søndag, februar 26, 2012

DU BESTEMMER

og derfor ombestemmer jeg mig. Jeg er slet ikke færdig med min analyse og fortolkning, men jeg har brug for at gøre noget helt andet, og derfor kommer der alligevel et blogindlæg fra mig.

DSC05227

“Du bestemmer” er en sundhedspædagogisk tilgang, som jeg ikke er dykket så langt ned i, men der var en sød historie koblet til den. En sundhedsplejerske skulle for første gang ud til en familie, som havde fået nr.2 barn. Familien var kendt i sundhedsplejerskekredsen som værende meget unge og umodne, og de havde deres helt egen mening om eks. spædbørns kost. Det første faderen spurgte sundhedsplejersken om var, hvornår må sådan et barn få fast føde? Sundhedsplejersken svarede, det må barnet, når dets forældre synes det. Faderen blev helt forundret, jamen det ved vi ikke noget om. Jo I har jo prøvet det før. Det kan vi ikke huske noget om. Jamen jeg vil gerne fortælle noget om spædbørn og kostmuligheder, hvis I har lyst til at høre om det? Sundhedsplejersken og den unge familie samt de venner, der var på besøg den pågældende dag, fik et godt forhold til hinanden.

DSC05242

At gøre en viden efterspurgt og at kunne se meningen med en ændring i sin livsførelse er det, jeg tumler med lige nu. Inde i mit hoved er der ren kaos, ind imellem stopper tankerne op, de er lige ved at rette sig ind, så jeg kan formulere dem, hvorefter de igen kaster sig ud i frit fald.  Jeg går i seng før kl. 22, jeg sover over 7 timer hver nat, alligevel er jeg træt før frokosttid og jeg har hovedpine. Jeg sørger for at gå 5 km hver dag, og i går blev det til meget mere, for jeg tog med landmanden og Istvan op i Tingskoven og gik en lang tur på 1½time.

DSC05238

Jeg vil være færdig med analysen i dag, jeg vil også gerne have konklusion og perspektivering sat på kladdeform, for oven i opgaven har jeg også andre tanker, der fylder. Næste weekend skal jeg sammen med mine søskende flytte min far  til en lejlighed i et nybygget demensplejehjem. Det var hårdt at fortælle ham det i torsdags, men det er den rigtige beslutning og på det helt rigtige tidspunkt. De praktiske gøremål parkeres lige på standby, mens opgaven gøres færdig, men min afdeling har brug for to mails fra mig inden i morgen om ting, der ikke kan vente til på onsdag, når opgaven er afleveret. Jeg tager en dyb indånding, finder vandkaraflen frem og stopper min pause. Jeg skal nok klare den, men hold da op, som det er en sej omgang denne gang.

DSC05259

God søndag til dig.

PS Mit spejlreflekskamera er åbenbart gået i stykker, pludselig i går lød det frygtelig højlydt, når jeg tændte og slukkede for det. Så derfor opgav jeg at hente stativ for at kunne tage et billede af månen, som børn altid tegner den, halvmåne med en lille stjerne ved siden af.

17 kommentarer:

  1. Netop det billede af månen sidder i mit indre. Jonas og jeg så bananmånen i går. Helt skarp i kanterne. Jo - det var rigtig fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, det var nemlig rigtig fint :-)

      Slet
  2. Sidsel Kromann26/2/12 3:21 PM

    At få mennesker til at ændre kurs, kræver oplysning. I min afdeling (hjertepatienter), er der også mange livsstilsproblematikker at tage fat på. Vi talte med patienterne hver aften, stort set om alle emner, kost, rygning ect. Gav det gevinst? Fik de noget ud af det? Det var der så nogen op afdelingen som undersøgte.. Næ, det ændrede ikke noget. Patienter sagde: "Der kom godt nok en sygeplejerske og snakkede med mig. Jeg kan ikke huske hvad vi snakkede om"... Og flere historier i den dur.
    Så ændrede vi taktik.
    Vi holdte op med at dosere vores viden. Vi udleverede en folder som var en oplysning om, at det de kunne tale med os om aftenen. At vi kunne komme ind på følgende emner....Meget åbne spørgsmål.
    Se, det blev meget bedre. Nu havde patienterne tænkt sig lidt om. Og hvad der fyldte i deres liv.
    Hos en, var det den syge kone derhjemme, der fyldte. Det fik vi vendt og hjælpemulighederne.
    Først bagefter var den mand måske bedre i stand til ændringer/forståelse af livsstil.
    Andre ville vide noget konkret om kolesterol og medicin.
    Andre var begyndt at påtænke en evt rygestop.
    Alt i alt, kunne vi konkludere, at mennesket skal først selv være bevidst om lyst til ændring. Så kan vi hjælpe med at forankre det. Først der flytter det nogen ting.
    Projektet hed "empowerment"
    Det sværeste for mig, var faktisk at holde mund, at lade være med at øse viden ud i lind strøm.
    Men meget spændende. Og det lyder dit projekt også til at være..pøj pøj med det.
    Mvh Sidsel Kromann

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Sidsel, tak for din kommentar og velkommen her. Det lyder som om du kunne arbejde på en af hjerteafdelingerne på Aalborg sygehus, for en af mine tidligere medstuderende fortalte om deres pjece og empowerment :-)Jeg tør ikke give mig i lag med selv empowerment teorien, det ville kræve at jeg skulle dykke ned i litteratur om det. Jeg har valgt i stedet for at kigge på samtalen og at tage udgangspunkt i patientens opfattelse af hvad der betyder noget set i forhold til Wackerhausens åbne sundhedsbegreb og Jensen og Johnsens bog om sundhedsfremme, og Antonovskys oplevelse af sammenhæng. MEN du giver mig en ide. Jeg kigger på hvordan sygeplejersken i en TCIklinik kan støtte patientens håndtering af en risikodiagnose, og måske skulle et forslag være, at patienten får en pjece, når han kommer, som indeholder forslag til emner, der kan drøftes ved sidste samtale, før han går hjem om eftermiddagen. Tak Sidsel :-)

      Slet
  3. Jeg nyder dine kloge indlæg. Mærker også træthed. Der er nok at se til....

    God aften til dig. Jeg henter pizza og falder ned i en sofa, selvom der nok er andet, der presser på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. tak i lige måde Eva, dejligt med pizza, jeg må vist hellere få noget mad også :-)

      Slet
  4. Som du arbejder! Godt der også bliver tid til at se stjernerne:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, søndag var jeg slet ikke ude, før hjerne og krop sagde stop, så gik jeg ud og så på stjerner sammen med gemal og hund, mens jeg travede rundt på gårdspladsen :-)

      Slet
  5. Dejligt at du tog dig tid til både blogning og tur i skoven.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det var også jeg glad for, søndag var jeg nemlig inde hele dagen :-)

      Slet
  6. Det hele er kun en overgang, og meget snart er det overstået.
    God beslutning med din far - så har du også en bekymring mindre, når du ved, han er i gode hænder.

    Herlig 'barkodeskov' :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er nemlig snart slut og min vejleders svar gjorde mig glad :-) så nu kan jeg lidt igen.
      Vi er slet ikke i tvivl om vores beslutning, min far skal dog have lov til at sørge, men hold da op som det går hurtigt ned ad bakke lige nu.

      Nu har du gjort mig nysgerrig, jeg forstår simpelthen ikke dit ord i citationstegn :-) Hold fast som jeg griner lige nu, tænk dig, jeg skrev citationstegn som situationstegn og kunne ikke forstå, at stavekontrollen protesterede :-)

      Slet
    2. Jeg synes bare, at stammerne minder om en barkode ;-)
      Så'n lige i situationen :LOL:

      Slet
    3. Ellen, jeg kendte ikke til begrebet barkode :-) Men heldigvis googlede Charlotte (se nedenfor) det, så jeg er enig, det ligner da stregkoder :-)

      Slet
    4. Undskyld - jeg er for præget af min arbejdsplads - der hedder det aldrig andet end barkoder. Naturligvis skulle jeg have skrevet stregkoder :-)

      Slet
  7. Lene - jeg er så nysgerrig og googlede: Barcode er strejkoder - det giver helt klart mening:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte, selvfølgelig, det giver også mening for mig :-)

      Slet