På vej nedad hørte vi P3, datterens valg, jeg har så svært ved alle morgenradioprogrammer, hvor der er flere værter. De snakker i munden på hinanden, og ind imellem synes jeg, de lyder knap så ”knøve” at høre på ;-) men jeg kan også kun høre halvdelen af, hvad de siger, som mine kære poder påpeger.
Hjemad slog jeg over på P1, hvor der var debat om demens. I begyndelsen gik det meget godt, jeg syntes dog ikke så godt om studieværtens stil, han afbrød lidt for meget, men hans gæst, formanden for Alzheimers foreningen lød heller ikke særlig medievant, hun ledte tit efter ordene, det kom let til at virke rodet. Jeg havde lyst til at ringe med nogle spørgsmål, da de opfordrede folk til at ringe, men jeg kørte jo på motorvej, så det gik ikke.
Så kom det. Jeg er så dårlig til at lytte til telefonprogrammer, for der er altid nogle, som væver rundt om alt muligt andet og som stiller spørgsmål, hvor jeg tænker, nej nu bliver han/hun da til grin, nu er det pinligt, og så pr. refleks så skruer jeg ned.
Det er jo træls nok, når jeg selv går glip af nogle interessante svar. Det er dog værre, at jeg gør det også, når jeg har andre med i bilen, eller hvis vi ser fjernsyn, hvor jeg synes, at nu bliver de til grin eller nu er det for pinligt, så skruer jeg også ned for lyden. Min familie råber op, de har nemlig ikke samme problem som jeg.
Gad vide om det er min egen angst for at stille dumme spørgsmål, for ikke at virke klog nok eller at blive opfattet som pinlig, der gør det så svært for mig?
Og jeg sidder stadig tilbage med det spørgsmål, som jeg ønskede at stille formanden. Hun sagde nemlig, at man ikke havde fundet noget i livsstil, der kunne forebygge Alzheimers, andet end at det altid er godt at leve sundt. For nylig læste jeg på Tekst-tv, at motion kunne reducere risikoen for Alzheimers, og hjemme igen fandt jeg den samme notits på nettet. Og for mig at se er der tale om en undersøgelse, der er gyldig, altså at man har undersøgt mange mennesker, så det undrer mig, at hun ikke nævner den.
Sådan kan en radioudsendelse sætte gang i mange tanker. Og nu trænger jeg til dagens første kop te, mens jeg nyder billederne af vores små rhododendronbuske.
Hvor ærgerligt jeg ikke hørte den udsendelse (et familiemedlem er noget så dement) og bare den smule du fortæller om motion,sætter da nogle aha-tanker i gang hos mig...for udover ikke at have motioneret fysisk, var hans omgang med andre mennesker også meget lille, så heller ikke det sociale blev "motioneret"....ja som sagt ville jeg gerne have hørt med..
SvarSletDerudover har jeg det som dig, lukker af når noget bliver for...
hører med et halvt øre...Lene det må vi vist stoppe med, eller :-)
Anne, min far har demens i let udgave, men han og min mor har levet sundt, gået meget og brugt hjernen, men jeg skal have min motion i gang igen. Og det halve øre skyldes hos mig en let hørenedsættelse :-) og nutidens radiofolk og skuespillere, de mumler :-)
SvarSletPinligheder... Måske det handler om ikke at kunne rumme et specielt aspekt i sig selv. Gammelkendt viden. Jeg kender det særdeles godt, men det handler mest om pinligheden i de nære relationer her. Der har jeg i alle tilfælde et arbejdspunkt, selvom jeg heldigvis er blevet meget, meget bedre. Knus herfra ;-)
SvarSletSpændende indlæg. Du får mig ofte til at tænke..! Og det er jo ikke så ringe endda :-)
SvarSlet... og sådan kom din køretur til at indeholde masser af underholdning til både dig og alle os der læser med! Og du har ret - underligt at "eksperten" ikke nævnte undersøgelsen om motion. Min mor døde af Alzheimer syv år efter at det var konstateret og dengang kaldte man det hjernesvind. Meget er sket siden da, og der må gerne ske endnu mere på området, for jeg synes man hører om flere og flere! Og det er de pårørendes sygdom mest af alt! Tak for et godt indlæg .... og knus og gode tanker herfra!
SvarSletJeanette Mariae, jeg har også noget at arbejde med der, for ind imellem er det altså for meget. Jeg går ligefrem ud af stuen hvis der er talkshow med folk, som jeg synes, er pinlige :-)
SvarSletMiri tak i lige måde :-)
Fru koch, der bliver flere og flere, for det er en trediedel af ældre omkring de 80 - 90 der har det, så når vi bliver ældre og ældre, så bliver der også flee og flere. Man er også blevet bedre til at diagnosticere, og det er godt. Min far har fået aricept gennem flere år, og det har stoppet sygdommen, både i følge ham selv og os. Hans kortidshukommelse er væk, men er ellers rask og i vigør normalt, lige nu har han jo en sorg at skulle bearbejde. Og knus tilbage :-)
forkert formuleret, sygdommen er ikke stoppet men de tilbageskridt der sker, sker meget langsomt.
SvarSletUha - kender godt det der med pinligheder, der ikke er til at udholde - sådan har jeg det med Frank Hvam i KLOVN...nogle gange er han simpelthen så pinlig(men også morsom), at jeg får fysisk ondt i tænderne(nærmest isninger!!!) og er nødt til at slukke for TVet, fordi jeg bare ikke kan bære det. Håber godt nok ikke jeg har en ubearbejdet Frank Hvam dybt begravet inden i??? Men hvem ved? ;-)
SvarSletpollyanna, ja det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg ikke kan se et helt afsnit af KLOVN :-)
SvarSletHej igen, bliver altså lige nødt til at vende tilbage. Jeg fortalte om dit indlæg om pinlighed, da vi spiste herhjemme, fordi jeg virkelig har tænkt meget over det. Min søn Henrik på 17 år, er af den opfattelse, at det, ikke at kunne rumme pinlighed, måske mere er et spørgsmål om stor empati og medfølelse, da man kan synes det er synd, at et andet menneske måske handler og taler i ubevidsthed. Den vinkel var da lige værd at tage med synes jeg. Ikke fordi jeg mener, at det er synd for et andet menneske, for så sætter jeg mig jo over det, men fordi min perception af dig er, at du er så meget et menneske fyldt med rummelighed, kærlighed og ikke mindst inderlighed for andre. Det synes jeg lige, at du skulle have med. Så fik du den. God aften herfra ;-)
SvarSletÅh Jeanette Mariae, tak Henrik :-) det var en dejlig vinkel
SvarSletDit indlæg her om de pinlige radioudsendelser kan jeg nikke genkendende til...jeg lukker også for morgenværterne der sidder og "brøler" i munden på hinanden og lukker den ene pinlighed ud efter den anden. Ydermere synes jeg det lyder underligt, såfremt det var en båndet udsendelse om demens, at værten ikke fik camufleret gæstens usikkerhed.(- jeg hørte ikke udsendelsen) Jeg synes demens er et emne der skal være mere viden om, da det er en sygdom der vil berøre os alle på et eller andet tidspunkt.
SvarSletOg som en anden skriver, er dine indlæg med til at give stof til eftertanke...
kh
annette.
Mærkeligt at formanden ikke nævnte det med motion - for jeg så godt den notits og syntes den var overordentlig vigtig
SvarSletOg nu vil jeg da høre udsendelsen over nettet - et interessant indlæg. Vil også læse din notits.
SvarSletForstår godt din følelse af frustration, når du skruer ned. Jeg har det på samme måde, når der fortælles noget om børn....(som jeg/og andre har sagt for mange år siden)
Tja...og så skal jeg jo nok til at dyrke mere motion, hvilket er min dårlige samvittighed.
...
Sund levevis ændre ikke noget, hører jeg lige i baggrunden....jamen hjælper vores økologiske køkkenhave så slet ikke noget???
Anette, jeg tror det var en direkte udsendelse, men jeg er spændt på om andre oplevede det på samme måde som jeg. Demens er jo mange forskellige sygdomme, og det er rigtig godt, at der er fokus på det.
SvarSletMarianne, det syntes jeg osgå :-)
Johanne, motion er jo også at arbejde i haven, og det gør du jo :-) sund levevis skader ikke, og jeg tror at sunde kostvaner, motion og opmærksomhed på at vi med alderen nemmere får forhøjet blodtryk og kolesterol er tre gode ting :-) Jeg synes jo også at jeg lever sundt, men jeg lever ikke økologisk ;-)