søndag, august 30, 2009

GOURMET OG PICNIC

Hver gang jeg læser damebladene med alle deres forslag til fantasifulde picnic kurve, som man bare lige kan tage med sig, ryster jeg på hovedet. Det er da for besværligt.

I går måtte jeg sande, at så besværligt er det monstro heller ikke, hvis man har evner i den retning.

Hele dagen blev tilbragt sammen med to vennepar, først til håndbold, siden på Limfjorden i en motorbåd. Kaffe/te og lagkage blev nydt på Gjøl kro, for alle var enige om, at vejret på det tidspunkt ikke var til grill og aftenhygge ved havnen, så vi sejlede hjem til Aalborg igen.


Bølgerne havde lagt sig på vej hjem og en smuk regnbue fyldte horisonten.


Aalborg lystbådehavn var smuk ved aftenstid med sol og mildere vinde, end der havde blæst hele dagen ude på fjorden. Grillen blev tændt, mens vi nød gulerodsstænger og blegselleristænger sammen med en lækker hvidløgsdip. Forretten var italienske ostecrackers med foie gras, én smurte og vi andre spiste fingermadder. Der var både champagne, sauterne og spansk hvidvin, vi var jo på besøg hos en vinekspert. Hovedretten var grillede fiskespyd med tigerrejer og kammuslinger, en skøn grøn salat og ny hvidløgsdip.


Desserten var frisk frugt skåret i mundrette bidder og marineret i frugtsaft, vi fik små pinde, og så sad vi og hyggede os med at stange frugt og nyde toblerone som det søde islæt.


Aftenen sluttede hjemme hos værtsparret, hvor whiskyeksperten (fruen i huset) tog over. Jeg er slet ikke til whisky, men vi har en aftale om, at jeg lægger hus og mad til, så vil hun påtage sig at finde en whisky, som jeg vil kunne lide. Vi får se ;-)

5 kommentarer:

  1. Ein fin dag saman med venner....
    Ha ein fin søndag.

    SvarSlet
  2. Nej, hvor det lyder lækkert, hyggeligt og rart. Det var da vist også lige, hvad du trængte til overpå et meget hårdt arbejdspres. Nyd nu også resten af dine fridage - her skinner solen imellem byger - det er til at holde ud :o) Rigtig god søndag! :o)

    SvarSlet
  3. Sikke en dejlig fridag du har haft Lene - helt igennem lækkert både det ene og det andet! God søndag....

    SvarSlet
  4. Det var vist en rigtig god dag og aften :-)

    Rart at høre, at I andre også hygger jer gevaldigt - og at du kunne holde lidt fri.
    Menuen lyder ret så lækker.

    SvarSlet
  5. Tak i lige måde solsikke :-)

    Tak i lige måde Nina, jeg nyder men har har faktisk svært ved at finde ro ;-)

    Tak i lige måde fru koch, det var en dejlig dag :-)

    Ellen, jeg er ikke en ørn til at finde på mad, så jeg nyder at blive inspireret og ikke mindst ikke selv at skulle stå for maden :-)

    SvarSlet