Jeg troede, at bloggerbranchen droslede ned i sommeren, men jeg kan da godt se, at der ikke har været strandvejr eller vejr til en grillaften.
16 timer væk fra computeren, og så har I skrevet så meget, jeg gerne vil læse :-)
I skriver så mange kloge og tankevækkende ting, så nogle gange sætter det en lavine i gang inde i mit hoved, og her til morgen siger hjernen altså fra.
Aftenvagten blev lige så hård og forvirrende, som jeg havde frygtet. Når man ikke kender 16 patienter, og jeg så skal være gruppeleder og hurtigt danne mig et overblik over situationen, samtidig med at der er tre patienter, der bliver dårlige, så gælder det om at kunne prioritere. Jeg valgte fokus på de dårlige patienter og pårørende, det kunne jeg så kun, fordi de to andre, som i øvrigt hver havde en elev med sig, tog sig af alle patienterne, fik givet dem mad, hjulpet dem på toilet, hjalp dem med at blive klar til natten etc.
Bagefter kunne jeg godt mærke, at erfaringen kom mig til hjælp, godt nok havde jeg en dundrende hovedpine, men min unge kollega sagde ved vagtens slutning, at hun var glad for, hun ikke var gruppeleder, så jeg formåede vist at holde fokus på det væsentlige.
Det irriterede mig, at jeg hele tiden skulle have patientsedlen op for at konferere med den, men jeg var så bange for at blande de forskellige patienter sammen, så måtte jeg blæse på, om pårørende tænkte, ved hun ikke engang hvordan min mors sygehistorie er. Når man har læst rapport om 16 nye patienter, som alle har apopleksi, og de fleste er på samme alder, så er det svært den første aften at kunne skelne. Jeg skal først have sat ansigter på de enkelte, og det nåede jeg ikke i går, før den ene efter den anden blev dårlig.
Hovedpinen lurer stadig, så jeg koncentrerer mig om at slappe af, drikker lidt te, læser en bog og venter på at Roskilde vågner, så jeg kan få en situationsrapport. Inspireret af Regitze, så har jeg bippet, så må vi se, om datteren bopper ;-)
Og billedet? Det var bare for at minde mig om, at solen garanteret venter lige om hjørnet, og så kan jeg sidde på terrassen :-)
Jeg beundrer dig som fagperson, beundrer dig som en næsten-kollega, beundrer dig for dit lyse sind og for den, jeg får lov at se, du er - her.
SvarSletJeg vil æde en stråhat på, at du er dobbelt så dejlig IRL!
Hav en rigtig god dag og helst uden hovedpine :o)
Tusind tak Anita, jeg rødmer helt ;-) Må du også ha en god dag.
SvarSletMit indtryk af dig er helt klart et menneske, der arbejder med omtanke og empati.
SvarSletDet kan de pårørende helt sikkert også fornemme sedler til trods.
Jeg ønsker dig en god dag og at den irriterende bivirkning, der desværre følger med jobbet - hovedpinen - forsvinder hurigt:)
Jeg synes det er fantastisk dejligt at du helt åbenlyst sørger for at have styr på patient og historie, det ville jeg være glad for hvis jeg eller mine blev syge og indlagt, det er jo det overblik der kaldes professionalisme:)
SvarSletOg tak for dit optimistiske valg, om troen på sol og bedre vejr, tror jeg vil kopiere ideen og tage græsslåmaskinen frem, man kan jo altid håbe at blive mødt af en lys stråle:)
God bedring med hovedet og ha en god dag:)
tak Sifka, hovedpinen er jo et signal om at få væskedepoterne fyldt op og om at slappe af, når man kan, og det gør jeg nu. Der skal ikke foretages vilde ting her på matriklen i dag :-)
SvarSletPia, jeg håber også at det er det de tænker, men når folk er bange, så tænker man ikke altid rationelt, så derfor vægtede jeg også megen kontakt til dem.
Vi er nødt til at være optimister, det andet er ikke til at holde ud :-)
Jeg synes du virker veldig profesjonell, - og hadde jeg vært pårørende, ville jeg følt det betryggende at du kikket i papirene.
SvarSletEn gang i urtiden ble min mann innlagt med mistanke om hjernehinnebetennelse. Det var natt, vi var på et sykehus langt mot nord og legen på vakt var en ung turnuskandidat. Hun spurte om det var i orden for oss at hun utførte ryggmargsprøven. Hun hadde aldri tidligere gjort det alene. Det var selvfølgelig i orden. En gang må være den første for alle, og så kunne det like gjerne være på oss. Da jeg senere så at hun satt og konfererte med sine lærebøker før hun satte i gang, så tenkte jeg at hun var grundig og profesjonell.
Og det gikk riktig godt. Mistanken ble bekreftet, men gutten kom seg etter hvert.
God bedring med hodepinen.
Hege, det er dejligt at høre, hvordan andre oplever det at søge information mens man står overfor patient og pårørende. Godt din mand kom ovenpå uden mén.
SvarSletHovedpinen er aftaget, men jeg laver heller ikke andet end at læse blogs og slappe af :-)
Kæreste Lene.
SvarSletAlt hvad jeg gerne vil sige, det er allerede sagt.
Jeg beundrer dig for alt det, du er i dit fag, og ikke mindst de tanker du har omkring dette og de mennesker, som har så hårdt brug for din hjælp.
Jeg beundrer dig for din store medmenneskelighed.
Hvis jeg selv får brug for hjælp en dag (og det er ikke umuligt), så vil jeg af hele mit hjerte ønske, jeg vil møde en som dig.
Nu jeg er i gang :-) ... så vil jeg også gerne sige, at jeg er dig meget taknemmelig for at få lov til at få et indblik i dit liv. Både på arbejdet og privat.
Fortsat god afslapnings-dag og fortsat god bedring med hovedpinen.
Tak skal du ha Johanne, det hjælper mig faktisk som fagperson at nedskrive tanker om sygepleje, og så er det så rart, at nogen kommenterer, så jeg får indsigt i andres tanker om det.
SvarSletJeg har mødt dig, Lene og jeg skriver under på at du er en dobbeltdejlig kvinde IRL :-)
SvarSletDu ved, at jeg synes din tilgang til dit fag er helt unik.
Hvis jeg nogensinde kom i den ulykkelige situation, at komme i forbindelse med din afdeling, som patient - ville jeg helst passes af dig.
Åh Jeg er lige lidt for sent ude for alt det jeg har lyst til at sige er allerede sagt. Så derfor Lene: Godt at "kende" en som dig - og godt at der findes din slags....
SvarSletJamen jeg bliver så glad over at der er nogen der har så megen tillid til mig, tak Ella og fru koch
SvarSlet