torsdag, maj 24, 2012

LIDT FOR HURTIG, MÅSKE

Jeg har vasket havemøbler, de er ældgamle (17 år), de har stået ude hele vinteren og de er lidt faldefærdige. Men mon ikke de kan bruges en sæson mere? Jeg var i hvert fald gået amok med højtryksrenseren og fik alger og skidt og møg af dem. Jeg elsker at stå med højtryksrenser, der er en vis tilfredsstillelse ved at kunne se, hvor langt man er kommet, og så går det tjept. Børste og vand er ikke noget for mig, det går for langsomt. Jeg havde fart på, og pludselig ramte slangen fra højrtyksrenseren mig på benet. Til jeres information er sådan en varm, meget varm, så nu har jeg et brandmærke på benet.

Havemøblerne kom ikke af sig selv over på vaskepladsen, normalt spænder jeg arm - og benmuskler og bærer dem (altså møblerne) over selv. I dag fik jeg hjælp af vores medarbejder, det gik tjept. Pludselig blev jeg 30 cm kortere i den ene side, benet var gået gennem et hul i jorden ved vaskepladsen. Husene og vaskepladsen er bygget på pæle, dengang gravede man ikke mosen væk og fyldte op med sand, man bankede pæle i jorden og støbte ovenpå mosejorden. Som årene er gået, er mosen forsvundet under husene og vaskepladsen, så der er hulrum under bygningerne. Det betyder også, at der langs sokler og vaskeplads af og til opstår huller, typisk efter en ordentlig regnskylle. De bliver ikke altid fyldt op med det samme, og nu har jeg altså skrammer på skinnebenet.

Måske skulle jeg være lidt mere opmærksom og lidt mindre hurtig, når jeg arbejder. Skidt pyt, det heler, og nu matcher jeg landmanden, han ser blot meget værre ud, han har sår og brandsår på begge arme og hænder og derudover sår på fødderne, fordi fødderne protesterer over at være lukket inde i gummistøvler eller træsko hele dagen lang. Det er godt, at sommeren med sol og varme er over os, det heler sår og skrammer.

P1030380

12 kommentarer:

  1. Jeg håber ikke, at Arbejdstilsynet har tænkt sig at inspicere jeres vaskeplads - så er jeg bange for, at I ville komme i den sorte bog :-)
    I lever godt nok livet farligt som landmænd i den jyske vildmose ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, mit ben røg i det ene hul, der var der, og nu er det fyldt ud ;-) Og arbejdstilsynet har skam været her og havde ingen bemærkninger :-)
      Vi er lidt vilde heroppe ;-)

      Slet
  2. Alt det arbejde er slet ikke sundt Lene, man kommer til skade, får slidsår og alt mulig andet..
    Jeg elsker også min højtrykspuler.. det er en ren svir at friske have møbler og træterasser op med sådan en hurtig-puste-vand maskine.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, når vi bliver gamle, så vil vi ikke arbejde mere ;-)

      Slet
  3. Hold nu op. Det er da godt, at der ikke er sket større skader end som så. Jeg ville overveje at holde en god lang pause :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, snart har jeg ferie, yeah :-)

      Slet
  4. Sikke da et felt-lazaret:)
    God heling, - tag en tur i sofaneseren med strikketøjet. Det hjælper med garanti.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg ender altid foran computeren med en kabale i stedet for med strikketøjet ;-)

      Slet
  5. Hvis du nu holdt hænderne i lommen så kom du jo ikke til skade, men okay nu var det jo benene det gik ud over!!! og de er jo lidt svære at komme i lommen..;-D En dejlig fredag til dig..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, kunne man så tale om at jeg tog benene på nakken ;-)

      Slet
  6. Uha, som det går:-) Håber I også får tid til at nyde det gode vejr. Nu er der i hvertfald havemøbler at hvile i. Vi har bare plastikstole og et meget dårligt bord, fordi husbond ikke mente, vi skulle have havemøblerne med, da vi flyttede:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte,vi har nydt eftermiddagsteen på terassen og snart aftensmaden :-)Du må på indkøb :-)

      Slet