Energien steg markant, da solen dukkede op sidst på eftermiddagen. Jeg har måttet minde mig selv om, hvad jeg ville sige til andre, der bebrejder dem selv for ikke at have udnyttet deres fridage til alt det de drømmer om. Nogen dage skal det bare ikke være sådan, så mine fridage har indtil nu bestået af det, jeg skulle gøre, og meget lidt af det jeg inderst inde drømte om at have energi til. Men en gåtur gør underværker på krop og sjæl, og jeg kender et sted, hvor der er anemoner, så der gik jeg hen.
Først kunne jeg ikke se dem, men da jeg gik ned i lavningen og kiggede godt efter, så så jeg nogle få i blomst, resten gemte sig under visne blade til de var stærke nok til at skubbe bladene til side. Så jeg må derhen igen. Anemoner er forbundet med barndommens ture til Fussingø, hvor jeg plukkede håndfulde af anemoner. Heroppe i mosen er kun få, så jeg nænner ikke at plukke dem, men nyde dem gør jeg.
I dag gjorde jeg min ene lillesøster glad, hun kunne ikke være sammen med os andre hos vores far sidste weekend. Det er hendes weekend nu, så jeg ringede og spurgte, om hun ville have selskab hos min far. Det ville hun gerne og så kan vi bagefter sammen køre til vores mors gravsted. I morgen er det syv år siden, hun døde. Jeg er færdig med at rydde op i mails, og nu fungerer (forhåbentlig) mailboksen. Der findes kun en mail fra min mor. Og i den svarer hun mig, at hun selvfølgelig læser mine mails, men hvis hun skulle bruge tid på at skrive mails, så nåede hun ikke alt det andet, hun gerne ville. Og så kom hendes yndlingsgruk til sidst i mailen. Min blog kom hun aldrig til at læse, ikke fordi hun var uinteresseret, men fordi internettet i hendes øjne var en tidssluger, og hun havde mange andre ting, hun gerne ville beskæftige sig med.
Da jeg startede med at blogge, sagde min lillesøster, som jeg skal være sammen med i morgen, at hun syntes, hun kom til at kende mig endnu bedre gennem mine indlæg. Den samme følelse sidder jeg med nu, når jeg læser om min datters tanker om triviallitteratur og hendes ord om forårets komme i hovedstaden. Jeg har kendt hende hele hendes liv, jeg har læst meget fra hendes hånd gennem tiden og alligevel åbenbarer der sig helt nye sider af min datter, nu hvor denne voksne kvinde har fået en blog.
Inden jeg vil dykke ned i en bog, som jeg fandt på biblioteket i dag, får du et endnu et billede. Det er ikke perfekt, faktisk er det meget sløret, men det fortæller alligevel en historie. God aften til dig.
Pas godt på anemonerne. Jeg forstår fint din mor, men også at man kan lære noget om bloggerne ved at læse med - og det er fint.
SvarSletJørgen, jeg passer på anemonerne. man kan nemt glemme tid og sted i blogland, men jeg synes også jeg får meget tilbage :-)
SletDu har vist haft en meget klog mor.
SvarSletEva, det har jeg, men heldigvis var hun et menneske og dermed også med fejl :-)
SletHvor har du taget en masse dejlige billeder, de giver så meget godt igen.
SvarSletDin mors ynglingsgruk er fantastisk, Piet Hein har gjort mange fantastiske, og dette er en af dem der topper :-)
Jeg kan godt følge din søsters og nu dine egne tanker, mht. det at blogge og være blogger. Der bliver givet og modtaget så meget godt, også ting der ikke høres, mærkes og ses i hverdagen. Det er jo "dagbogstanker" der bliver offentliggjort.
Abildjyde, og man har fred til at finde ordene og få dem formuleret, hvor man sammen med andre ofte springer fra emne til emne :-)
SletDet var en dejlig dag at gå en tur. Anemoner er i den grad et forårstegn.
SvarSletJeg læser lidt med hos din datter, og hun har en del af din eftertænksomhed og evne til at beskrive en dagligdags situation, så den bliver vedkommende og levende.
Det har været det skønneste vejr de sidste dage. Tak for dine ord :-)
Slet