Lidt forsinket kom jeg ud af døren i morges, jeg skulle jo kyssekramme mine voksne børn farvel. Som jeg dog har nydt at have sønnen hjemme i en hel uge og de sidste dage var der dobbelt glæde med begge hjemme.
Da jeg stod ude på trappen, måtte jeg lige nyde synet af morgenstunden. Haven knitrede af frost, månen var fuld og rund med en strålekrans om sig, himlen var dybblå, en dejlig morgen at starte arbejdsdagen med. Da jeg drejede ud på vejen, sørgede himlen østpå at byde mig god morgen på smukkeste vis. Forskellige nuancer af rosa, rød og lilla lavede striber på himlen, og gjorde silhuetter af vindmøller i det fjerne til smukke deltagere i morgenmaleriet. Harerne hoppede lystigt i vejkanten, rådyr stod og kiggede efter bilen inde på de rimfyldte marker, hvor mosen dampede omkring benene på dem. Længere henne hoppede 3-4 rådyr ind i krattet, da jeg kom kørende. Sådanne morgener nyder jeg at bo på landet.
Arbejdsdagen strøg af sted, og den blev lige to timer længere for mit vedkommende. Jeg nyder at arbejde sammen med patienten, jeg nyder at mærke min viden og mine observationer gå hånd i hånd sammen. I dag har jeg vasket patienter, lavet dysfagiscreeninger (test af synkefunktionen), lejret patienter i LINlejring, taget mod en patient, lagt sonde, anlagt bridle lock, forflyttet en patient fra seng til stol og oplevet, at jeg havde bedømt patientens standfunktion korrekt under min neurologiske vurdering i sengen.
Hjemme igen kunne jeg byde en ny blogger velkommen, bortset fra at jeg som sædvanligt blev fanget i spamfælden ved selvstændige blogge. Den nye blog skrives af min datter, og jeg vil glæde mig til at følge hende på Texture it.
Med sådan et vejr kan man da heller ikke være sur, og når man har børn hjemme, er det da helt umuligt.
SvarSletSpændende, at din datter også er blevet blogger nu - velkommen til hende i den dejlige verden.
Ellen, og i morges var der nærmest helt mørkt, nok fordi der var overskyet, men rådyrene og jeg var oppe :-) Og tak, ja jeg glæder mig til at følge hende.
SletEn dejlig dag på jobbet, og en fantastisk buket.
SvarSletDet er så hyggeligt med besøg af børnene, og et farvel/på gensyn kan trække ud.
Velkommen til din datter, håber hun falder til som du, jeg og alle de andre omkring os.
Tak Abildjyde, mon ikke hun falder til :-)
SletJa, kysse og kramme farvel til søn og barnebarn - sådan er det, når en dejlig ferie er forbi! Mine kører nordpå og dine østover! Spædende med datterens blog!
SvarSletCharlotte, ja sikke en rejsen frem og tilbage på tværs af vores lille land :-) Ja jeg glæder mig til at følge hende
SletNaturen har præsenteret sig på smukkeste vis her i påsken, - dejligt at have mulighed for at nyde.
SvarSletUh, jeg er ikke så god til at sige farvel til mine børn, når de rejser igen, - det er en af mine store svagheder.
Sikke da en flot blog din datter har lavet. Det ser spændende ud.
Tak Eva, hun er god til at se motiver og muligheder. Og vi må sige på gensyn, for vi ser jo dem igen .-)
Slet"Se hvilken morgensstund....."
SvarSletSmuk beskrivelse af en smuk start på dagen, omend også en portion vemod over at "ungerne" skulle rejse. Det er nu så dejligt at samles og nyde samværet.
Velkommen til den nye blogger. Spændende side.
Tak Anne, egentlig kan jeg mærke, at jeg også trænger til rolige dage, men så er jeg klar til at se dem igen :-)
SletSikke en dejlig morgen, du beskriver. Spændende med en hel bloggerfamilie :-)
SvarSletConny, ja det breder sig :-)
Slet