Hektisk, spændende og berigende

Så er jeg hjemme i vante omgivelser igen. Døren ud til stod åben, mens jeg vekslede mellem lugning af gårdsplads, tedrikning på den lille terrasse eller gøremål indendørs i dag. Jeg kunne dog godt mærke, at jeg skal passe på. Vinden var kold, når jeg ikke var i solen.

Vejret var skønt i Milano, men tid til sightseeing var der ikke. Konferencen startede 8.30, en enkelt dag 8.15 og sluttede de to af dagene ved 19 tiden. Sidste dag kørte vi direkte fra konferencen til lufthavnen.

Jeg havde troet, at vi havde booket et hotel nogenlunde tæt på konferencen, men kort snyder. Der var fem kilometer fra vores hotel til konferencen, så vi tog en taxa om morgenen og metro om aftenen. Vi boede på et Ibishotel, det havde den smukkeste foyer med en stor glastrappe i midten. Rundt omkring stod italienske scootere. Den sidste aften opdagede jeg tagterrassen og nød den lune aften og det smukke hus, som hotellet var.

Konferencen var tæt besat med masser af oplæg. Indimellem og især til sidst havde jeg svært ved at blive ved med at holde koncentrationen. Så måtte der tankes op i pauserne med snak, latter, kager og vand. Vi var så utrolig heldige, at fordi vi havde fået en poster optaget til præsentation, blev vi alle tre bevilget penge fra en fond til turen. Det betød, at de penge afdelingen i forvejen havde søgt og fået til deltagelse af to sygeplejersker, kunne bruges til to andre kolleger. Derudover havde vores leder også søgt og fået penge til deltagelse. Så vi har kunnet sprede os og få hørt mange flere indlæg, end hvis vi kun var to af sted. Det er der, man får fornemmelse af, hvad den næste landevinding indenfor Stroke behandling bliver (stroke= apopleksi= blodprop eller blødning i hjernen).

Det er godt at være forberedt. Først kom trombolysen, hvor man giver stærk blodpropopløsende medicin ind i en blodåre, hvis patienten kommer ind, så det kan gives senest 4 en halv time efter debut af symptomer. Problemet er, at det ikke kan opløse blodpropper i de større blodårer i hjernen. Det fandt man en løsning på. Så kom trombektomi, hvor man med et kateter går via pulsåren i lysken op i hjernens blodårer og med en tang/netlignende genstand fjerner blodproppen i de store årer. Der var stadig et problem, for mange kom ind, hvor vi ikke kendte debuttidspunktet. Enten fordi de ikke kunne fortælle det, når de blev fundet, eller fordi de vågnede med symptomerne. Så kom der studier, der viste, at med bestemte MRsekvenser kunne man bedømme, om blodproppen var mindre end 4 en halv time gammel, og så kunne man give dem trombolyse. Der er stadig mange, der ikke kan få behandlingen, fordi de kommer for sent, eller fordi de har sygdomme eller tilstande, der udelukker behandlingen eller de f.eks er så forkalkede i deres kar, at de nærmest er lukket helt til i et af karrene til hjernen og så kan kateteret ikke komme videre op i hjernen.

Noget af det nye fra denne konference er, at med visse betingelser til stede ved en MRscanning, så kan man give trombolyse op til 9 timer efter debut. Man er ved at skrive nye guidelines, men alle regner med at det tilbud snart kommer. Når en patient kommer som trombolyse/trombektomikandidat møder to af sygeplejerskerne fra afdelingen patienten og falck i modtagelsen sammen med lægen. Herefter går alle op til MRskanning, hvor patienten hurtigt kommer ind i skanneren, og så snart vi ved, at der er en blodprop og der ikke er andet (sygdom, skæve blodprøver eller lignende), der taler imod trombolyse, går en sygeplejerske ind i scanneren og giver en støddosis af medicinen. Derefter gøres skanningen færdig og så snart patienten er ude, sættes resten af medicinen op og gives via en pumpe over den næste time. Det er man nødt til, fordi præparatet er hurtigt ude af kroppen igen, det skal derfor doseres langsomt for at virke bedst.

Vi afventer det endelige resultat af store studier, som måske falder ud til fordel for et nyt trombolysepræparat, som ikke skal gives over en time, men som kan gives med det samme i scanneren. Det ændrer dog ikke på observationerne bagefter og at en sygeplejerske skal sidde ved patientens side for at observere patienten, blodtryk og patientens funktionsniveau tæt de første timer .

Alt dette betyder, at mange flere vil komme som trombolysekandidat, hvor det er vores sygeplejersker, der tager mod dem og er væk fra afdelingen imens. Alle andre patienter kommer via modtagelsen, hvor deres personale tager mod dem i første omgang sammen med en af vores læger, hvorefter vi modtager dem på afdelingen. De patienter vil så blive færre, fordi flere ville være kandidater til akut behandling. Dermed får vi brug for flere, der kan løbe i modtagelsen og dermed være væk fra afdelingen. Det ændrer ikke på, at vi stadig har mange patienter på afdelingen, som skal plejes og observeres. Det er en spændende tid vi er i.