onsdag, juni 24, 2015

Suppe fremfor koldskål?

Det er da utroligt, her sidder jeg en onsdag sidst i juni og hundefryser, jeg varmer hænderne på tekoppen og drømmer om varm suppe til aftensmad. Det går fremad med maleriet, jeg glemmer helt blæsten, når jeg maler, men det gør min krop ikke, den kan nærmest ikke få varmen, når jeg holder pause …

Længere kom jeg ikke, for landmanden kom op og malede videre på  redskabshus, mens jeg tog vinduer. Vi stoppede til aften og kørte hjem, jeg tager et nap i morgen formiddag, inden jeg tager ned til min far i morgen eftermiddag. Aftensmaden blev hverken suppe eller koldskål, men derimod hotdogs. Jeg fik lyst til gammeldags hotdogs med røde pølser, ketchup, sennep, remoulade, ristede løg og syltede agurker. Det eneste sunde valg var fuldkornspølsebrød.  Uhm de smagte gode.

P1030121

18 kommentarer:

  1. Ja det har da været en rigtig efterårsdag i dag. Jeg harvde t-shirt på under jakken og frøs med anstand.

    Hot-dogs er godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, bare min hals er varm, så kan jeg godt ha sandaler på. Men her i eftermiddag måtte jeg have både sko og strømper på mens jeg malte :-)

      Slet
  2. Kan man overhovedet male når det er så koldt, og vil det tørre inden malingen regner af.. Jeg er lidt negativ over den her kulde.. var kommet af sted i sandaler i morges og har frosset det meste af dagen, det er der ingen mening i når vi er sidst i juni..
    God tur til din far i morgen, jeg smutter en tur til Stavanger i morgen eftermiddag, og håber på at det ikke sner deroppe i Norges land i denne weekend. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, træet trængte så det sugede til sig og vinden gjorde at det tørrede hurtigt.
      Tak, og god tur til dig, jeg er spændt på om du må stå på ski for at komme frem :-)

      Slet
  3. Det er godt nok utroligt at komme hjem fra 20 graders varme i Oslo til 12 graders blæst og kulde i Holstebro!
    Det har været indehyggestrikkeordnefotosogskriveblogvejr i dag!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, i går havde vi også sommer, jeg fik faktisk lidt for meget sol på skulderne :-)
      Havde jeg ikke skullet male, havde jeg også forpuppet mig i sofaen.

      Slet
  4. Suppe havde været godt.
    Der duftede af vinter udenfor i dag.
    Hvad p..... er det for et vejr vi har???

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, det er det mest mærkelige vejr, og ja suppe havde passet fint til dagen i dag :-)

      Slet
  5. Det med suppen havde jeg også lyst til, det blev dog rester af lidt kød, og grønsager bikset sammen med lidt krydderier på panden :-)
    Når jeg er heldig, det er desværre ikke altid jeg kan få pølser hvor de er nøglehuls mærket, men vi har en slagter der laver dem, så går jeg forbi ham, bager selv fuldkorns pølsebrød, sylter selv agurkerne i sukrin, benytter ketchup uden sukker, og gør selv remuladen så grov og fedtreduceret det er muligt, og tænk sig, de smager fantastisk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg er imponeret over dine evner til at sundhedsregulere hot dags :-)

      Slet
  6. Det lyder som hyggelig aftensmad - lige noget for mit barnebarn:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, vi er barnlige, vi ved det godt :-)

      Slet
  7. Du fandt da i det mindste en sommerfugl ... og kom nu ikke og sig, at det er et gammelt billede :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, billedet er fra i går, da var der sommer :-) øh i forgårs, det er jo blevet torsdag nu :-)

      Slet
  8. Hotdogs er godt en gang imellem.
    Jeg er altså med på at bestille noget varme. Har ikke haft sandaler på en hel uge i træk, - det plejer at være obligatorisk fra 1. maj. Brrrr.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg har så ondt af en kollega med små børn, som har haft ferie de to sidste uger. De har været meget syge i foråret og trængte til ferie med sol og varme, skulle nemlig ikke ud og rejse. De har så sandelig ikke haft varmeferie,

      Slet
  9. Uhm, nu får jeg helt lyst til en hotdog. Måske senere i dag, når jeg tager turen tværs over landet for i morgen at se min niece få studentereksamensbeviset og høre hende holde studentertalen.

    SvarSlet
    Svar
    1. God tur tværs over landet og en ægte hotdog er tusind gange bedre end end en fransk hotdog :-)
      Min niece i Kbh blev student i går og fejres i dag, godt at jeg har to børn, der kan tage med.

      Slet