fredag, december 25, 2009

MIN JUL

Jul er jul, måske er der variationer, men vi holder os nogenlunde til samme skabelon, tror vi.

Sådan er det jo ikke, det vidner de mange diskussioner blandt kærestepar, når man første gang vil holde jul sammen, for hvor skal man nu starte? Og nogle gang får man sig lidt af en forskrækkelse, for kærestens jul havde jo slet ikke noget med jul, i hvert fald set med egne øjne.

IMGP0353

Min jul starter om formiddagen, da bliver træet båret ind i stuen, landmanden sætter først lyskæde på, så lyseholdere med levende lys og til sidst flagranker.

Så tager børnene over, det har de gjort, siden de kunne holde julestads i hånden, dengang hjalp de deres far, nu klarer de selv pyntningen. Alt imens går jeg i køkkenet, laver risalamande, skræller kartofler og gør klar til frokosten.

Dette er nemlig næste punkt, der skal være sild, hjemmelavet sylte, hjemmelavet rullepølse, lun leverpostej og æg og tomater, de senere år er der også kommet røget dyrekølle med æggestand på bordet. Afslutningen er frugtsalat.

Nu bliver det store badedag, der pyntes, og ind imellem bliver de sidste gaver pakket ind. Flæskestegen bliver sat i ovnen, og ovnen programmeres til at gå i gang, mens vi er i kirke.

Tredje faste holdepunkt er nemlig gudstjeneste klokken 17, det er ikke rigtig jul, hvis ikke der er mørkt, når vi træder ud af kirken. Der er ellers nok af tidspunkter at vælge mellem, 4 gudstjenester i løbet af en eftermiddag, men vi skal have den sene.

Hjemme igen forsætter gavepakkeriet og klargøring af mad, der ses julefjernsyn, og som børnene er blevet voksne, er tidspunktet for middagen også blevet senere.

Fjerde holdepunkt er middagen med flæskesteg, brunede kartofler, franske kartofler, rødkål og i år rødkålssalat, til slut risalamande. Hjemme hos to af mine søskende er det som hos mine forældre risengrød, her hos os fik landmanden lov at bestemme.

Femte holdepunkt er julesalmer, mens vi går rundt om træet, alle bestemmer en salme; juleaften har vi kun de levende lys tændt, resten af de tolv juledage frem til Helligtrekonger lyser lyskæderne for os.

IMGP0358

Sjette holdepunkt er juleevangeliet, hos os er det en gammel børnebibels version, den selv samme som min far læste, læser landmanden nu.

Til syvende og sidst gaveuddeling, slikspiseri, evt. et spil og masser af hygge og snak.

I år blev forældrene beordret til en lur efter maden, mens børnene vaskede op, så kunne vi holde til resten af aftenen ;-)

IMGP0362

Se det var min jul, hvordan er din jul?

14 kommentarer:

  1. Dejlig at høre om din jul Lene,den minder meget om min barndoms jul vores egen julen. I år holdt vi jul i Kvorning, hvor vi hade en dejlig aften.

    SvarSlet
  2. Conny, dejligt at I også havde en god aften :-)

    SvarSlet
  3. Min jul har været rigtig dejlig :-)Noget af den som din og noget anderledes.

    SvarSlet
  4. Dejlig jul du har nydt med familien.
    Vi samler hver især på vores helt egne personlige minder og stjernestunder omkring juletraditioner.
    Mine 3 søstre og jeg kan fortælle anekdoter fra vores barndoms juleaftner, hvor vi alle har deltaget, men hvor det er vidt forskellige ting vi husker.
    Vi kan fortælle om 4 forskellige juleaftener, som i bund og grund er den samme, men som er oplevet og erindret udfra lige præcis det sted vi var i vores liv på det tidspunkt.
    En ting husker vi dog alle:
    Dengang der smuttede en fjeder ud af bedstemors korset under gaveudpakningen:))
    Fortsat god jul

    SvarSlet
  5. Pollyanna, dejligt at læse :-)

    Hanne, måske jeg skulle prøve at sammenligne juleminder med mine søskende :-) for du har ret, netop der, hvor vi er, afgør hvordan ting og hændelser fæstner sig i hjernen :-)

    SvarSlet
  6. Rigtig glædelig jul,Lene, til dig og dine.

    SvarSlet
  7. Det er hos os sådan, at Eddie indførte juleanden :-) I min familie fik vi flæskesteg, nu får vi begge slags.
    Da jeg var barn fik vi is med mandel i, min mor tog hensyn til os børn :-) I dag risalamande.

    Hvor lyder din juleaften til at have været hyggelig :-)
    God arbejdslyst de kommende dage Lene :-)

    SvarSlet
  8. Din juleaften minder meget om min, ihvertfald når den holdes herhjemme.
    I år har vi holdt juleaften hos min søster, og julen hos hende minder meget om vores jul.
    Rigtig glædelig jul til dig og dine, Lene - og god arbejdslyst i juledagene :-)

    SvarSlet
  9. Jeg ved fra tidligere år, at vi to vist har noget tilfælles, nemlig at vores jul starter senere end de flestes, men til gengæld varer til helligtrekonger.

    Fortsat glædelig jul, Lene.

    SvarSlet
  10. Det høres ut som en god gammeldags julefeiring. Den ligner på mange måter på vår, bortsett fra at vi ikke har de religiøse elementene med. Da våre barn var små, leste vi likevel juleevangeliet for dem en gang i løpet av desember måned. Da satte vi også opp en krybbe, - og vi gikk i kirken. Og vi har det som hos dere: Alt følger det faste, gamle mønster. Før jul i år spurte jeg først min mor om vi skulle ha rådyrkølle i stedet for svineribbe til middag på julaften. "Jo da", - sa hun,"... men altså, da lukter det jo ikke surkål, og da blir det jo ikke julelukt." Da jeg spurte min sønn om det samme, sa han at det var helt greit med rådyrkølle, - bare jeg også laget mine sterkt krydrede medisterkaker. Bør jeg nevne at det ble svineribbe, medisterkaker og surkål?

    De ytre rammene er jo aldri noe problem. Dem ordner vi glatt. Det som kan være vanskelig er om noen i familien ikke har det godt og oppfører seg deretter. Det kan snu om på hele stemningen. Julen legger jo ikke lokk på livet til folk, og jeg synes aldri at julen er helt ukomplisert.

    SvarSlet
  11. Det høres ut som en koselig jul med mange fine tradisjoner.
    Ønsker deg fortsatt gode juledager :)

    SvarSlet
  12. Tak for skøn beretning og glædelig bagjul Lene til dig og dine.

    Min/vores jul kan du læse om - ja, gæt hvor :D

    SvarSlet
  13. Sikke en dejlig jul og hvor er træet smukt at skue. Alle har vi traditioner som er svære at forandre eller slippe, men det behøver vi jo heller ikke - for der er jo plads til det hele....Forsat god jul

    SvarSlet
  14. Tak i lige måde Ravheks :-)

    Tak Anne, vi må deles om traditionerne :-) så her får vi risengrød lillejuleaften ;-)

    Tak i lige måde Helle, det lyder hyggeligt med juleaften sammen med din søster :-)

    Tak i lige måde Sifka, det sene er vi fælles om :-)

    Hege, det er svært at ændre på traditionerne, jeg har også foreslået dyreryg, den gik ikke :-)

    Og din sidste sætning er så sand, så sand.Så de indbyrdes skærmydsler skal helst være bilagt inden, men tristhed og andre følelsestilstande kan være svære i en juletid, der signalerer, nu SKAL vi være glade.

    Tak i lige måde Astrid :-)

    Ogås glædelig jul til jer Sister, ja for her er det jul lige til d. 6.januar :-)

    Tak i lige måde Marianne, der er nemlig plads til det hele :-)

    SvarSlet