søndag, april 26, 2015

At kende sin besøgstid

Se nu er du jo nok mere vidende end jeg er, så du gnægger lidt i skægget over min manglende sprogviden. Øh nej, du gnægger måske eller også så griner du i skægget, begge vendinger er nemlig udtryk for en skadefro latter. Nå men indtil for et øjeblik siden troede jeg faktisk, at det hed at kende sin besøgstid, og det passede perfekt til det, jeg havde på hjertet. Men det gør det slet ikke, det hedder nemlig at kende sin besøgelsestid og det er noget helt andet.

Besøgelse er et gammelt ord for Guds komme for at hjælpe eller prøve menneskene; og at kende sin besøgelsestid bliver da at være klar til at benytte en gunstig lejlighed, at forstå at handle, inden det er for sent. Hentet herfra

Nu får overskriften lov til at stå, for besøgstid er det, indlægget handler om. Mit sygehus er hoppet med på bølgen, der skal nu være fri besøgstid, alle jubler, blot ikke personalet! Og så var det jeg opdagede, at Godmorgen på P1 havde et indlæg om det emne med formanden for regionernes sundhedsudvalg, som også er min regionrådsformand. Jeg prøvede noget nyt, jeg havde P1 kørende som baggrundstale, da jeg lavede regnskab og langt henne i programmet kom emnet så. Langt hen ad vejen er vi enige. Ulla Astman talte om, at det gav større tryghed, at der var en ekstra person  til at lytte og stille spørgsmål og det sikrede en bedre inddragelse. Enig

Journalisten konkluderede korrekt, at for hende handlede de emner mere om, at pårørende var med til stuegang og når der i øvrigt blev givet informationer. Og ville det her ikke bare give flere forstyrrelser? UA mente, at det krævede forståelse fra pårørende, så de ikke kom på alle mulige tidspunkter, men at de skulle inviteres med og få mulighed for at være længere tid på sygehuset. Problemet er bare, at der er pårørende, som ikke forstår dette. Når de er kommet langvejs fra, så er jeg en sur gammel mokke, der ikke vil lade dem blive inde på stuen, hvis jeg mener patienten har brug for hvile. Der er det godt at kunne henholde til besøgstiderne. Og for nogle af mine mindre erfarne kolleger kan det være svært at argumentere fagligt, når man står over for et menneske i krise. Vi skal kunne rumme dette dilemma, men nogen gange er det godt at have besøgstiderne i ryggen.

Journalisten nævnte også, at region Nordjylland havde de korteste besøgstider, og her er jeg fuldstændig enig med UA, for tallene viser ikke, at pårørende ofte inviteres med til stuegang, og at der udvises stor fleksibilitet for at pårørende kan være hos patienten, når der er behov for dette. Hos os har vi besøgstid om eftermiddagen og om aftenen, men langt de fleste pårørende kommer også om formiddagen, fordi det netop er et hyperakut afsnit, hvor både patient og pårørende har brug for at være sammen om beskeder. Problemet er bare at hverken patient eller pårørende ikke altid observerer det, vi gør. At den hårdt ramte patient prøver at stramme sig an til ære for sin familie, patienten kan have svært ved at finde hvile, når ægtefælle eller børn sidder ved siden af hele tiden. Så vi er meget åbne omkring, at der skal hvile og ro til på vores afsnit og at det ikke er nok bare at sidde stille ved siden af. Pårørende skal forlade stuen indimellem og i tidsrummet mellem 12 – 14.30 er adgang for pårørende forbudt på stuerne og nede i vores opholdsrum. Vi har en anden opholdsstue uden for afsnittet, her må de gerne være.

Men selv blandt personale er der også forskelligheder og tolkninger, måske pga vores forskellige erfaringer som patient eller pårørende. Jeg har som pårørende oplevet behovet for at kunne være sammen som familie for at støtte forældreparret til et sygt barn. Jeg tror så også, at vi har en radar for hvordan vi skal opføre os, så vi trak af os selv uden for afdelingen, da vi blev flere og flere. Vi skiftedes derefter til at være på patientstuen, når forældrene ønskede det og personalet tillod det.

20150421_092942

Og forleden dag var jeg til møde hele dagen inde på det andet sygehus, hvor børneafdelingen holder til. Nede i kælderen så jeg disse to skønne personer. Allerede inden der var børn til stede var de fuldstændig inde i hver deres rolle. Den ene trøstede den anden, mens de gik ned ad gangen og de stillede smilende op til fotografering, da de opdagede mig. Jeg er helt sikker på, at de kender deres besøgstid eller deres besøgelsestid, for de skal være opmærksom på hver en mimik, hvert et ord fra børnene, som giver en mulighed for at gøre en forskel for det barn.

20150421_092953

16 kommentarer:

  1. Hospitalsklovnen på A4 på Skejby kender helt klart sin besøgelsestid. Min nevø var hundeangst for Angus, så der blev holdt behørig afstand, men alligevel filmet og charmet hele tiden.
    Mht. det andet, så ved jeg ikke helt hvilken side, jeg skal hælde til, for det er så svært at ramme stuegang, når alt kan ske på en afdeling. Så kommer man til at sidde og hænge ud i lidt længere tid end man måske burde...
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, klovnene er et rigtig godt tiltag, og de er dygtige.
      Angående besøgstid, så mener jeg at pårørende skal være der, når der er stuegang. De må blot være indstillet på at vi ikke kan give et eksakt tidspunkt, så vi prøver at telefonere og at hjælpe, men nogle gange bliver det hele dagen, at de er hos os. Så må de sidde i opholdsstuen undervejs.

      Slet
  2. Du belyser det så fint fra begge sider. Det kan være en rigtig god ide med fleksible besøgstider, men jeg tror, at hospitalerne er nødt til at melde meget åbent ud, at ja, I kan være her, når I har lyst eller når det passer ind i jeres program. Næsten. For der er tidspunkter, hvor vi er nødt til at bede jer om at holde besøgspause af den ene eller den anden årsag. Det må pårørende så lære at forstå, eller i hvert fald acceptere uden at klage til en eller anden instans, hvis de skulle blive bedt om at forlade stuen for en periode.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg er enig. Mine kolleger oplever det blot som et meget stort problem med de mange pårørende på afdelingen, fordi de pårørende er i krise og forventer sygeplejersker omkring sig hele tiden, når vi synes det er deres kære, vi først og fremmest skal fokusere på. Så vi øver os i kommunikation og forventningsafstemning :-)

      Slet
  3. Det er svært med besøgstider på hospitalerne, men du beskriver det så godt, set fra begge sider.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, Patienten har brug for sine pårørende, men også brug for ro.

      Slet
  4. Jeg forstår udmærket jeres (og patienternes) behov for at have besøgspause, og at det også kan være svært at acceptere som pårørende. Men så er det jo netop godt, at afdelingerne kan være fleksible. Det er nok svært at gøre alle tilfredse hele tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, fleksibilitet og en god evne til at fortælle hvorfor det er vigtigt med pauserne, så når man langt :-)

      Slet
  5. Uha ja, det der med faste vendinger er ikke så nemt. Du kan nok slet ikke forestille dig, hvilke vendinger de små pus i 2. klasse skal prøves i i den nationale læsetest. Det er ikke for "gamle" sygeplejersker, kan jeg godt sige dig! (Det er heller ikke for børn i 2. klasse, men det er en helt anden historie....)
    Det er en svær diskussion omkring besøgstid. Mon ikke I ender der, hvor I skal ind og lave en individuel aftale/plan for hver enkelt patient, som så skal revideres løbende.... Så kan I jo også bruge tiden på det. Og det er så moderne med individuelle planer.
    Nu blev det vist en lidt sarkastisk kommentar, men hav en god dag alligevel. Jeg holder meget af at læse dine professionelle overvejelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, stakkels 2. klasse (og gamle sygeplejersker)
      Ha, jeg forstår dig, det kunne ligne politikerne at finde på sådan en aftale :-) og tak

      Slet
  6. Jeg synes nu ikke der er grund til skadefro bemærkninger om sproglige fænomener i din sammenhæng. Mon ikke langt de fleste har en eller anden formulering som er en smule ved siden af det det faktisk er? Jeg kender godt besøgelsestid, og når du nu er ved at lære nyt, tror jeg at det hedder at have noget på hjerte og ikke på hjertet. Men det er jo lige netop det der er svært altid at være klar over.
    Det forekommer at være en interessant overvejelse om besøgstid. Jeg kan meget vel forstå at pårørende til patienter på din afdeling ikke har let ved at forstå at patienten skal hvile, idet det for såvel pårørende og patienter er, hvad man kunne kalde en ny psykologisk situationer de er havnet i. Og netop derfor kunne der være behov for lidt styring af deres tilstedeværelse. Men det er sikkert ikke let for folk at forstå at det vel næsten kan skade mere end gavne, hvis de ikke lader patienten få ro. Så logikken må være at I har en særlig regel, hvad den så end skal være, I kan styre efter. Hvor meget tid er der i øvrigt sat af til vanskelig kommunikation til pårørende?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, ja jeg tænker jo at noget i det her tilfælde hedder det, altså: det, jeg havde på hjertet.
      Jeg tror også at vi ender med at have en særlig regel, og i vores hverdag er der ikke sat tid på de enkelte opgaver. Det skal vi selv få til at gå op i en højere enhed.

      Slet
  7. Vi var rigtigt glade for at kunne besøge svigermor på "Syd" da vi ankom sent fra København. Men vi vader ikke bare ind. Og vi henvender os til personalet, for at få grønt lys inden vi går ind. Der er jo andre på stuen, som ikke har brug for vores besøg! Ja, det er ikke let at være personale, det forstår jeg godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, og sådan skal det jo være. Sådan er det også hos os, vi forsøger at tilgodese det behov, men nogen gange må det være kort, når pt ligger sammen med andre dårlige patienter.

      Slet
  8. Hej Lene
    tak fodr din dejlig blog
    bliver nødt at sig det med besøgstider burde være så pårørende kunne komme når læge-sygeplejerske ikke har tid til og hjælpe uanset tid mærkede det på egen krop her i vinter fik ikke en forklaring eller noget på hvad der skete da jeg endelig fik stille spurgt hvad sker der. ikke tid du få besked senere, det senere blev så da jeg blev sendt hjem fik jeg lidt og vide meget lidt
    havde pårørende der ringe og sagde hun kom men det måtte hun ikke
    havde så meget brug for hjælp


    SvarSlet
    Svar
    1. Kære anonym, jeg er rigtig ked af på dine vegne at dine pårørende ikke fik lov til at støtte og hjælpe dig. Sådan var mit indlæg ikke tænkt som, jeg mener at pårørende skal være på afdelingen. Hos os er vi bare nødt til at sætte nogle grænser når vi er over det mest akutte, fordi patienterne har brug for ro.Så vi siger at mellem 12 og 14.30 er der ikke besøgstid og efter kl 21 om aftenen. Og vi er til for patientens skyld og ikke omvendt, så det gør mig virkelig trist at høre din historie.

      Slet