun ikke kunne finde 5 minutter til at skimme ansøgningen i.
Jeg tror hellere jeg ville komme 5 minutter for sent til mødet, end jeg ville være kommet uden at kigge på ansøgningen.
God aften til dig også
Tak Lone.Er det dig selv, der spiller håndbold?
SvarSlet5 minutter havde været godt givet ud.
Sikke en frygtelig mangel på respekt. Ikke overfor din far som sådan - men for de mennesker hun sidder foran.
SvarSlet"nåmn den fik jeg ikke lige læst".
Jeg var blevet stiktosset...
GODT du var der!!
Afslapning!! Og jeg fortjener det efter 5 nattevagter i træk:-)
SvarSletVh Gitte
Tak Kong mor, egentlig er det først i dag, at jeg bliver irriteret, men du har ret, det er mangel på respekt, når nu hun er blevet gjort opmærksom på at der findes en ansøgning.
SvarSletGitte, vel gør du det :-)
Kære Lene, jeg aflyser mit spørgsmål om, hvordan jeg gør bloggen bredere.
SvarSletMin svigersøn har hjulpet mig. Men tak for din velvillighed.
Hvor er det trist at læse om en visitator, der var så uforberedt. Den kan ikke skubbes ind under travlhed. Det er en del af jobbet at læse ansøgninger igennem og sætte sig ind i forholdende hos det menneske, hun skal møde. Pårørende er så vigtige for vores gamle, svage. Det er uendelig trist, det ikke er blevet anderledes siden jeg forlod systemet. Hvad med dem, der ikke har pårørende?
Efter en dejlig eftermiddag med barnebarnet skal jeg slappe af med 'Årgang 0' i fjernsynet i aften.
Det er mit favoritprogram.
Betty, godt at din svigersøn kunne hjælpe. Som jeg skrev ovenfor er det først i dag, at jeg reagerer på det. Jeg er glad for at du også synes, hun var uforberedt. Og som min søster skrev, godt at en af os var med til mødet.
SvarSletGod fjernsynskiggeri, jeg nåede aldrig at hoppe på det program :-)
Jamen det er dog træls, at en visitator ikke har læst papirerne. Spild af alles tid og forring for din far! øv. Det er hårdt nok at være pårørende.
SvarSletUha. Har oplevet helt samme situation i forbindelse med den unge mand, som er her i praktik for 2. år.
SvarSletOg aftenen?
Gik med stiftende generalforsamling i et vandløbslaug. Havnede i bestyrelsen.
Hvornår lærer man at sige fra?
Det var godt, at visitator trods alt var imødekommende, men dybt uprofessionelt ikke at vide noget om sagen.
SvarSletCharlotte,jeg forstår ganske enkelt ikke at hun ikke fik læst det stykke papir
SvarSletFarmer, det er trist.
Og en skønne dag lærer du det nok ;-)
Conny, enig :-)