Sådan en ganske almindelig tirsdag

kan bruges på meget. Min er blevet brugt på arbejde, i dag var der eksamensdag, tre studerende skulle op og heldigvis (og naturligvis) gik det rigtig godt. To af dem kommer igen om halvanden uge, hvor næste modul skal gøre dem klar til tjansen som sygeplejerske, når engang bachelorprojektet er skrevet og bestået. Min dag bestod af møde, undervisning og planlægning af undervisning. Nattesøvnen nægtede at være venner med mig, så min chef skulle lige høre om jeg nu igen havde tænkt på arbejde hele natten. Det havde jeg så ikke, kun lidt.

Sofaen og computeren har fået lov til at være mine følgesvende denne eftermiddag og aften. Jeg slapper af og tænker tilbage med fryd på en skøn påske. Påskesøndag tilbragte jeg sammen med to søstre og vore familier hos min far. Det er helt tydeligt, at han nyder det på en helt anden måde, end hvis vi bare er der enkeltvis. Jeg nød at se min søn få tæt kontakt med sin morfar. Min søn evnede at være tilstede lige der, hvor hans morfar var. Og da vi fandt sangbogen frem, slog min far takten til musikken og sang også med på melodierne. Min kære mand sagde forleden dag, hvor er det ærgerligt, at din far er blevet syg, for han var et klogt og vidende menneske, som vi kunne have snakket med om mange ting. Sådan er det ikke, og så glæder jeg mig i stedet over, at han modsat mange andre ikke er gået ind i vreden, afmagten og angstens verden, men lever i musikken og sin egen verden, hvor der tilsyneladende er godt og sjovt at være.

Foran mig ligger der fridage igen, for fra næste uge går det løs med konference i Glasgow, temadag i Odense og møder hist og pist. Det betød, at arbejdstidsplanlæggerne havde problemer med at finde ud af, hvor jeg kunne holde fridage, for jeg får jo stadig kun løn for 30 timer/uge. Samtidig er det blevet tid til forårsarbejdet i marken, det er en travl tid, og når den er overstået er vi næsten henne ved sommeren. Hu hej hvor det går. Og nu vil jeg gå en lille aftentur. God aften til dig.