torsdag, april 02, 2015

Sollyset

P1010991

Lyset danser inde i køkkenet, senere på dagen fortsætter dansen inde i stuen. Det er hundehamrende koldt udenfor, men indenfor kan man godt lege forår. Terrassen er fejet, havemøblerne har stået ude hele vinteren, nu er de klar til varme dage. Landmanden og søn arbejder sammen om et projekt udenfor, de nyder at komme ind i varmen til måltiderne. Solen og vinden tørrer markerne, så måske er der håb for markarbejde lørdag, og lige pludselig går det stærkt, hvor alt skal ske på en gang. Indtil da nyder jeg roen og glæden ved at have sønnen hjemme, datteren er på arbejde i dag i modebutikken. Måske har hovedstaden taget de svenske åbningstider til sig, for heroppe er det kun dagligvarebutikkerne, der holder åbent. Men i morgen dukker datteren op, lørdag slutter min yngste søster sig til selskabet og søndag tager jeg børn og søster med ned til far/morfar. Vi mangler bare svigersønnen, men han er i fuld gang med et projekt i London, så vi må nøjes med at sende varme tanker og fødselsdagshilsener til ham i dag. Mandag er arbejdsdag for både landmand og hustru, indtil da vil jeg nyde fridagene og skønne på, at jeg har nogen, jeg holder af og som holder af mig. God Skærtorsdag til dig.

P1010988

12 kommentarer:

  1. De nære og kære og solskin, - så er man jo godt kørende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det siges ikke bedre end din sætning :-)

      Slet
  2. Næhhh, en skovskade.... Her er det spætten der er det eksotiske indslag.
    (og billedredigering kan hurtigt rette op på "skaden")
    God påske til dig og dine, nær og fjern. Her samles vores lille flok omkring bordet på søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, og der var faktisk fire på en gang, de andre havde travlt nedenfor foderhuset :-)

      Slet
  3. Dejlige og varme tanker i en kold tid :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vi må finde noget at varme os på :-)

      Slet
  4. Så er den påske organiseret! Gode, varme dage ønskes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jørgen og i lige måde :-)

      Slet
  5. God påske deroppe i det nordjyske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde, Conny

      Slet
  6. Det lyder som nogle skønne dage, og håber de forløb som planlagt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, de forløb lige som de skulle :-)

      Slet