Jeg nyder at se mennesker, som er dygtig til deres metier, udføre deres arbejde; det være sig en tømrer, frisør, fotograf, skuespiller eller ekspedient. Jeg står foran guldbryllup, konfirmation og bryllup, ingen af delene er jeg dog hovedperson i, jeg er henholdsvis for ung og for gammel til de første, og det sidste ville være ulovligt. Men hvad skal jeg så have på? Min søster siger, jeg har masser af pænt tøj, men det pæne tøj er blevet konverteret til pænt hverdagstøj, så i dag skulle være dagen, hvor slaget skulle stå. Allerede inden jeg gik fra arbejde, begyndte tankerne at kredse om tøjet derhjemme, og inden jeg var gået ud af første butik, var beslutningen om at bruge tøjet til sidste års konfirmation til dette års guldbryllup og konfirmation taget. Knapper blev købt som erstatning for de, der var røget af kjolen. Jeg gik dog alligevel rundt i de forskellige butikker og kiggede, og sidste butik var Skott. Oppe i festtøjsafdelingen sagde ekspedienten, da jeg “bare kiggede for at blive inspireret”, at jeg skulle sætte en time af og lade hende inspirere mig ved at finde tøj, som jeg skulle prøve, for ofte tog tøj sig helt anderledes ud, når man fik det på. Det havde hun helt ret i, men jeg var ikke lige i hopla til at prøve festtøj. Nedenunder havde jeg afvist en ekspedient med, at jeg bare kiggede, næste ekspedient tog ganske enkelt føringen, da jeg kiggede på bukser. Hun roste dem, jeg svarede, at jeg ikke havde vænnet mig til de der bukser, som er lidt for korte og som i mine øjne får kvinder til at ligne Benny fra Olsen Banden (det sidste sagde jeg dog ikke). Fluks fandt hun andre lækre bukser med smarte detaljer, og lige der blev jeg fristet, jeg går jo altid i cowboybukser (hvad siger du? hedder det jeans?), og jeg trængte til nyt tøj. Da først hun havde fået mig ind i prøverummet, tog det ene stykke tøj det andet. Jeg kom ud af butikken et par tusinde kroner fattigere, men med smarte bukser, 3 T-shirts, to søde overdele, et tørklæde og en smart kort jakke.
Det, der faktisk gav mig tillid til hende, var, da jeg spurgte, om de bukser var lavtaljede, hvorefter hun hev op i sin trøje og viste mig sine bukser foroven. Hun havde som mig deller og vinterhvid hud, der var ingen fine fornemmelser der, så vi kunne hurtigt blive enige om, at den lækre stramme T-shirts, jeg købte til at bruge indenunder en top, ikke kunne bruges alene. Jeg håber, jeg kan huske, hvordan hun ser ud, for i så fald er det ikke sidste gang, hun får lov til at vejlede mig.
Det er så rart, når folk kan deres håndværk og ikke er bange for at bevise det :) tillykke med dit nye tøj ;-)
SvarSletTak Tove, det er en lettelse at handle med en, der kan sit kram, på den gode måde :-)
SletDet er toppen at møde sådan en betjening, hun lyder som en der kan lide sit job, og forstår at se på kunden og finde det frem der passer til dig..
SvarSletDer er en enkelt butik her i byen, hvor jeg altid skal sætte god tid af, indehaveren.. som også selv designer og syr det meste af tøjet i butikken, plejer at sige.. Nu skal vi to lege.. Hun finder tøj og får mig i det.. tøj jeg aldrig selv ville tage med ind i prøverummet
:-) Jeg er aldrig gået fra den butik uden at have poser med ud.
Inge, din butik lyder som en spændende butik at komme ind i :-)
Slet"Benny fra Olsenbanden" - ha, det er sådan, det er:-)
SvarSletEkspedienter, der fatter, hvordan almindelige mennesker er skabt og ser ud, er langt at foretrække. Dejligt, at du har fundet, noget der duer.
Charlotte, det var en meget behagelig oplevelse :-)
SletDejligt med sådan en service og vejledning og rart at se andre også har deller og vinterhvid hud...og mig ? elsker mine Benny-bukser..;-D
SvarSletAnnemarie, fortsæt du med at elske Benny bukserne ;-) det er bare mig, der er lidt underlig.
SletDet er så rart med en som virkelig gider sit job! Den slags kan jeg også godt lide. Hvad enten det er en el-selskabet eller en skolesekretær. De gør en forskel!
SvarSletKong mor, det er ren nydelse at møde sådanne mennesker :-)
SletHerligt med professionel vejledning - dem er der ikke for mange af i tøjbutikkerne, så jeg skal lige have hørt Inge om hendes butik ;-)
SvarSletJeg kan nu godt lide mine Benny-bukser - jeg synes ikke, jeg ligner ham ...
Ellen, den butik fik jeg også lyst til at prøve :-) Bukserne sammen med en let sko synes jeg er pæne, men der hvor der lige er et mellemrum mellem en støvlet og buksebenet, sorry, det ligner altså Benny :-)
SletDet er også min yndlingsbutik, som man da bliver forkælet. Og jeg spørger hvad de hedder, de der har stået på pinde for mig i timevis - de seneste hed Kirsten og Minna - tillykke med indkøbene :-)
SvarSletTak Ella, jeg spørger næste gang :-) Og jeg kunne godt huske, at du også handlede der.
SletDet er så dejligt, når man finder en ekspedient, der er ærlig! Både over egne deller og om, hvordan tøjet faktisk tager sig ud på én!
SvarSletTillykke med din nye forårsgarderobe!
Det er lige præcis sådanne butikker, jeg efterlyser! Jeg er så træt af ligeglade ekspedienter, der bare hjernedødt gentager "hvor sidder det flot på dig" eller "det passer lige til dine sko". Men man skal lige være i stødet til det.
SvarSlet