LIDT FOR HURTIG, MÅSKE

Jeg har vasket havemøbler, de er ældgamle (17 år), de har stået ude hele vinteren og de er lidt faldefærdige. Men mon ikke de kan bruges en sæson mere? Jeg var i hvert fald gået amok med højtryksrenseren og fik alger og skidt og møg af dem. Jeg elsker at stå med højtryksrenser, der er en vis tilfredsstillelse ved at kunne se, hvor langt man er kommet, og så går det tjept. Børste og vand er ikke noget for mig, det går for langsomt. Jeg havde fart på, og pludselig ramte slangen fra højrtyksrenseren mig på benet. Til jeres information er sådan en varm, meget varm, så nu har jeg et brandmærke på benet.

Havemøblerne kom ikke af sig selv over på vaskepladsen, normalt spænder jeg arm - og benmuskler og bærer dem (altså møblerne) over selv. I dag fik jeg hjælp af vores medarbejder, det gik tjept. Pludselig blev jeg 30 cm kortere i den ene side, benet var gået gennem et hul i jorden ved vaskepladsen. Husene og vaskepladsen er bygget på pæle, dengang gravede man ikke mosen væk og fyldte op med sand, man bankede pæle i jorden og støbte ovenpå mosejorden. Som årene er gået, er mosen forsvundet under husene og vaskepladsen, så der er hulrum under bygningerne. Det betyder også, at der langs sokler og vaskeplads af og til opstår huller, typisk efter en ordentlig regnskylle. De bliver ikke altid fyldt op med det samme, og nu har jeg altså skrammer på skinnebenet.

Måske skulle jeg være lidt mere opmærksom og lidt mindre hurtig, når jeg arbejder. Skidt pyt, det heler, og nu matcher jeg landmanden, han ser blot meget værre ud, han har sår og brandsår på begge arme og hænder og derudover sår på fødderne, fordi fødderne protesterer over at være lukket inde i gummistøvler eller træsko hele dagen lang. Det er godt, at sommeren med sol og varme er over os, det heler sår og skrammer.