Førhen var der altid nogen, der skulle af sted til noget om aftenen, nu er der bare os to, som ikke skal noget, så aftensmaden er udskudt en times tid.
Vores hjerne er finurlig, hukommelsen har det af og til med at drille mig. De fleste kender vel til situationen, hvor man stopper op, ikke kan huske, hvad man gik efter og må gå tilbage til udgangspunktet, før hjernen finder de rigtige forbindelser, så man husker.
I dag havde jeg lånt sønnens bil, da min er på værksted. Det er mildt sagt en gammel sag, så jeg blev behørigt instrueret i at sætte ratlås på, det gjorde jeg så. Da jeg så stod foran bilen i eftermiddag, kunne jeg ikke huske, hvor jeg havde lagt nøglen, jeg forsøgte visuelt at gå gennem morgenparkering i håb om et lys, der tændtes, men nej.
Jeg ledte i nøglelommen i min fine attachetaske (gave fra landmanden, fruen her køber jo aldrig tasker) Alle andre nøgler lå der, men ikke nøglen til ratlåsen. Der var ved at gå panik i mig, jeg skulle aflevere en computer i Brønderslev, og jeg så i ånden, hvordan jeg måtte ringe til Gud (Falck) og hvermand (landmanden) for at få ratlåsen af.
Belært af erfaring satte jeg mig ind i bilen, trak vejret helt ned i maven, begyndte langsomt at tømme tasken for dokumenter, så kom turen til kalendere, stadig ingen nøgle i sigte, så tog jeg pungen op og i samme øjeblik udløste berøringen af pungen den rette forbindelse! Jeg havde jo lagt den ned i pungen, for at den ikke skulle blive væk!
Jeg tager lige en kop te mere ;-)
Hvor var det godt at du fandt nøglerne i pungen :) din te med ost lyde da helt okay, der behøver ikke scones til :)
SvarSletKnus og dejlig aften
Det kunne aldrig være sket for mig (hmmmm host host)
SvarSletPernille, jeg nød også min te med tilbehør :-)
SvarSletNej vel Helle :-)
åh gud, hvor jeg kender det, nogen gange er jeg lige ved at panikke, og tænker på, om det er alderen der spiller ind og hvad ved jeg, men det ender gerne i et smil, og er samtidig en på mindelse på, at godt nok er man god til at multitarske, men der er grænser.
SvarSletKnus
Vibeke
åh for den, hvor jeg kender det... eller dvs. jeg har jo ingen manuel retlås, men det at glemme hvor noget vigtigt er blevet lagt, - det synes jeg, at jeg oplever forholdsvis ofte...
SvarSletGodt du fandt nøglen, så du hverken fik brug for Falck eller landmand.
Inden vi rejste til Grækenland først på sommeren, gemte jeg bilnøglerne, så eventuelle indbrudstyve ikke skulle køre tyvekosterne væk i min bil.
SvarSletJeg har ikke fundet dem endnu:)
Hvorfor er det nogen gange sådan at man lægger en ting et bestemt sted for IKKE at glemme hvor den er ... og så kan man ikke finde den senere.
SvarSletGodt nøglen dukkede op.
Vibeke, jeg har vedtaget at det IKKE er alderen ;-) min viden om hvad der gør at man ikke husker handler jo også om manglende opmærksomhed, manglende koncentration eller ting der laver støj på linjen :-)
SvarSletKagekone, jeg har også perioder hvor det foregår ret tit, så nu prøver jeg at gå systematisk frem og trække vejret roligt :-)dejligt at vide at vi er flere :-)
Undskyld Hanne, jeg kom til at grine. jeg håber du snart finder dem.Jeg har et par koncertbilletter som her 1½ år efter koncerten endnu ikke er fundet :-) Vi fandt dog en løsning, så vi kom til koncert :-)
Fru green, det er et af de spørgsmål, jeg synes der må forskes i! Jeg er rigtig god til de der gemmesteder :-)
Hvor er du heldig, at have en landmand, som giver dig tasker :D
SvarSletDen er godt nok flot - ros ham fra mig.
God weekend.
Sister, jeg er heldig, begge mine tasker er fra ham :-)
SvarSlet