lørdag, maj 17, 2008

25 ÅR


Dagen har været lang og god. For 25 år siden blev landmanden uddannet som driftsleder fra Lundbæk Landbrugsskole, han var en af de ældre på holdet, havde først været tømrer i nogle år, før han valgte at skifte retning.


Vi kom af sted i god tid, så vi smuttede lige en tur til Sebbersund og nød udsigten udover vandet.


25 år er lang tid, og der var flere, som vi ikke lige kunne kende. Det var en ægte landbrugsskoledag, for vi nåede både formiddagskaffe, tre retter mad og eftermiddagskaffe på 6 timer! Vi er ikke sultne nu ;-)


Snakken gik livligt, og der blev genopfrisket minder, og heldigvis var der sat tid af til, at alle fortalte, hvad de havde bedrevet i de 25 år. I en del år mødtes flere fra holdet til en weekend, det gled ud, men nu var der stemning for at genoptage traditionen.


Skolen præsenterede sig fra sin smukkeste side, hovedbygningen er en gammel hovedgård, og der er en fin voldgrav omkring den. Der er en smuk park med mange gamle træer, og jeg har altid syntes, den skole emmede af stemning. For 25 år siden var det en tradition, at driftlederholdet forsøgte at smide grundskoleeleverne i voldgraven, forstanderen mente ikke, det var en god ide, at 25 års jubilarerne smed 20 års jubilarerne i vandet ;-) Og jeg tror ikke, at 50 års og 40 års jubilarerne havde kræfter til at gøre det.


Nu er der tid til afslapning inden morgendagens arbejde.

9 kommentarer:

  1. Det lyder til at have været en rigtig hyggelig dag. Det er jo altid sjovt at høre lidt om, hvordan det så er gået dem, man engang delte hverdagen med.
    Og omgivelserne er smukke, må man sige. :-)

    SvarSlet
  2. Lea, der er virkelig smukt :-)

    SvarSlet
  3. Nydelig, og så på vår nasjonaldag. Så husker jeg kanskje at det er felre ting å feire.

    SvarSlet
  4. Hold da fast, hvor er der bare smukt! Det lyder som en skoen dag ogsaa - ikke bare pga omgivelserne, men de hjaelp vel?

    SvarSlet
  5. Dejlige smukke omgivelser og det lyder som en dejlig dag. Jeg elsker denne årstid, alt dufter og gror i de smukkeste farver.

    Ha´ en dejlig søndag, lene

    SvarSlet
  6. Stort tillykke med landmanden og sikke dog en smuk tur og bygning. Det er da næsten for lækkert.

    SvarSlet
  7. Det må have været en stor oplevelse for jer! Tillykke med de 25 år til din mand, Lene! Og en stor naturoplevelse fik i oveni - det ses af de smukke billeder ;-)

    SvarSlet
  8. Hege godt at have noget at fejre :-)

    Tina, de hjalp :-)

    Valdemarsro, det er virkelig en skøn årstid og tak :-)

    Tak sister, det er noget andet end strømlinede bygninger :-)

    Tak madame, det var rigtig hyggeligt. Landmænd gør ikke så meget væsen ud af sig, så jeg syntes det var hyggeligt, at skolen arrangerer denne markering.

    SvarSlet
  9. Hvor er det sjovt, at se billeder fra Lundbæk Landbrugsskole - jeg har hørt meget om stedet, men aldrig set det, selvom min yngste bror i sin tid fik sin uddannelse som faglært landmand netop der.

    Der er virkelig smukt - jeg forstår, hvorfor min bror var så glad for opholdene på skolen!

    SvarSlet