DU BESTEMMER

og derfor ombestemmer jeg mig. Jeg er slet ikke færdig med min analyse og fortolkning, men jeg har brug for at gøre noget helt andet, og derfor kommer der alligevel et blogindlæg fra mig.

“Du bestemmer” er en sundhedspædagogisk tilgang, som jeg ikke er dykket så langt ned i, men der var en sød historie koblet til den. En sundhedsplejerske skulle for første gang ud til en familie, som havde fået nr.2 barn. Familien var kendt i sundhedsplejerskekredsen som værende meget unge og umodne, og de havde deres helt egen mening om eks. spædbørns kost. Det første faderen spurgte sundhedsplejersken om var, hvornår må sådan et barn få fast føde? Sundhedsplejersken svarede, det må barnet, når dets forældre synes det. Faderen blev helt forundret, jamen det ved vi ikke noget om. Jo I har jo prøvet det før. Det kan vi ikke huske noget om. Jamen jeg vil gerne fortælle noget om spædbørn og kostmuligheder, hvis I har lyst til at høre om det? Sundhedsplejersken og den unge familie samt de venner, der var på besøg den pågældende dag, fik et godt forhold til hinanden.

At gøre en viden efterspurgt og at kunne se meningen med en ændring i sin livsførelse er det, jeg tumler med lige nu. Inde i mit hoved er der ren kaos, ind imellem stopper tankerne op, de er lige ved at rette sig ind, så jeg kan formulere dem, hvorefter de igen kaster sig ud i frit fald.  Jeg går i seng før kl. 22, jeg sover over 7 timer hver nat, alligevel er jeg træt før frokosttid og jeg har hovedpine. Jeg sørger for at gå 5 km hver dag, og i går blev det til meget mere, for jeg tog med landmanden og Istvan op i Tingskoven og gik en lang tur på 1½time.

Jeg vil være færdig med analysen i dag, jeg vil også gerne have konklusion og perspektivering sat på kladdeform, for oven i opgaven har jeg også andre tanker, der fylder. Næste weekend skal jeg sammen med mine søskende flytte min far  til en lejlighed i et nybygget demensplejehjem. Det var hårdt at fortælle ham det i torsdags, men det er den rigtige beslutning og på det helt rigtige tidspunkt. De praktiske gøremål parkeres lige på standby, mens opgaven gøres færdig, men min afdeling har brug for to mails fra mig inden i morgen om ting, der ikke kan vente til på onsdag, når opgaven er afleveret. Jeg tager en dyb indånding, finder vandkaraflen frem og stopper min pause. Jeg skal nok klare den, men hold da op, som det er en sej omgang denne gang.

God søndag til dig.

PS Mit spejlreflekskamera er åbenbart gået i stykker, pludselig i går lød det frygtelig højlydt, når jeg tændte og slukkede for det. Så derfor opgav jeg at hente stativ for at kunne tage et billede af månen, som børn altid tegner den, halvmåne med en lille stjerne ved siden af.