søndag, juni 10, 2018

Vores hunde

I efteråret 1982 købte landmanden gården, efter den var gået på tvangsauktion. Landmandens far overtog kartoffellageret og landmanden koncentrerede sig om sin landmandsuddannelse. 1. april 1983 flyttede vi ind på gården og sommeren 83 fik vi en lille hundehvalp, Scott. Det var den første af mange ruhårede hønsehunde, vi har haft. Scott måtte være overalt, jeg kom fra et hjem, hvor vi havde labrador retriever og var vant til, at hunden var i hele hjemmet. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at landmanden havde haft ret i, at en landhund er mere snavset end en byhund.

Der leges

Så i forbindelse med at vi byggede om, havde en lille datter på 1 år og en kommende baby på vej i løbet af fire måneder, så blev Scott til en ægte landhund med plads i bryggers og som altid fri adgang til Guds Skønne natur. Den kom ind ved særlige lejligheder, og den nød godt af de to små børn. Vi har videofilm, hvor de to sidder på køkkengulvet tæt på dørtrinnet til bryggerset og fordrer Scott, som ligger lige på den anden side af dørtrinnet, med hundekiks. Scott elskede at komme på camping hvert år, her var der familiehygge og nærvær for alle pengene.

Da Scott blev 8-9 år fik vi Fie, den eneste korthåret hønsehund, vi har haft. Fie var fuld af krudt og den nu aldrende Scott kunne slet ikke sætte hende på plads. Landmanden var i fuld sving med en gård, der voksede sig større, vi havde netop købt nabogården med grise og hvad det betød af arbejde. Så det med træning kombineret med arbejde og to børn blev ikke til det store. Scott og Fie lærte dog , som Fie blev ældre, at kunne hygge sig sammen.

Dexter

Da Fie var 8-9 år, fik vi Laika. Laika var også en livlig hvalp, og Fie gad hende faktisk ikke. Så vi kunne ikke lade dem være alene sammen. De lærte dog også at finde ud af det sammen. Laika var som voksen god som dagen var lang, men det med træning blev heller ikke til så meget. Alle hunde har dog været gode jagthunde. Laika er udover Scott den eneste hund, jeg har kunnet gå ture med. Og da Istvan indtog gården, ja så blev Laika og jeg mere og mere forbundet. Som hos de andre hunde måtte vi tage beslutningen om aflivning, da hun var ca 12 år gammel. Som jeg skrev, så var det det rette tidspunkt.

Laika nåede at blive 11 år, før vi fik Istvan, og som hos de andre var det svært for den gamle hund at sætte sig ordentlig i respekt, når hvalpen bliver ældre. Istvan var noget ganske særligt, nok også fordi landmanden nu havde tid til at træne med sin hund. De to blev så forbundet, så jeg stadig kan blive helt varm om hjertet ved at tænke på det. Derfor var det også en kæmpe sorg, da Istvan brækkede sit ben under en jagt og måtte aflives.

Dexter i fuld vigør

Landmanden gik nu og diskuterede med sig selv, han havde regnet med, at Istvan og han skulle rejse fra gården samtidig. Kunne han undvære en hund til jagter og fremfor alt ville han komme til at savne det at arbejde med en hund og gøre den så god som mulig til spor, apportering, slæb, søg osv.? Som I ved, endte det jo med at Ayla kom ind i vores liv. Ayla og landmanden er også blevet tæt forbundet, og hun ser ud til at blive lige så god som Istvan, og de nyder deres træningssessioner sammen. Jeg havde det svært i en periode, fordi jeg var så irriteret på Ayla. Irritationen gik også ud over landmanden, fordi jeg syntes han havde lidt en bedstefarattitude overfor hende herhjemme. Hun fik lov til lidt for meget. Det blev dog meget bedre, og i dag har Ayla og jeg det godt sammen.

Se så troede jeg jo, at historien om vores hunde skulle være det. Men som bekendt har min kære mand det med at overraske mig, så nu har vi altså fået en hundehvalp mere. Og jeg vil godt give landmanden ret i, at på nogen områder er det nemmere med to hunde. Ayla krævede vores opmærksomhed hele tiden og det var os, der skulle køre hende trætte med alle mulige aktiviteter. Det sørger Ayla for ved Dexter. Og vi kan tydeligt mærke, at Ayla er en unghund, hun har energi til at pøle og lege. Og de to søskende (de har samme mor) nyder at lege sammen. Ayla ved godt, at Dexter ikke er så stærk. Når de trækker tov, så giver hun lidt line, så Dexter også føler, han er med. Indimellem trækker hun dog til, og så bider Dexter sig blot fast i tovet og lader sig blive trukket rundt på græsplænen.

Morgenstund sammen med Ayla

I dag skal landmanden af sted hele dagen, og egentlig skulle han have Dexter med og så skulle Ayla i hundegård, for jeg skulle til strikkeevent, WWKIP day, hos Garnudsalg.dk. Det gik så op for mig i går morges, at det var i går, så jeg måtte ændre mine planer og nåede heldigvis to timers strikkehygge under træerne sammen med Liselotte og alle de andre skønne kvinder.

Kenneth sørgede godt for os

Så nu har jeg to hunde herhjemme, heldigvis har vi et bur til Dexter, så der er han kommet i, efter der er blevet pølet ude på græsplænen. Nu sover begge hunde, jeg skal i andet tøj end nattøjet, og så skal jeg videre med regnskaberne.  Og himlen åbnede kortvarigt sine sluser over gården, ikke meget, men lidt har også ret, skønt. God søndag til dig.

Ayla og landmanden

19 kommentarer:

  1. Hanne, og jeg kan så give undskyldningen tilbage, for jeg har ikke så megen fidus til kattes visdom og det er helt sikkert forkert :-)

    SvarSlet
  2. Måske får landmanden ret i, at det er nemmere med to hunde, - specielt når man får nummer to, mens nummer et stadig har kræfter i behold. Jeg kan godt lide hunde, men er nok mere kattemenneske. Især efter at en mus løb ind i min stue i går morges kl 5, og tilfældigvis kom naboens kat forbi og ville kæles for. Haps sagde det, og jeg var glad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, så kan jeg også lide katte, men ellers er jeg ikke så meget for dem (shh sig det ikke til nogen) :-)

      Slet
  3. Pga. allergi Mads' allergi har vi aldrig haft husdyr, men Camilla har, siden hun flyttede hjemmefra for 15 år siden haft hunde, og går ekstremt meget op i det, med træning og udstilling i hele Europa, så der har vi set og lært en del om hunde og hvor forskellige de er i alt og hvor knyttet de er især til deres mor men også til andre mennesker og hunde. Vi er af og til på tur med hende/dem og vi ved det er en større videnskab, som vi har svært ved at rumme, selvom vi forsøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, jeg har godt lagt mærke til at din datter træner hunde på eliteniveau, det er flot.

      Slet
  4. Det er lidt sjovt, at der også er kemi med hunde - jeg tænker på, at du havde det så svært med Ayla i forhold til de andre hunde.
    Men katte er altså ikke spor dumme! De bruger bare deres intelligens på en anden måde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg tror snarere det var tidspunktet og at jeg havde glemt hvordan det var at få hund, når ingen hund der var i forvejen. I dag er vi heldigvis bedste venner (Ayla har nu altid været glad for mig ;-)
      Jeg ved det, det er min fordom, jeg bryder mig ikke om en kat, der gnider sig opad mig :-)

      Slet
    2. Haha - og jeg kan ikke fordrage hunde, der springer op ad mig og/eller prøver at slikke mig :-)

      Slet
  5. Jeg ville gerne vide, hvad Landmanden og Ayla snakker om på det sidste billede. De ligner to, der forstår hinanden 🙂 Det bliver spændende, om Landmanden og den lille nye bandit får et lige så nært forhold.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg tror at Ayla bliver rost ualmindeligt meget, fordi hun lige har udført en perfekt rapportering :-)
      ja nu er der jo to unge hunde, som gerne vil i kontakt med ham :-)

      Slet
  6. Når man er vant til en hverdag med hund, så er det nok svært at undvære, kan jeg forestille mig. Billederne taler for sig selv.
    Nu skriver du flere gange ordet "pøle" i forbindelsen "pøle og lege" - jeg er måske lidt fatsvag, men hvad mener du med "pøle"?

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, pøle er vendsysselsk, et udtryk for lidt mere vild leg, faktisk kan det vist også betyde sjusket :-)

      Slet
    2. Skønt ord, tak for svaret.

      Slet
  7. Dejlige hundekammerater I har haft :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, de har været gode følgesvende i livet :-)

      Slet
  8. Dejligt med hundestamtræet.
    Jeg genkender meget af forløbet.
    Vi flyttede ind 1. april 1982. Vi er i gang med den 5. gamle danske hønsehund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, vi følges godt ad :-)

      Slet