Nu står de så på bordet, der er taget billeder og om lidt skal de smides ud i containeren! De blå sygeplejerskehåndbøger, som vi blev anbefalet at abonnere på, da vi gik på sygeplejeskolen. De blå håndbøger, som jeg nærmest aldrig har kigget i, fordi de hurtigt blev forældede. Der står ingen udgivelsesdato i dem, men jeg fandt frem til ved googling, at de er skrevet sidst i 60’erne.
Som jeg husker det, fik jeg stadig nye kapitler og reviderede kapitler, efter jeg var færdig som sygeplejerske. Jeg stoppede dog med abonnementet, netop fordi jeg aldrig brugte bøgerne. Så fulgte de mig ellers troligt, de har stået på reoler i skiftende rum, og nu er det tid til, at de siger farvel.
De lærebøger vi havde på sygeplejeskolen, var af nyere dato, faktisk var flere af dem udgivet det år, hvor jeg startede som sygeplejeelev. De er også forældede på mange områder, så her har jeg samlet nogle få stykker, som jeg beholder, fordi de vidner om en tid, som jeg nød meget.
Om behandling og sygepleje til mennesker med apopleksi kan de blå håndbøger skrive kort: hvis man får en blødning, dør op til 90 % af dette. Hvis man får en blodprop er dødeligheden lavere, og behandlingen er ro og sengeleje med fokus på, at der ikke udvikles liggesår eller tilstøder andre komplikationer. I dag anbefales tidlig mobilisering. Lærebogen er også inde på komplikationerne, men nævner dog, at der med det samme skal startes fysioterapi og ergoterapi. Det underlige er, at lærebogen er bygget op systematisk med først noget om selve sygdommen, årsag, forekomst og en evt. behandling, og så kommer et afsnit om sygepleje til den pågældende gruppe. Der står intet om sygepleje til mennesker med apopleksi!
Vi er heldigvis nået langt siden da. Der er for et par år siden skrevet en hel bog udelukkende om apopleksi, årsag, behandling, tværfaglig rehabilitering og derunder selvfølgelig også sygepleje. Dødeligheden de første 30 dage er for blødninger og blodprop i hjernen 10% i Danmark, og der er store studier, der viser, at hvis man bliver indlagt på et apopleksiafsnit, så er der færre, der dør, færre, der kommer på plejehjem og færre, der bliver afhængig af andre.
Et apopleksiafsnit er et geografisk defineret hospitalsafsnit, der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med apopleksi. Medarbejderne har særlig interesse, oplæring og kompetence inden for apopleksi, og er organiseret i multidisciplinære, tværfaglige og samarbejdende teams. Behandlingen medinddrager patienter og pårørende, og medarbejderne kompetenceudvikles løbende. Der er standardiserede procedurer for diagnostisk evaluering, observation, akut behandling, rehabilitering og sekundær profylakse af apopleksi. Kopieret herfra
Hvad jeg som sygeplejerske anno 2015 har fokus på i det akutte apopleksiafsnit, må jeg hellere gemme til et nyt indlæg. De blå håndbøger har hermed fået deres eget indlæg, og er således klar til at forlade bygningen. God torsdag til dig.
Det er en tung erkendelse - lærebøger fra langt de fleste fag forældes hurtigt, de koster en halv bondegård og er svære at smide ud. Men jeg tror nu ikke du kommer til at savne dem med mindre du har brug for noget tungt at lægge i en løs reol som ballast...
SvarSletOverleveren, min kollegas mor, som er jævnaldrende med mig, bruger dem til at presse strøget linned :-)
SletDet er simpelthen så svært at smide sine gamle lærebøger ud. Selv om de er nok så forældede. Jeg har selv en stak, hvor jeg burde gøre som du, men jeg er ikke parat endnu. Til mit forsvar vil jeg dog sige, at det er alle dem, jeg har brugt mest, der står tilbage. Ja, heldigvis er der sket meget siden da. Min farmor blev reduceret til en grøntsag (som det så smukt hedder), da hun omkring 1980 blev ramt af et par boldpropper/hjerneblødninger. Havde man vidst dengang, hvad man ved i dag, var forløbet nok blevet helt anderledes.
SvarSletOg god torsdag til dig også :-)
Fruen i midten, forløbet var helt sikkert blevet anderledes, men også i dag er desværre nogen, der bliver så hårdt ramt, at de aldrig bliver sig selv igen.
SletDe "gamle" fagbøger der står rundt i de forskellige hjem, står der kun, fordi der er noget nostalgi omkring dem.
SvarSletYngste var lidt nærig på et tidspunkt, og købte en lærebog der var 1. semester ældre, desværre var der sket så meget på et semester, så hun var nødsaget til at købe ny, og den skulle købes inden der igen blev udgivet en forbedret udgave.
Det går så stærkt, når bogen går i trykken, er indholdet allerede forældet.
Abildjyde, jeg har også oplevet at en et år gammel bog, jeg havde købt, var forældet
SletJa... de blå håndbøger... sikke en udgift ud af vores sparsomme løn som elever!
SvarSletJeg købte og abonnerede i 1972 og frem... men stoppede i '75 da jeg i stedet blev sygehjælper...
Og så stod de i reolen i mange år... men mine er røget på dumpen...
Det er helt utroligt så hurtigt det går ift. lærebøger... Egentlig skulle man kunne købe dem billigere som e-bøger. Og så få dem opdateret....
God tulipantorsdag til dig.
Tak Anne, i dag kan man vist også købe e-bøger. Om man kan få dem opdateret, ved jeg så ikke ;-)
SletJeg har kun gemt én bog, nemlig den om fysiologi. Selve kroppen og dens funktioner har trods alt ikke ændret sig væsentligt igennem tiden - det er behandlingen af den, der har :-)
SvarSletMine stilehæfter og andre skriftlige opgaver fra gymnasietiden røg først ud i 2012, da de havde 40 års-jubilæum :-D
Ellen, snak ikke om stilehæfter og lignende, der ligger vist et utal af mine og mine børns på loftet ;-)
SletDet er den skønneste fornemmelse af lettelse, som man kan f'øle, når man rydder den slags ud af huset.
SvarSletGod fornøjelse med oprydningen.
Tak Eva, jeg kom ikke længere :-)
SletDet er godt at komme af med ting og sager, men det er sandelig også godt at få perspektiveret ændringer, der er sket over tid. Og lige netop det sætter de gamle skrifter i relief. Om ikke andet er det godt at gemme dem længe nok til man kan få den oplevelse.
SvarSletJørgen, se der har du jo en pointe :-)
SletBilledet af den grønne hjerne er flot, kunne man da godt indramme og bruge som kunst ;)
SvarSletTrine, den bog er ikke smidt ud :-)
SletHvor er det interessant med den udvikling, der er sket. En stor videnforøgelse indenfor dit område. Og sådan er det vel med alle sygdomme.
SvarSletJa, det er svært at kassere det, der var guld engang. Men det er godt at gøre det.
Betty, der er sket meget inden for mange områder. Og ja det er godt, når man får smidt noget ud.
SletJeg kender alt for godt til alle overvejelserne for og imod at smide gamle ting ud. Vi har en kælder fuld af den slags. Og det er ikke mine ting.
SvarSletDet er uhyggeligt, hvor hurtigt lærebøger kan forældes. Og det var lidt hyggeligt at læse om din kollegas mor, der har fundet en måde at udnytte de gamle bøger på :)
Conny, vi som gerne gemmer, kan få uhyggelig meget samlet gennem et langt liv :-) Ja, det er lidt hyggeligt at høre om alternativ brug af bøgerne, og moderen har faktisk ikke været sygeplejerske de sidste 26 år, men er fuldtids landmandskone :-)
Slet