Blog eller instagram

Det ligger vel nærmest i stavelsen insta –, at det er et hurtigt snapshot af hverdagen. Der er ikke så mange ord tilknyttet, billedet er det væsentlige. Sådan kan et blogindlæg også være bygget op, så ordene smyger sig omkring billedet/billederne. Der er indlæg hos mig, hvor ordene er det, der kommer først og hvor billedet enten understøtter ordene, eller blot er med fordi jeg synes, at indlægget ser “tomt” ud uden billede.  Lige nu er jeg nybegynder i instagram, og egentlig tror jeg ikke, at det bliver mit foretrukne medie, men jeg kan godt se, at det nemt kan blive en tidsrøver. Landmanden er kommet på facebook, han kedede sig en aften og “kom til” at oprette en profil. Han har haft som princip, at han ikke anmodede folk om at være venner, men lynhurtigt fandt familien ud af, at han var på. Så nu hygger han sig med at følge familie og venner, han er ikke særlig aktiv selv, men det er godt tidsfordriv at scrolle ned og se, hvad folk har gang i. Hvad værre er, at jeg også bruger det som tidsfordriv, landmanden  griner noget over, at jeg nu har helt styr på, hvad der sker rundt omkring. Hvor ved du det fra? Fra din facebookside. Nåh, jeg troede ikke, du ville være på facebook, nej det vil jeg heller ikke. Men der er tidspunkter, hvor Blogland ikke er særlig aktiv, og så snupper jeg lige facebook – og nu altså også instagram. Men jeg skal ikke selv på facebook, for så går det helt galt med tidsforbruget.

Da vi sidst var sammen med børn og svigerbørn, grinte de alle lidt af mig, som absolut ikke skal på facebook, men som var mest opdateret om familie og venner. Hvorfor? Fordi jeg er den, der husker det, jeg læser på min kære gemals facebookside. Og så var det min søn i snakken om blog versus instagram sagde de ord, jeg siden har tænkt over. Mor, du bruger jo ikke bare din blog til at vise hverdagsbilleder og skrive om hverdagssituationer, du bruger den til at reflektere over din hverdag, det har han ret i. Det betyder også, at jeg aldrig ville kunne nøjes med et billede og få ord knyttet til billedet. Der er så mange indlæg, som aldrig er udgivet, fordi jeg gennem skriveprocessen er kommet frem til at det, jeg troede fyldte, slet ikke var det vigtige og det vigtige hørte ikke til her på bloggen. Andre gange har I været med til at tænke over de emner, jeg har skrevet om, og gennem jeres ord er jeg blevet klogere på mig selv og på emnerne. Det kan jeg ikke opnå på instagram, så jeg holder ved bloggens form, den er min dagbog, den er min reflektionsbog og den er mit link til jer. Tak fordi I stadig er her. Og nu vil jeg køre i sommerlandet og male vinduer, bagefter vil jeg tage til barndomslandet og være sammen med min far og til sidst vil jeg nyde aftenen sammen med en landmand, som er med til, at livet aldrig bliver kedeligt (han er så sød, når han mener at jeg da må vide hvordan man bruger facebook eller hvordan han brugte sin ruteplanner sidste år eller … – det holder min hjerne vågen og aktiv)

God torsdag til dig.