Ord

Dagens avis har en artikel om det at være en god taler og om ord, både det talte og det skrevne. Den satte tanker i gang om ord og ords betydning. Vi kender det alle sammen, vi siger noget til en anden og efterfølgende opdager vi, at det, vi mente, ikke er det, der blev modtaget. Jeg fik såret eller ophidset den anden ved mine ord. Hvis jeg er heldig, ser jeg det med det samme og får måske med yderligere ord forklaret mig. Men ofte opdager vi det ikke, fordi vi er videre. Helt galt går det, hvis det er på skrift, her skal man virkelig vare sine ord. For ord kan i den grad såre og skabe misforståelser, selv der, hvor jeg synes, jeg har været klar i mælet og har tænkt meget over ordene, jeg skrev. De læses blot ind i en anden sammenhæng, som jeg ikke er herre over. Eller ord, som for mig betyder et, betyder noget helt andet for den anden.

Ord kan også inspirere ligesom mennesker, billeder, musik og film. Jeg har købt en bog; I dag er Guds dag. Den er skrevet af en svensk munk, og teksterne i bogen er beregnet til at læse en om dagen året rundt. Jeg havde høje forventninger til bogen, jeg havde læst et interview med munken, og han havde så mange gode tanker om det at tro. Det danske forord fik mig til at trække på smilebåndet, for heri skrev Grethe Livbjerg, at hun havde set bogen hos en katolsk familie. Bogen lå på badeværelset og dens udseende tydeliggjorde, at den blev flittigt læst. Badeværelset er vel også det mest fredsommelige rum i hele huset, hvis man da ikke har børn, der står udenfor og banker på døren, når mor er derinde. Jeg har haft svært ved teksterne, nogle af dem; jeg var ikke enig, jeg syntes de ikke var vedkommende for mig, de irriterede mig lidt. Måske næste år, når jeg når til dem igen, giver de mere mening. Andre tekster har vakt genklang, og forleden dag ramte ordene mig lige i hjertekulen. Og det er det ord kan, de kan irritere, de kan få hjernen til at snurre rundt om sig selv af tankevirksomhed, de kan vække genklang/genkendelse, og de kan få ting til at falde på plads, så jeg tager en dyb indånding og siger, åh ja sådan er det! I dag har jeg været i kirke, det er ikke månedligt, at jeg er det, men hver gang undrer jeg mig over, hvorfor jeg dog ikke gør det oftere*. Det er en time med ro og fred til at tænke. Det er en time med tid til at tænke over de ord, der er i salmer, tekster og prædiken. Og som min far sagde en gang, pyt med at tankerne flyver ud af kirkerummet og mange steder hen, det er det en gudstjeneste også kan, sætte tankerne i gang.

Tilbage til bogen, de ord som jeg stadig tænker over, er disse:

Tre måder der er at gå fra død til liv på.

Hvis du lever ubevidst, hvis du ikke ved, hvorfor du lever og hvor du er på vej hen, hvis du sysler med bagateller i stedet for det væsentlige, så siger Jesus til dig: "Vågn! Bliv bevidst, nærværende, kom til dig selv, tænk på, hvad der står på spil! "

Du kan også være stivnet i sløvhed og dovenskab. Du spilder måske din kostbare tid og tager aldrig rigtigt fat på dit liv. "Stå op!" siger Jesus. "Ryst din dovenskab af dig, kom nu igang!"

En tredie måde at være død på er at lukke sig inde i jeget, at være fyldt af selvoptagethed og selvmedlidenhed, filtret ind i sin egoisme. "Kom ud! Hold op med at kredse omkring dig selv, gør noget for andre, lev for kærligheden!"

Hentet herfra

Lev for kærligheden, ryst dovenskaben af dig og vær bevidst og nærværende. Det er gode budskaber at tage med mig ind i næste uge. God søndag til dig.

*Jeg ved godt hvorfor, jeg vil hellere have gudstjeneste senere på dagen, bare en time senere ville give mig tid til at starte min søndag langsomt med søndagsmorgenmad