De to af os undrede os over, at flyveturen fra Amsterdam til Glasgow var hurtigere end fra Aalborg til Amsterdam. Vi havde endda et kort fremme for at se på afstande, og da vi så sagde det til tredje kollega, kigge hun bare på os og sagde med et skævt smil, der er en tidsforskel på en time. Ups. Så nu sidder jeg og føler mig vældig træt, selv om klokken egentlig ikke er så mange her.
Vi har allerede fået et indtryk af Glasgow, jeg havde læst i min rejsebog, at Glasgow i dag var en kulturby med masser at byde på inden for arkitektur og kunst, og det synes jeg turen fra budgethotellet til konferencecenteret viste. Forskellige broer krydser floden Clyde, der er både gangbroer, bilbroer og fællesbroer. Turen gik langs floden i strålende solskin, vi måtte af med frakker og halstørklæder, og på de små græsplæner lå der unge mennesker og læste eller bare nød solen. Konferencecenteret ligger ved siden af Clyde Auditorium, også kaldet bæltedyret - The Armadillo og Hydro, en stor koncertsal og sportsarena. I dag stod der mange unge mennesker og børn uden for Hydro sammen med forældre, Olly Murs gav koncert i aften.
|
Hydro |
|
Bæltedyret |
Bagefter gik vi ind mod bymidten for at finde et sted at spise. Jeg havde læst at der var mange indiske restauranter i byen og det var der. Vi tror, vi valgte det bedste, det var i hvert fald godt besøgt, også af skotterne selv. Og maden smagte rigtig godt, så nu har jeg prøvet at spise på en indisk restaurant.
Hvor ser det dejligt og forårsagtigt ud.
SvarSletEva, det var det, mænd gik i kortærmet og shorts!
SletAhhh det ligner jo sommer.. :-) Herligt at se, send gerne varmen mod vest, vi har solen, men savner en smule varmere luft. :-)
SvarSletInge, når man gik i skyggen kunne man godt mærke, det ikke var sommer :-) Men også i dag har solen skinnet, selv om det har blæst.
SletTænk, at de skulle have bedre vejr i Skotland end i Danmark - det sker ikke så tit!
SvarSletDu er vist allerede i gang med en god tur - lige bortset fra den med tidsforskellen ... uh, jeg kender det godt - man føler sig så dum. Men det er man naturligvis ikke. Bare træt ;-)
Ellen, der har været fantastisk vejr :-)
SletDejligt, hvis I kan være heldige med vejret, så er det altså lidt sjovere at kigge på bylivet :-) Det der bæltedyr ser godt nok ud til i høj grad at være inspireret af Utzons operahus.
SvarSletFruen i midten, jeg tænkte det samme om bæltedyret :-)
SletKrydser fingre for fortsat godt vejr til jer... Vi plejer ellers også at sige at skotterne sender det dårlige vejr over nordsøen til os!
SvarSletBæltedyret og Utzon må da have noget til fælles!
God tur!
Tak Anne, vi havde super vejr og så også ligheden mellem Utzon og Bæltedyret :-)
SletSpændende bygninger. Engang var Glasgow sådan en beskidt industriby, som vi gik langt udenom. Jeg havde svigerfamilie i Edinburgh.
SvarSletJeg bliver helt misundelig, når jeg hører om indisk restaurant. Jeg har spist meget indisk mad i England. Det er så velsmagende, og sådan er det sikkert i hele Storbritanien.
Fortsat god fornøjelse.
Betty, alle har vist haft det indtryk af Glasgow, men jeg kunne godt tænke mig at dykke ned i byen :-)
SletFlotte bygninger. Der ser ud til at være sket en del i Glasgow, siden jeg var der for mange år siden. Og så måtte jeg lige google Olly Murs, for ham havde jeg aldrig hørt om. Men jeg har nok hørt ham alligevel.
SvarSletConny, jeg tror der er sket meget. Jeg havde heller ikke hørt om Olly Murs, men han havde en stor fanskare :-)
Slet