Jeg kan godt være systematisk, f.eks hvis jeg leder efter noget, om det nu er i databaser eller bare i mit eget hjem. Jeg kan også være meget usystematisk, ikke at forveksle med usympatisk (det håber jeg ikke, jeg er), det gælder f.eks. min arbejdsrytme, når jeg SKAL ha lavet noget herhjemme, så bliver alt andet som regel lavet først.
Jeg har dedikeret denne frimandag til et forsøg; et forsøg hvor jeg prøver at få tingene fra hånden uden at hoppe over eller til siden eller helt bagud af dansen. Jeg har allerede fortrudt beslutningen, for modsat Ellen, hvis driverdag svarer til mine hjemmearbejdsdage, så elsker jeg at sidde stille uden at lave noget. Guleroden, for sådan en skal der være, er, at jeg har fri i flere dage efter tirsdag, og så må jeg gerne dase, eller hvad jeg nu finder på, hvis jeg har været pligtopfyldende i dag.
Så for at jeg ikke skal glemme planen, noterer jeg her, at jeg skal
få styr på kontorbordets bunker og få gjort rent derinde
få styr på alle bunkerne fra opgaveskrivningen, de ligger stadig overalt på syværelset og bagefter gøre rent derinde
få styr på julepynten, som nu langt om længe er kommet i deres æsker, men mangler at blive pakket sammen i julekasserne og komme på loftet og bagefter gøre rent på det værelse
få styr på undervisningen til i morgen
få gået en tur
få handlet ind
Sådan kan man også bruge sin blog, som et pressionsmiddel eller heppekor.
Ha en god dag med eller uden struktur eller systematik.
og ja det her indlæg er skrevet i nat, da jeg slappede af efter aftenvagten, for ellers ville jeg bare starte dagen med at skrive et indlæg ;-)
Hvis ikke du når det hele Lene, er min erfaring at det meste af det ikke løber nogen steder.. :-) Jeg skriver også lister når jeg skal nå noget herhjemme, og jeg elsker at strege ud..
SvarSletHav en god og systematisk dag
Tak Inge, jeg elsker også at skrive lister, jeg følger dem bare aldrig, så nu får vi at se :-)
SletGod dag til dig Lene.
SvarSletJeg har ind imellem lavet sådan nogen lister - og klippet dem over. Hvis de bliver for lange, så er jeg jo træt før tid :-) Her er det arbejdsdag. Gerne med systematik og krydser på listen.
Tak Susanne, listerne ender som regel med at blive smidt i skraldespanden :-)
SletSå fik jeg endelig læst dig op - havde lidt dårlig samvittighed, for alle dine indlæg er altid så gode.
SvarSletDet må være dejligt at have arbejdet som drivkraft; at det er det, der interesserer dig mest ... sådan har jeg vist aldrig haft det - det har oftest været spændende og sjovt, ja, men aldrig det primære i mit liv - jeg har altid arbejdet for at leve og ikke omvendt.
Jeg synes, det er imponerende, at du laver lister - især hvis du også følger dem - jeg kigger mig bare rundt og vurderer, hvad der trænger mest til at blive ordnet lige nu, men jeg er bestemt heller ikke så struktureret som dig :-)
God arbejdslyst :-)
Tak Ellen, jeg har ellers erkendt, at lister og mig er ikke en god kombination, for jeg får aldrig lavet det, jeg skal, finder på alt muligt andet, så som at læse blogge ;-) Men i dag skal teknikken afprøves igen ;-)
SletJeg er vild med mit arbejde, men jeg tror, jeg skal finde en mellemvej, for man kan blive afhængig af anerkendelsen og suset.
Hep - hep - hep! Og der er altid godt med en høj målsætning, som vi sagde som spejdere:-)
SvarSletTak Charlotte, det skrider fremad :-)
SletJeg håber, du får styr på det hele - jeg tror, vi kender det alle sammen :-)
SvarSletMadame, der er styr på det :-) Og ja jeg er nok ikke den eneste, der kan komme på afveje på en fridag :-)
Slet