SØNDAGSKØRETUR

Landmanden havde mod på den lange tur ned over Storebæltsbroen, så efter morgenmad, oprydning og mere hyggelig snak, fik vi pakket motorcyklen. Hvordan jeg skal få alt til at være der til sommer, er noget, jeg må gruble lidt over, for der er ikke megen plads i sideboksene, men vi fik plads til 7 dage forrige år, og i år er det 9 dage, så mon ikke det går.


Solen skinnede dejligt, og heldigvis blæste det ikke for meget, da vi kørte over broen, og broen var som altid et smukt syn. Jeg får dog lidt sug i maven, når det er på motorcykel, jeg passerer den, der er godt nok langt ned!


Trætheden begyndte at melde sig på Jyllandssiden, så ved Randers tog vi os en lur på græsset i skønt solskin. Trods det måtte landmanden alligevel kalde på mig flere gange, fordi jeg var ved at falde i søvn. Motorvejskørsel er ikke særligt spændende, så det var skønt, da Limfjordstunnellen var passeret.


Et eller andet sted i mine gemmer ligger et dokument som bevis på, at jeg gik igennem tunnelen som barn, før den åbnede for biler. Det var typisk for mine forældre, at selvom vi boede nede i Midtjylland, så skulle vi have den oplevelse. Jg kan huske, at dokumentet fik man midtvejs i tunnelen, og min søster og jeg syntes, det var helt fantastisk, at vi gik under vandet!