Om eftermiddagen tog vi op og slog græs i sommerhuset. Jeg skal være deroppe alene i næste weekend, mens landmanden arbejder herhjemme. Nu fik vi endelig tid til at tale om, hvad jeg drømmer om, og hvad min plan for min arbejdsweekend er. Bagefter kørte vi ned til Hune søerne i det, der engang var grusgrave. Det er et skønt område, og det er rigtig godt at træne vand-apportering der.
Jeg fik travet nogle ture op og ned af bakken (kan mærke det i lårmusklerne i dag), for min opgave var at kaste dummier, som Ayla og Dexter skulle hente. Dexter er blevet rigtig dygtig, de første gange skulle han ikke nyde at hoppe ud i vandet. Hans svømmestil kan godt blive bedre, men der er sket markant forandring til det bedre. Ayla er rigtig god, men ikke om hun vil gå op på bredden tæt på landmanden, når Dexter er i vandet på samme tid. Vi tror, hun er nervøs for, at han skal snuppe dummien. Hun går i land et stykke derfra, går gennem sivene og afleverer dummien pænt til landmanden.
Mandag blev en kollega 60 år, og hun havde inviteret til fødselsdag for både familie, venner og kolleger i to omgange. Jeg var med på formiddagsholdet og var så heldig, at jeg kunne køre med en kollega. Det var et skønt sted og maden var bare helt fantastisk velsmagende. Min kollega havde hyret en kok til at stå og bage store pandekager, hvorefter de blev fyldt med lækker kød, salsa, salater og ost efter vores egne ønsker. Hold da op, hvor var jeg træt af, at jeg ikke kunne spise mere end én, jeg ELSKER pandekager. Snakken gik livligt ved de to kollegaborde, det er altid skønt at have tid til bare at snakke om løst og fast. Og vi nød at være med til at fejre fødselaren. Kollegaer i min aldersklasse er ikke det, vi har flest af. Vi har rigtig mange under 30, en mellemgruppe midt i 30'erne, og en håndfuld over 40. Der er vist en tilbage i 50'erne og så er vi 6 over 60.
Landmanden er holdt tidligt i dag, så han lige nåede at spise sin aftensmad, inden han og Dexter tog til træning. Så må vi to af hunkøn finde ud af at få aftenen til at gå. Jeg tror, Ayla falder i søvn i bryggerset og jeg vil forsøge at holde mig vågen med strik og fjernsyn. God aften til dig.
alle mine vinduer i køkken og stuer havde lys i vinduet lørdag. |
Det er smukt at se lysene i dine vinduer, og hvor lyder det hyggeligt med fødselsdagen for din kollega. Sikke en god idé med fyldte pandekager.
SvarSletTak, Madame, jeg nød også stemningen, de skabte. De pandekager tåler en gentagelse :-)
SletSikke nogle gode dage du har haft både på arbejde og derhjemme. Det må være sjovt at være fælles om hundetræningen og at kunne slå det sammen med en tur i sommerhuset (hvis jeg forstod det ret). Hyggeligt når kolleger ønsker at blive fejret af kolleger.
SvarSletConny, jeg nyder fællesskabet, også fordi vi ikke har megen tid sammen i denne tid :-)
SletVi havde en kort tur i sommerhuset for at slå græs.
Jeg arbejder bedst alene, men jeg vil helst vide, at John er hos mig :-) Jeg tror jeg ville hade at blive alene, så han er simpelthen nødt til at holde sit løfte til mig og sørge for, at vi kommer herfra nøjagtig samtidigt :-)
SvarSletJeg elsker at se hunde blive vandtrænet med dummier og var så heldig at opleve en af Hans' hvalpe blive trænet for første gang. Det var slet ikke gået op for hunden, hvad det der blanke spejl var for noget, så hun spænede afsted efter dummyen og løb, fuldstændig på tegneseriefacon, et godt stykke ud i vandet (oven på vandet, så det ud som), inden det gik op for hende, hvad der skete. Så glemte hun alt om den spændende dummy og bevægede sig yderst slukøret ind til land igen. Vi skreg ikke af grin, for det nænnede vi ikke, men smilene fyldte hele ansigtet på alle :-D Du kan sikkert se det for dig? Det var SÅ kosteligt.
Ellen, det tænkte jeg nok (at du arbejder bedst alene) :-) Det løfte må han bare holde.
SletDet er nemlig sjovt og spændende at se dem blive trænet. Dexter "kom også til" at komme i vandet første gang, fordi han blot fulgte Ayla, men han kom hurtigt ind.
Tak, Hanne. I mange år glemte jeg det, men nu nyder jeg når skumringen indtræffer, at tænde lys rundt omkring.
SvarSletDet lyder spændende med træning i vand for hundene. Ayla skal ikke risikere at få hugget sit bytte, så det er klogt at svømme lidt afsides :-)
SvarSletSikke en god ide med pandekagefødselsdag. Og så smukt med alle lys.
Betty, det er sjovt at iagttage deres handlemønstre og gætte på hvad der ligger bag :-)
SletHvor er det smukt med alle de lys den 4. maj. Jeg kunne ikke tage billede af mit lys, da solen stod lige ind på vinduet. Jeg gik i seng omkring 20.45, da var min dag brugt.
SvarSletDet glæder mig din søndag blev en dag hvor du fik brugt dig selv og fik noget fra hånden.
Det med en pandekagebager, og selvvalgt fyld er noget jeg gerne vil opleve, og nu har din beretning smidt endnu en stjerne efter lysten til at opleve.
Karin, jeg nød at det var frilørdag og derfor kunne jeg blive lidt længere oppe :-)
SletJeg gad også godt prøve de pandekager igen.