torsdag, juli 11, 2013

GORGES DU VERDON 2

Motorcyklerne blev startet igen efter pausen. Normalt er vores motorcykler af de stille slags, men i franske byer, som nærmest er bygning ved siden af bygning og med smalle gade, lyder selv en stille motorcykel larmende, og vi fik da også altid opmærksomhed, når vi kørte gennem de små byer.

P1060409

Le Palud ligger på højre side af Gorges du Verdon. Vi satte nu kurs mod Søen Lac de Sct Croix, hvor vi skulle køre over til den venstre side af slugten.

P1060418

Snart fik vi øje på det skønne blå vand, og der var mange, der sejlede og badede. Ulempen ved en motorcykeltur som vores er, at der ikke er tid til at holde pauser alle de smukke steder, vi kommer forbi. Til gengæld fik vi set mange forskellige områder, som stadig ligger der, hvis vi skulle få lyst til at fordybe os i et område. Landmanden er absolut ikke til solferie, han elsker at komme omkring og se en masse. Men vi er enige om, at næste gang vil vi køre i et mindre område med plads til dage, hvor der ikke køres motorcykel. Vi har prøvet ferie med lutter motorcykeldage og ferie med plads til vandreture, og begge dele har hver sin charme.

P1060420

Endnu en lille by med masser af mure til at kaste lyden af motorcykel tilbage til os.

P1060429

Aiguines som byen hedder, rummer også et chateau (det gør nærmest enhver by). Denne her lå smukt på toppen med udsigt til søen.

P1060430

Andre end os skulle også se Gorges du Verdon, og det skabte til tider kø på vejen, når en bus skulle forbi et smalt sted.

P1060431

Venstre side er ikke blevet fotograferet så meget, fotografen var på udkig efter et frokoststed. Til gengæld har landmanden filmet rigtig meget af turen, han har bare ikke haft tid til at sætte sig ind i at få det lagt på computeren og få det redigeret. Vi var presset i tid, fordi vi gerne ville nå et værksted i en by syd for Gorges du Verdon inden lukketid. Pont de l’Artuby blev næste pausested. Broen går over en af sidefloderne, men netop på det her tidspunkt var der ingen vand i floden, og om det var derfor, der ikke var elastikspring derfra som beskrevet i bogen, vides ikke.

P1060438

Men der var et snakcksted, hvor vi fik en god sandwich lavet af baguette med skinke og ost. Det blev vores foretrukne frokostmenu, det var hurtigt og nemt. Eftervirkningerne af ingen motion og masser af brød kæmper jeg så med nu ;-)

P1060439

Her nedenfor et kig fra broen mod søen

P1060444

Turen videre kom også forbi Trigance, som er meget karakteristisk for franske byer på bjergsider.

P1060454

Turen gennem Gorges du Verdon var slut. Jeg snuppede lige et billede af en bager, som ser noget betuttet ud. Vi nåede til værkstedet i den større by med masser af bykørsel gennem små gader og masser af trafik, blot for at finde ud af, at mekanikere holder lukket om mandagen! Vi måtte håbe på bedre held næste morgen, så planen om et hotel ved middelhavskysten blev skippet, vi satte derimod kursen mod Narbonne tæt på den spanske grænse, hvor et BMWmotorcykelværksted fandtes. Motorvejen dertil gik gennem smukke områder med masser af vin og frugtplantager. På hver sin side af motorvejen var der bjerge. Klokken var tæt på otte om aftenen, da vi kørte ind på Ibishotellets p-plads. Et hurtigt bad og lidt aftensmad, så var vi klar til at gå i seng

P1060457

10 kommentarer:

  1. Hvor er der dog smukt.. og vejret kan der vist heller ikke klages over.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, vejret var perfekt, ikke for varm og med masser af sol :-)

      Slet
  2. Det er et fantastisk smukt område.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er vi helt enige om :-)

      Slet
  3. Endnu en skøn køretur. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, absolut og der var flere af slagsen de efterfølgende dage :-)

      Slet
  4. Tak for turen - den var igen dejlig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Ellen, du kan jo så genkalde dig dine ferieminder fra det område :-)

      Slet
  5. Igen wauw.
    På Bornholm tænkte jeg tit på jer, for der var vist adskillige MC-træf. I hvert fald mødte vi igen og igen forskellige MC-hold. Der var Harley-hold, der var måske MZ-hold eller i hvert fald gammeldags udseende motorcykler, der var BMW'er, der var damer, og der var mænd. Og de kunne alle høres, uanset om der var bygninger eller ej :-) Men jeg synes nu, det er en ret god lyd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, motorcykler er en skøn måde at holde ferie på, og Bornholm er et skønt sted at være, så jeg kan godt forestille mig at den kombination kan høres :-)

      Slet