Hvordan synes du selv det går?

For noget tid siden var jeg meget fyldt op af alt det, jeg skulle nå, inden ferieperioden for afdelingen satte ind. Så jeg skyndte mig ned efter arbejde, skiftede tøj, satte hængelås på skabet og drog hjem til 7 fridage, der skulle bruges på arbejde. Syv dage senere trådte jeg ind i omklædningsrummet, tog automatisk ud efter hængelåsen for at dreje koden for at få den åbnet. Der var ingen hængelås! Gisp, havde nogen brudt mit skab op? Tjekkede hurtigt skabet, det var som da jeg efterlod det. Så var det, at mit blik kom til at strejfe naboskabet! Der hang min hængelås nok så nydeligt. UPS - i syv dage havde naboen ikke kunnet komme i sit skab. Om eftermiddagen havde de grå mænd (teknisk afdeling) været forbi, der hang nemlig en seddel på naboens skab om, at dette skab tilhørte xx og at hvis man uretmæssigt brugte et skab, ville hængelåsen blive brudt op. Godt jeg nåede at pille min hængelås af. Jeg har dog tilstået det over for den unge sygeplejerske, som en gang har været vikar hos os, og jeg er tilgivet.

I dag kom en patient i T-shirt og underbukser ud på gangen (godt nok underbukser af shortstypen) men vi tilbyder gerne morgenkåbe, da vi ikke synes, man skal gå sådan rundt på gangen (og for nogle handler det også om, at de ikke selv fornemmer mere, hvordan man gebærder sig i offentligt rum) Jeg tilbød vedkommende en morgenkåbe, det takkede patienten nej til, havde en inde på værelset, og patienten spurgte om vedkommende da så uanstændig ud? Jeg svarede, at vi gerne så, at man havde morgenkåbe på ude på gangen, eller det var i hvert fald det jeg ville sige, men det jeg sagde var: vi ser gerne at man har øllebrød - øh nej havregrød – øh nej morgenkåbe på. Hvorefter jeg flækkede sammen af grin og undskyldte overfor patienten. Dernæst var jeg ved at tabe en kop te nedover en kollega, og hjemme igen sidder jeg med et blåt mærke på min hånd, som jeg ingen anelse har om oprindelsen. Det er vist godt, at ferien nærmer sig.

Landmanden og Istvan er taget af sted til hundeprøve, der er overhovedet ikke blevet trænet, landmanden har haft travlt med at male sommerhus, med at arbejde i landbruget og med at være syg. Vi får se. Til gengæld har jeg givet mig selv fri fra alt, så nu vil jeg krybe op i sofaen, tjekke om der går en god film og finde strikketøjet frem. God aften til dig.

For 4½ år siden kom den bitte hund til os midt om vinteren. Istvan blev navnet, og den har bidraget til masser af latter og glæde.