lørdag, december 19, 2009

TAKNEMLIGHED

Det er ikke en ny ide, du kan finde den rundt omkring i blogland i forskellige varianter, ligeledes tager blade, magasiner og aviser emnet op af og til.

Jeg har tidligere beskrevet det som den historie du fortæller, Liselotte har en gammel indianerhistorie ude i siden, som omhandler de to ulve, vi har inden i os. Den handler om det samme.

Det vi siger, det vi fortæller, det vi fodrer/vælger, det farver vores oplevelse af det, der sker for os.

Jeg er træt, jeg får ind imellem sug i maven og kan ikke lige overskue, at juleaften er om 6 dage, men det der fylder mig mest er en dyb taknemlighed.

En taknemlighed over, at mine forældre gav mig deres kærlighed og værdier. Den barnetro, de plantede, giver mig i dag en base, et fundament til at handle på.

En taknemlighed over, at den mand, jeg har kendt i 29 ½ år, stadig kan få mit hjerte til at hoppe, stadig kan få mig til at grine og stadigvæk kan kigge på mig med kærlige øjne, Åh ja vi kan skændes, vi kan blive så irriteret på hinanden, men vi er her stadig, vi vælger stadig at være sammen. Det er en gave.

En taknemlighed over, at de børn, vi har sat i verden, stadigvæk som voksne er mennesker, jeg gerne vil være sammen med, og som fylder mit hjerte med glæde, fordi de giver mig lov til at være en del af deres liv, og jeg således får lov til at lære deres venner og kærester at kende.

En taknemlighed over, at det fag jeg som 12 årig valgte og for 33 år siden startede på, stadig er en udfordring, en glæde og en mulighed for udvikling.

En taknemlighed over de mennesker, jeg har mødt igennem mit liv, som har beriget og udfordret mig.

Ha en god weekend.

12 kommentarer:

  1. Og en mindst lige så god weekend til dig, Lene :-)

    Der er meget at være glad og taknemmelig for. Det er skønt, når man får øje på det :-)

    SvarSlet
  2. Lene det du nævner det vigtigste i livet..Jeg er sikker på det skal blive en god og hjertevarm jule hos jer..

    SvarSlet
  3. Også god week-end til dig og dine, Lene.

    Jeg ved ikke om det særligt er i dag, men da jeg gik hjem fra bakkerne i dag med to unger på to kælke i et gyldent-rødt skær over det hele, og fredfyldte campister, der smilede ud igennem deres fortelte med tændte lyskæder og lanterne, der glimtede i den kridhvide sne, så var det eneste ord, der faldt mig ind netop "Taknemmelighed". Over livet, oplevelserne, den smukke jord, og de mennesker, der hver dag beriger mit liv. Så tak for dit indsigtsfulde indlæg - det gav stor mening :o)

    SvarSlet
  4. Liselotte, det er det nemlig :-)

    Mette, det håber og tror jeg også :-)

    Selv tak Nina, disse dages vejr giver også nogle fantastiske lysoplevelser :-)

    SvarSlet
  5. Lene - det er så dejligt at læse om din taknemmelighed og glæde ved livet. Jeg genkender! Fortsat god weekend med fred og alt godt!
    PS. Mine børn kom hjem i dag:-)

    SvarSlet
  6. Hvor er det smukt beskrevet !
    Det skal nok blive jul :-)

    SvarSlet
  7. Og det er jo da lige julens budskab - taknemmelighed - er det ikke?

    Synes ikke du skal gå og være så træt. Synes du skal lade dig forkæle lidt denne jul. ;-)

    SvarSlet
  8. God helg til deg også, Lene.

    SvarSlet
  9. Ja, der er i sandhed så meget at være taknemmlig for.

    Jeg vil takke dig for dine altid positive og søde kommentarer på min blog. De varmer og gør mig taknemmelig, kære du.

    Glædelige jul til dig og dine, kære du ;-)

    SvarSlet
  10. Tak i lige måde Charlotte :-) Og jeg har en hjemme og den anden kommer i morgen, det er så godt :-)

    Tak Miri, det skal nemlig nok blive jul :-)

    Polyanna, og i år føler jeg meget kraftig det budskab, og trætheden er på retur, vi øver os i at være i nuet og nyde :-)

    Tak i lige måde Hege :-)

    Og en glædelig jul til jer Jeannette, og jeg siger tak i lige måde :-)

    SvarSlet
  11. Hej

    Helt enig i din taknemmelighed og at du nyder.
    Super flot blog du har.
    Glædelig jul
    Hilsen Hanne

    SvarSlet
  12. Hannes, velkommen her og tak. Jeg vil tage et kig over hos dig, og jeg har lige nået at se dit smukke juletræstæppe :-)

    SvarSlet