torsdag, juli 05, 2007

KEDELIGT!

Ja havde mine børn været her lige nu, ville de synes, det var kedeligt (udtalt meget langsomt med tryk på hver eneste stavelse)

Men det er okay med mig, jeg hviler mig, genoplader og får overhovedet ikke noget fra hånden.

Der er kun den sagte summen fra computeren, den lidt højere snurren fra opvaskemaskine og vaskemaskine og så min egen vejrtrækning, der danner lydtapet i mit hjem.

Har lige genlæst Mette Winges Novemberlys. Jeg ved jeg har læst den i tidernes morgen (ca. 1991) men kunne ikke huske noget som helst af den, det tror jeg heller ikke, jeg kan om et par uger. Den var da meget behagelig at læse som tidsfordriv, men heller ikke mere.

Der var to mindre patienter i går aftes, fordi to var blevet udskrevet, og aftenen understreger forskelligheden i vagter trods de samme patienter. Der var roligt, nok at lave, men vi havde også tid til at sidde ned og snakke og glæde os over frugtbarheden blandt personalet. Endnu en har meldt sig som kommende mor, og jeg er stjerneglad på deres vegne. Egoistisk set betyder det så flere nye vikarer i afdelingen, forhåbentlig kan nogle af dem, vi allerede har, fortsætte, det håber jeg.

Radarbillederne bliver flittigt studeret af landmanden, endnu går vi fri, men Roskilde, de får vand.

4 kommentarer:

  1. Ja Roskilde får vand, det gør jeg også, men nu ligger jeg ikke lige i telt på en pløjemark, så det går nok.

    Jeg bli,r mere og mere overbevist om, at vi har fået regntid i Danmark.

    God dag til dig og dine. God arbejdslyst.

    SvarSlet
  2. Jeg ved det Sifka, regnen har dækket Sjælland hele formiddagen. Jeg håber det snart vender,så solen kan få lov til at gi folk ny energi.
    Også en god dag til dig, og tak

    SvarSlet
  3. Jeg håber din delegation i Roskilde er ved godt mod? Min ældste var hjemme at vende i går aftes til rigtig mad, varmt bad og tørt tøj. (Da er det godt at bo så tæt på). Hendes støvler lugtede af hundelort - og de skulle ind i bilen fra stationen og hjem.
    Den yngste har ringet og fortalt, at kærestens far har set på radarbilleder, at der skulle komme det værste, Danmark nogensinde har set nu her til middag (?) Deres fortelt er væltet fire gange her til morgen, og teltet kan ikke helt holde vand (prisen lovede det vist heller ikke).
    Hvor er jeg glad for, at husene er hule lige i øjeblikket Jeg ville langt foretrække din stille opladning frem for pløjemarken med vand, larm og naboer ret tæt på :-)

    SvarSlet
  4. Conny, jeg får kun sms hvis jeg selv beder om det, så i går var hun ved godt mod, våd og mudret. Jeg har en søster i København, som kører frem og tilbage til Roskilde fra i dag af, så måske de lige tager en opladning hos hende ;-)

    SvarSlet