Jeg har netop læst bogen: Jeg mødte Jesus af Charlotte Røhrt. Hold da ,det er en vidende dame, og det er tydeligt hele vejen igennem, at hun altid i sit journalistiske virke er grundig i sin research. Det var CR, der interviewede Dronningen, og dette gjorde stort indtryk på mig, desværre virker linket til artiklen ikke mere*. Den grundige research bruger CR også her, hvor hun oplever noget, som synes og lyder helt vildt. Jeg skal have tænkt mere over bogen, inden jeg skriver mere om den. Overskriften er et citat i bogen, et digt af Antonio Machado (1875 – 1935) som “indfanger pilgrimsvandreres sammenfletning af at tage det ene skridt efter det andet og samtidig erkende, at man som menneske aldrig når i mål”.
Min vandring i dag bestod af en halv time på vejen med fokus på være her og nu midt i naturen. Og kameraet var med til at indfange nuet.
Jeg vil bevæge mig ned til min far og gå ind i den verden, han oplever og være der sammen med ham. Må du få en god søndag med mulighed for at få dig bevæget.
* Jeg fandt en bid af artiklen med Dronning Margrethe, som handler om, at viden og tro ikke er modsætninger.
Det skulle der lige tænkes lidt over.... mens jeg gravede have og hev løgplanter op... nød fuglenes aktiviteter... nød solen varme ryggen...
SvarSletJeg ved godt bogen er udkommet, der var et indslag i tv om det... lidt kritisk over for forfatteren, som jeg husker det!
Uanset ståsted er livet en lang vandring en rejse gennem forskellige aldre, begivenheder, påvirkninger. Alt sætter spor i os selv og bliver en del af rejseguiden/databasen for vor videre færd.
Vores tilgang til livet udspringer af forordet i bogen/programmet for databasen og så hver enkelt personlighed. Faktorer, der tegner vores verdensbillede. Giver nogle ro i sindet og sender andre på en evig søgen efter svar. Giver de store diskussioner i mødet med andre mennesker.
Fordi vores verdener ikke altid ligner hinanden. Fordi det kan være svært at sætte sig ind i en anden verden. I disse valgtider er det åbenlyst svært .....
Og nogen er det svært at nå ind til, fordi de har mistet forbindelsen til vores verden.
Håber du har haft en god dag hos din far. Og finder ro i hans lille verden.
Jeg nød synes af dine dejlige blomsterbilleder; meget betegnende for, at alt har sin tid....
Tak, Anne, for dine ord. Du formår at sætte livet i perspektiv med gode ord. Jeg kan godt lide sammenligningen med databasen og forordet. Jeg tror du ville kunne lide bogen, Charlotte Røhrt er en klog kvinde, og jeg skal have købt bogen, for bare de mange henvisninger til andre bøger, som jeg får lyst til at læse, er prisen værd :-)
SletJeg har hendes bog til gode - men skal klart have den læst. Vi får hende på besøg i reference-gruppen bag "http://www.levendevand.dk - det glæder jeg mig meget til!
SvarSletCharlotte, jeg kan godt forstå du glæder dig. Vi har talt om at finde et sted, hvor hun holder foredrag til efteråret. Det der er stærkt er, at CR er en vidende person, som egentlig var ateist eller kulturkristen, og derfor undrer hun sig og søger svar på hvorfor det her sker.
SletDet er dejligt med tid til at fordybe sig. Bøger kan sende en på lange rejser i tankerne.
SvarSletHvor er det smukke billeder.
Tak Eva, bøger er skønne at fordybe sig i og ja man kan komme langt omkring i tankerne :-)
SletJeg har ikke læst Charlottes Røhrts bog endnu, men jeg vil gerne. Godt, du minder om den.
SvarSletOverskriften minder mig om Jesu ord om, at han er vejen sandheden og livet. Jeg har ikke lige nu tid til at læse nærmere, men jeg gætter på, de to udsagn godt kan forenes? Eller hvad?
Rigtig god skrive/arbejdslyst. Hvor er det sandt, at du skal have skrevet noget (godt eller skidt) for at have noget at forholde dig til.
Jeg gætter på, du nok skal få det til ...
Dejlige billeder. Ja, hvorfor plukker jeg ikke sommetider fra grøftekanten? Tak for reminder ;-)
Selv tak, Betty, jeg tror du vil nyde bogen, hun har læst så mange spændende bøger, som jeg får lyst til at kastet mig over :-)
SletMin overskrift er i et kapitel med overskriften: der findes ingen vej. Og citatet kommer i forbindelse med en snak med en fortaler for pilgrimsvandring, Martin Lind, som fortæller at det at gå gør, at man må slippe kontrollen, man bevæger sig, også mentalt. Samtidig understreger han, at det at være troende ikke er som at gå op ad en trappestige, der findes ingen opskrift.
Tak for gode tips, det er til stunder hvor der er til at samle inspiration. Selv dine billeder giver udtrykket tid til fordybelse.
SvarSlet