Sol, åbne døre og fridag

Store Bededagsferien venter for mange. For mit vedkommende skal den tilbringes sammen med patienter og kolleger. Så jeg nyder denne fridag.

Jeg nyder, at jeg siden i morges har haft dørene til at stå åbne ud til. Den lifligste, friske luft strømmer ind og gør mig glad.

Jeg nyder, at solen skinner og at jeg indendøre går rundt med bare tæer og lader solens stråler varme mig her, mens jeg skriver.

Jeg nyder at se mig omkring på værelset. Jeg sidder på skrivebordsstolen fra mine forældres hjem, jeg har computeren til at stå på mit gamle skrivebord, som jeg fik i konfirmationsgave, og jeg drikker te af et krus fra min skønne studieveninde.

Apropros hende, så var det skønt midt i en travl dag, hvor mine tanker havde svært ved at følge med fra møde til møde, pludselig at se hende komme gående i løbejakke og løbeshorts sammen med hendes hjertepatienter. De havde været ude at træne i skoven, og jeg nød det kæmpe knus, jeg fik der midt på gangen på sygehuset. Hendes kollega, fysioterapeuten, havde jeg arbejdet med i tidernes morgen, da jeg startede på neurologisk afdeling og blev specialesygeplejerske. Hende fik jeg også et kæmpe knus af. Jeg nød at blive omfavnet. Jeg nød at mærke det faste ekstra klem fra min studieveninde, som sagde, hvor er det godt, at jeg har dig i mit liv.

Jeg nyder at tænke tilbage på mandagens fridag, hvor jeg havde vundet to billetter til et NIVEA arrangement i samarbejde med Mette Marie Lei Lange. En af min svigerinde havde sagt ja til at komme med mig, og jeg nød at få snakket med hende. Selv om vi bor tæt på hinanden, så bliver der ikke meget med at ses i hverdagen. Vi fik god information om NIVEAs produkter, og nu er jeg blevet for gammel til Q10 produkterne, som jeg ellers har brugt, siden dengang en ældre kvindelig patient på over 80 år havde kommenteret mine rynker i ansigtet og ment, at jeg skulle skifte til Q10. Det sørgede mine kolleger så for til min 60 års fødselsdag, hvor cremen var en del af mine gaver fra dem. Jeg fik lækre produkter med hjem, og selv om jeg dybt chokeret så på den brugte renseserviet første aften, så glemmer jeg at rense ansigtet om aftenen (den serviet var nærmest sort). Nå, al begyndelse er som sagt svær og gode vaner tager mindst tre uger om at blive etableret.

Mette Marie var lige så meget nede på jorden, som hendes blog er. Det er ikke alle indlæg, jeg læser, for jeg interesserer mig ikke for make up, mode og indretning. Men jeg nyder at læse beretninger om unge kvinder midt i livet. Jeg nyder at læse om andre, der ikke lever et liv som mit. Så jeg klikker en gang imellem rundt i blogland på de unge bloggeres sider. Nogle har det som deres arbejde og der er derfor en del reklame, andre har ingen reklamer. Mette Marie er en af dem, der kan leve af at blogge, og jeg kan godt lide hendes humor og måde at få gjort selv annonceindlæg personlige.

Jeg nyder at være på den anden side af første brush up kursus i år. Min afdeling prioriterer, at alle kommer på seks timers opdateringskursus hvert år. Det betyder, at de møder ind om morgenen klokken syv og hjælper med alt på afdelingen. Når de så går fra afdelingen klokken 8.30, kører sygeplejepersonalet med weekendbemanding resten af dagen. Så de knokler, men da alle kommer af sted og nyder de seks timer, hvor de får fyldt ny viden på, får diskuteret sygepleje og får grinet og snakket sammen, ja så accepterer de vilkårene.

Jeg nyder til gengæld ikke, at jeg har så svært ved at være tilfreds med egen indsats hver gang. Det IRRITERER mig grænseløst. Jeg kan ganske enkelt ikke finde ud af, hvad der er på spil. Hvorfor er jeg så hård ved mig selv? Jeg fik dem til med to patientcases at diskutere sygepleje. De var så gode til at bringe mange perspektiver ind, og alle, både erfarne og novicer, bød ind med gode sygeplejefaglige problemstillinger. Nu hvor jeg skriver det, indser jeg, at det var jo netop to gode cases, og det var mig, der havde udtænkt dem. At der så var en tredje case, som ikke blev det, den skulle have været, og som de kommenterede på, handler ikke om mig og mit oplæg, men at vi havde undervurderet tidsforbruget for det lægefaglige. Det betød, at jeg måtte reducere i mit indlæg.

SÅ, Lene, det gik faktisk godt, så klap dig selv på skulderen for det og ret så det, der ikke gik som planlagt til de næste to kurser. Og så havde min leder fået en god ide, hun fik kollegerne aktive med at taste tre ting på mobilen, der var vigtigst for dem, når de gik på arbejde på det nye supersygehus (NAU). Vi skal først flytte i 2022, men vi har efterhånden flyttet så mange gang, så vi ved, at vi skal starte i god tid med at snakke om det og så småt at begynde at planlægge vores hverdag der.

Vi er færdige med at lægge kartofler, så landmanden har været på jagt her til morgen. Nu sidder de tre jægere og nyder te/kaffe i mandskabsrummet, mens der bliver gjort rent i resten af huset. Jeg? Jeg nyder at holde fri, nu vil jeg tage min tekop og slutte mig til jægerne. Ha en rigtig god dag.

min gave fra Stroke Forum, da vi holdt oplæg