SAMVITTIGHEDSNAG

Vi har i 4 uger været to afdelinger, der har delt samme afdeling, således at flest mulige kunne holde ferie i højsæsonen. De sidste to uger har det fortrinsvis været personale fra den anden afdeling, der har passet patienterne og så mig.

I går væltede det ind med patienter, især komplekse apopleksipatienter, som havde brug for megen pleje, observationer og behandling. Vi havde alle nok at se til, afdelingen var fyldt med sygeplejersker, som så lettere stressede ud, mens de prøvede at få enderne til at nå sammen.


Aftenvagten meldte sig syg, i forvejen var det uerfarne og vikarer, der var på aftenholdet, så det skulle være en erfaren sygeplejerske, der skulle findes. Ingen af de, der havde fri, kunne, så var der os på arbejde, der skulle tage dobbeltvagt. Jeg sagde nej, fordi vi havde en aftale i Hvide Sande, andre sagde nej af lige så gode grunde, det endte med at blive den anden afdelings souschef, som måtte tage den. Hun gik fra til ferie, skulle have vasket i går aftes, så hun kunne pakke og tage af sted i dag, så hun var ikke tilfreds.


Føj for den hvor har jeg haft dårlig samvittighed, men landmanden har kun haft 1 uges ferie, så i går havde han planlagt en motorcykeltur efter arbejde til venners sidste dag i Hvide Sande, det er hans måde at holde ferie på i hverdagen, så jeg nænnede ikke at sige fra til dette.

I dag ringede jeg og tilbød at tage vagten, hvis aftenvagten ikke var raskmeldt, der faldt en sten fra min unge kollegas hjerte, så skulle hun ikke spekulere på det.

Aftenvagten er raskmeldt, nu har jeg så pludselig tid til at få skik på tingene herhjemme, mens landmanden sorterer kartofler.