onsdag, juni 17, 2015

Lige nu græder jeg

I lørdags lo vi sammen, vi hyggede os og aftalte, at vi snart skulle mødes igen. Her til aften får jeg så at vide, at Anne døde i morges. Denne smukke, skønne kvinde, som har beriget mit liv med kommentarer, strikkevejledning på sms, wordfeudspil, blogindlæg og hyggeligt samvær. Alle mine tanker sender jeg til Annes familie, det gør mig så ondt, at de skal opleve det her. Jeg fatter det ikke.


38 kommentarer:

  1. Det gør jeg heller ikke - det gør vanvittig ondt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Marianne, det gør så ondt. Knus til dig.

      Slet
  2. Det er slet ikke til at fatte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vi bruger tit ordet ufatteligt, men lige her er det det eneste ord jeg kan bruge. Og så græder mit hjerte for Annes to børn, som netop er på vej ud i voksenlivet.

      Slet
  3. Sender varme og kærlige tanker

    SvarSlet
  4. Det er så trist.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, så uendeligt trist

      Slet
  5. Vi er mange, der græder med dig. Anne var et skønt menneske, og det er ikke til at forstå, at vi ikke skal se hende igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, Anne var et smukt menneske udenpå og indeni, det tænkte jeg i lørdags, da jeg kørte hjem, og jeg tænker så meget på hendes familie lige nu.

      Slet
  6. Kære Lene. Jeg græder med dig - jeg forstår ikke, at jeg ikke skal læse Annes kloge ord, eller høre hendes stemme. Jeg tænker på hendes familie, som har oplevet en ufattelig og ubærlig sorg. I tankerne giver jeg dig et stort og varmt kram.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle, du får et varmt kram igen. Anne var så glad i lørdags og fortalte om sine to skønne børns gode valg i deres liv.

      Slet
  7. Kære Lene
    Det er jeg ked af at læse - jeg har også nydt hendes blog og kommentarer.
    Det må være et kæmpe chok for alle og meget trist.
    Livet er skrøbeligt - et stort cyberkram til dig og varme tanker til hendes familie. KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anette, livet er skrøbeligt, men det skal ikke afholde os fra at leve mens vi gør det. Jeg har netop sagt til en yngre kollega, at vi kan ikke leve hver dag som den om det var den sidste, men vi skal huske at være nærværende, og det var Anne.

      Slet
  8. Jeg er fuldstændig tom for ord....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tine, sådan har jeg det også.

      Slet
  9. Lige så chokeret, som alle andre, sidder jeg og leder efter ord. Det gør ondt indeni.
    Det er jo det forunderlige i blogland, at vi ikke KENDER hindanden, men alligevel har et fællesskab og en kontakt gennem alle kommentarerne.
    Jeg har også fulgt Anne, kommenteret og selv fået kommentarer.
    Der er et hul i min sjæls blogliste nu.
    Og tankerne går til de efterladte; familien og alle, der har mødt Anne. Der er kommet et stort hul i deres liv... lige pludseligt.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, vi kender hinanden på samme måde som man var forbundet som pennevenner i gamle dage. Anne og jeg startede næsten samtidig i blogland for 8-9 år siden og har fulgt hinanden siden da. Jeg har været så heldig at mødes med Anne flere gange og i dag er mine tanker konstant ved de to unge mennesker, som nu skal leve livet uden deres mor.

      Slet
  10. Det er helt ubegribeligt - livet er så skrøbeligt. Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, livet er skrøbeligt, og selv om sådan en sygeplejerske som jeg jo erkender det hver eneste dag på arbejde, så gør det stadig så ondt, når det sker for en, man kender.

      Slet
  11. Jeg kan heller ikke fatte at Anne er borte.
    Hun fulgte jeg først i bloggen i 2006 for siden å treffe henne mange ganger, og ble kjent med hennes skjønne familie. Hun, Marianne og jeg dro på Strikkefestivaler sammen, og hadde noen fine turer, hvor vi kom meget nær hverandre.
    Alle vi som kjente Anne vil huske henne for hennes varme vesen og rettferdighetssans. Hun vil bli dypt savnet.
    Mvh hennes Norske venninne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sylvia, du, Marianne og Anne havde noget ganske særligt sammen, det er et dybt savn.

      Slet
  12. Lotte Reiter ringede til mig og forstod INGENTING, så vi græd sammen i en lille times tid. Mindes og talte godt og grundigt. Det er så ufatteligt. Der er et hjem i Sorø, som ikke har det nemt.
    Tænk hvis alle os "gamle" bloggere tog over og gav dem alle en krammer. Det ville være i Annes ånd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Inger, Anne har rørt mange af os gennem sin blog og sine kommentarer, og ikke mindst når man så mødte Anne. Jeg fatter det stadig ikke, at hun er død. Og tankerne ryger hele tiden til Sorø, til Eddie, Ditte og Jeppe.

      Slet
    2. Er i Sæby et par dage i næste uge, sammen med sønnen, hvis du har tid og lyst til en krammer eller fem :-)

      Slet
    3. Kære Inger, hvor kunne det være dejligt, men er på vej på ferie, så det kan jeg desværre ikke. Knus til dig

      Slet
  13. Åh Lene, der er så forfærdeligt, tænker hele tiden på Anne og familien, som nu må undvære mor og hustru. Det er ikke til at forstå, vi var jo sammen lige for lidt siden.
    Dine ord om, at vi ikke skal leve hver dag som det var den sidste, men vi skal være nærværende, kan ikke være mere rigtige. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jette, mine tanker kredser også hele tiden om den lille familie. Anne var så glad i lørdags og fortalte om Dittes og Jeppes fremtidsvalg, som hun syntes var så gode og rigtige for dem. Knus til dig også.

      Slet
  14. Svar
    1. Charlotte, det er så svært at forstå

      Slet
  15. Nej...det er bare ikke rigtigt ...det var den tanke der ramte mig. Jeg kendte ikke Anne, havde blot fulgt hendes blog. Hvor er det trist. KH: Joan M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Joan, ja jeg måtte tjekke det læste flere gange før jeg begyndte at forstå. Det er så trist.

      Slet
  16. Trist. Jeg husker Anne fra en blogtræf i Kbh. og kan genkende din beskrivelse af hende.
    Der må være stødt noget til ganske pludseligt.
    Det må være mærkeligt som pårørende at skulle lukke en afdød slægtnings sociale medier ned. Det bør man faktisk lave en aftale med nogen om at gøre (koder mv.). Dette område er et af mange, som jeg på ingen måde selv har styr på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, det er så trist og jeg håber familien får en afklaring af hvad der skete.
      Du har ret, jeg har af og til tænkt på at få noteret koder ned et sted, men har ikke fået gjort det. Selv om jeg godt ved at jeg ikke er udødelig, så lever jeg nærmest som om jeg er det.

      Slet
  17. Jeg græd også. Mindedes de gange jeg har mødt Anne. Altid varmt og velkomment. Og nu uforståeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, det er så uforståeligt,

      Slet