DER HØSTES

I Landbrugsavisen skriver tre kvinder på skift om deres hverdag som landmandskoner. Disse indlæg har altid været der, jeg elskede, når jeg var på besøg hos farbrødre og fastre at få fat i bladet og læse om hverdagen på landet, selvom jeg i hvert fald IKKE skulle giftes med en landmand, det var helt sikkert!

Egentlig er de vel en form for blog, og jeg læser dem stadig, dog mest den ene, fordi hendes situation på visse områder minder meget om min egen.

Hun beskriver ganske godt høststemningen, hvor ens mand ikke er nærværende, hvor vejrudsigter bliver det eneste saliggørende, og ve det barn eller hustru, som kommer til at snakke, mens meteorologen snakker.


Landmanden er blevet bedre til det, men i mange år hadede jeg, når høsttiden satte ind, for efter høsten kom den lange kartoffeloptagningssæson frem til sidst i oktober. Det var lang tid at have en fraværende mand, samtidig med at man hele tiden skulle være parat til at sætte mad på bordet til 2-5 mand, sørge for kaffe og madder om eftermiddagen og så også være nærværende i forhold til sine børn, som skulle køres til forskellige aktiviteter, hjælpes med lektier osv.


Nu holder jeg selv øje med vejrudsigten og planlægger, hvornår det er bedst med et besøg hos min far, kigger på mine vagtplaner og tænker i madplaner, hvis der skal høstes i weekenden, hvor jeg skal i aftenvagt.


Landmanden er lige hoppet på mejetærskeren, en af folkene har nået at være hjemme og se sine børn og spise aftensmad sammen med dem, og nu håber vi på, at duggen falder sent i aften, så kan der nemlig høstes længe.

Kaffen, ostemadderne og chokoladekiksene kan stilles an, inden jeg går i seng, for i nat skal jeg gerne have mere søvn.

PS og hvad opdager jeg nu, hvor linket til landbrugsavisen ikke virker, og jeg googler landmandkonens navn? Marianne Jørgensen har sin egen blog og har haft siden 2007!