fredag, juli 24, 2015

Lider du af madlavning?

Jeg forsøger at sove på forskud til nattevagten i aften, lidt er det blevet til i eftermiddag, og når jeg vågner efter en eftermiddagslur, bliver jeg altid så ugidelig og fortumlet. Mens jeg vågner op, surfer jeg lidt rundt i blogland og lander hos eKirstens blog. Jeg læser et indlæg og griner genkendende til ordene. Ernæringsekspert Per Brændgaard afslører i en artikel, at han ikke har lavet et måltid mad i 10 år, han køber sunde takeaway produkter og mener, at man skal se madlavning som et arbejde, og da han kan tjene flere penge ved at have kunder til konsultation i stedet for at bruge tid på madlavning, som han ikke gider, så vælger han at købe sig til sin mad. Han citeres for dette udsagn:

“På et tidspunkt læste jeg en filosof, der skrev, at det var underligt, at madlavning var den norm fra bondesamfundet, som stadigvæk står ved magt som noget, hver enkelt husstand bør varetage selv, for vi har jo opgivet alle mulige andre hjemmeproduktioner. Hvor tøjproduktion og husbygning før var noget, den enkelte husstand skulle stå for, så er gode møbler og godt tøj i dag noget, andre har lavet. Noget vi går ud og køber. Madlavning er også et håndværk, men her har vi en forventning om, at madlavning er noget, alle mennesker skal være gode til og interesseret i. Men vi har ikke på samme måde den holdning til f.eks. strikning. Vi accepterer, at nogle godt kan lide at strikke, men vi har ikke nogen myndigheder i Danmark, der laver strikkekampagner og strikkeopskrifter og opfordrer folk til at gå i hjemmestrikket tøj”

Hvis jeg boede alene, kom der ikke varm mad på bordet her, med mindre jeg lavede havregrød. I dag har min mad bestået af morgenmad:skyr/A38 med frugt, svesker, mandler og kanel. Frokosttallerken lavet af datteren: Ristet rugbrød (ok her er lidt varmt islæt), røget laks, agurkeskiver, tomater og spejlæg (lidt mere varmt). eftermiddagste sammen med landmanden: knækbrød og skønt brød fra bageren med oste. Aftensmad sammen med landmanden: skønt rugbrød fra bageren med røget laks og fiskefrikadelle fra den lokale fiskehandler og spejlæg (lidt varmt). Desserten var skønne danske jordbær med fløde og mælk. Måske skulle jeg gnave et par gulerødder inden nattevagten  for at få lidt flere grøntsager. Nem mad uden særlig meget tidsforbrug, det er lige mig. Så nej, Kirsten og Per er ikke alene, jeg er med. De sunde takeaway produkter kan dog nemmere lade sig gøre i hovedstaden end herude på landet, så jeg laver nok mad stadigvæk, men jeg lider ikke af madlavning.

PS  jeg har det dog som Kirsten, jeg elsker kartofler, så dem skraber jeg gerne og koger, de er skønne som sig selv med lidt smør til eller på rugbrødsmadderne eller i salaten. Og så elsker jeg dem om vinteren, når de er ovnbagte enten alene eller sammen med grøntsager. Nemt og bekvemt, sådan skal mad gerne være. Når jeg har gæster, er det en anden sag, da gider jeg godt lave mad.

P1030590

17 kommentarer:

  1. Hm... Jeg har altid sagt, at blev jeg alene ville jeg spise varm mad ude et par gange om ugen og klare mig med brød, pålæg og råkost resten af tiden. Skulle jeg komme på plejehjem, skal de ikke prøve at bilde mig ind, at det er sååå hyggeligt at lave mad sammen, når jeg nu aldrig har kunnet lide at lave mad. Og er så priviligeret, at det er manden, der står for køkkentjansen her i huset.
    Han plejer at sige; hvis han skal have noget ordentligt mad, må han selv lave det!
    Sandheden er, at det er den arbejdsdeling, vi enedes om i de unge år. Vask og rengøring til mig og madlavning til Erik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg plejer at sige at bare jeg har ost og rugbrød, så behøver jeg ikke mere. I dag vil jeg så også gerne have salater og A38 med frugt og mandler :-) Den fordeling fik vi vist aldrig talt om, jeg fik det hele :-)

      Slet
  2. Det er underligt nok lidt tabuagtigt ikke at kunne lide/gide at lave mad. Alle andre interesser må gerne være forskellige, så hvorfor mon det ikke er helt tilladt at indrømme, at man ikke bryder sig om at kokkerere?
    Så længe man sørger for at spise sundt, er det jo i bund og grund ligegyldigt, om man spiser hjemmelavet varm mad - bare man holder sig fra den dårlige fastfood, som der desværre findes for meget af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har aldrig tænkt over det før nu, jeg har blot følt at madlavning er blevet en hel religion, det skal være økologisk og hjemmelavet ellers er det ikke sundt, og det vil jeg argumentere mod, til jeg dør :-)
      Den dårlige fastfood er der desværre rigtig meget af.

      Slet
  3. Tak for det citat - det er som talt ud af mit hjerte!

    Det er flere år siden, jeg har fremstillet andet end hårdkogte æg og havregrød selv, men i dag har jeg været hos lægen om en mindre ting, og mens han ventede på svar fra et apparat, benyttede han lejligheden til at kontrollere min blodprocent og mit blodtryk. Min blodprocent var "flot" og mit blodtryk "som en konfirmands" (jeg skulle have bedt ham om tallene, men det gjorde jeg altså ikke). Jeg er helt sikker på, at de resultater hverken skyldes havregrød eller hårdkogte æg ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmine, selv tak :-) Dejligt at tallene var smukke, og det viser jo blot at der er mange veje til gode "tal" :-)

      Slet
  4. Jeg gider altid lave mad! Det er en daglig glæde at skabe et måltid, og jeg har aldrig stået i Brugsen og sukket over ikke at kunne finde på noget :-) Men jeg er taknemmelig over, at husbond også kan lave mad og kan lide det. Jeg laver også varm mad til mig selv, når jeg er alene hjemme. - Jeg har ingen problemer med, at andre gør det på en anden måde - eller en tredie:-) Velbekomme!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, og jeg glæder mig med dig at du har det sådan og at du synes det er i orden, at vi andre føler det anderledes :-)

      Slet
  5. Jeg kan finde på at stege en flæskesteg til mig selv. Men jeg kan også finde på at tage en rugbrød til aften. Så jeg er nok lidt midt imellem.
    Det er da et tankevækkende citat fra Per Brændgaard. Man kan sagtens få god og sund take-away, men så er der jo lige det med prisen..... Det er stadig langt billigere at lave maden selv. Her er det lige omvendt, hvis du syr tøj selv. Det kan være langt dyrere end at købe ind hos H og M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg er nok også lidt midt imellem :-) Jeg kan helt klart se forskellen mellem Nordjylland og så København. Mine børn har langt lettere ved at købe sund takeaway til rimelige penge.

      Slet
  6. Det rumstere kan jeg mærke, har ikke et fasttømret tanke på dette område.
    Min pengepung siger nej til take away, dog giver jeg tilladelse til lidt socialt hygge af og til, så det bliver til både timer ude og stunder hvor det er take away.
    Når jeg har tid holder jeg af at lave mad, både nytænkende og det traditionelle, men tiden skal være der ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg køber mad hver dag i min kantine, det trækkes over lønnen og kan gøres rimeligt billigt, men helt klart kan jeg gøre det billigere selv :-)

      Slet
  7. Dejligt indlæg! Nej, jeg lider ikke af, men snarere under madlavning. Jeg synes, det er ret kedeligt, og er temmelig ide-forladt mht. hvad vi skal have. Det sidste er heldigvis blevet bedre, da Donnaen er begyndt at skrive madplan. Så sørger hun for en vis afveksling. Iøvrigt ville jeg ønske, at man i DK i langt højere grad gik ud og spiste med sin familie og bekendte som man gør mange steder i udlandet. Så slap man for præstationsangst og røg i køkkenet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, kan kun sige ja og amen til dine første linjer :-) Når vi har været på ferie i en uge længes jeg efter hjemmelavet mad, men jeg mister hurtigt gnisten igen :-)

      Slet
  8. Per Brændgaard er ofte ret god til at få "mad" og "madlavning" ned på jorden. Til at få det hellige til at gå af det. Jeg har det blandet med at lave mad. Undervejs i mit liv har det været voldsomt svært at finde på nyt - og jeg er bedst til at bruge opskrift, stadigvæk. I mange opskrifter er der desværre bare vildt mange ingredienser, og som småbørnsfamilie var det noget af en prøvelse at få alle ender til at mødes - sund mad - sjov mad - pengene - lysten til at lave mad - at få fred til at lave mad. I dag med bare os to går det lidt lettere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg går meget op i hvornår jeg næste gang skal spise og hvad jeg skal have, jeg gider bare ikke lave maden eller finde på specielle retter :-)

      Slet
  9. Jeg kan faktisk godt lide at lave mad. Men jeg gider ikke dag efter dag efter dag... så det er ikke altid vi får et reelt måltid mad herhjemme - sådan hjemmelavet og alt muligt. Et stykke brød og ost kan heldigvis også gøre det.
    Jeg gider til gengæld godt når der er gæster.
    Og jeg strikker hver dag :)

    SvarSlet