En meget brugt frase

Vi siger det hele tiden: hold da op som tiden går. Nogle dage/uger er det, som om urets viser speeder op. Før jeg ved af det, er ugen henne ved weekend, og begyndte ugen ikke lige i går?

Onsdag tog jeg på udflugt til et skønt område syd for Hadsund og Mariager, som vel går under betegnelsen Himmerland. Her bor min yngste moster og onkel. Min ældste lillesøster og jeg havde inviteret os selv på frokost. Det var så hyggeligt og der mellem latter og alvorssnak indså jeg, at jeg er heldig. Jeg har stadig mennesker i mit liv, som kender til mig, da jeg var barn.

Gadekæret i en landsby, jeg kom forbi

Jeg var lidt for tidligt på den, så jeg havde tid til at stoppe op og nyde synet af rapsmarker, skønne små lunde af træer og snørklede veje, der bugtede sig op og ned. Noget helt andet end det flade område, jeg bor i. Og bynavne som Dalbyover og Dalbyneder samt Udbyover og Udbyneder fik også en snak i gang ved bordet, om hvordan de egentlig opstod. Rent konkret lå byerne med -neder i lavningerne.

Torsdag var jeg af sted hele dagen til seminar om apopleksi, Stroke Forum, i Aarhus. Der var masser af indlæg og vi var også blevet bedt om at holde oplæg om vores projekt. Nu har vi efterhånden gjort det mange gang, og uvist af hvilken grund var jeg så nervøs denne gang. Det gik nu godt, og snakken gik livligt i bilen på vej derned og hjem.

Fredagens arbejdsdag er netop afsluttet. Jeg nåede slet ikke alt det, jeg skulle have lavet. Jeg er heller ikke i land endnu, men nu holder jeg fri. Der er også et landbrug og et kontor, der trænger til min opmærksomhed. Landmanden kører stadig derude. Både han og medarbejderen har lige været inde og spise aftensmad. Medarbejderen er lige kørt hjem og jeg håber for landmandens egen skyld, at han snart kan holde aften. Det er lange dage på en traktor, men også skønne dag, hvor der for hver dag bliver mere og mere tilsået. Nu er kornmarkerne tilsået, og tiden er kommet til kartoflerne.

Det er et underligt vejr. I eftermiddag lige inden jeg kørte hjem fra arbejde, haglede det. Det havde det også gjort herhjemme. Nu sner det, men det opløses dog med det samme, når det rammer jorden.

Ayla er stærkt utilfreds med at skulle være herinde hos mig. Dexter tager det mere roligt. Derfor får Ayla også lov til flere timer i traktoren sammen med landmanden. Egentlig vil begge hunde gerne med på samme tid, men to ruhårede hønsehunde i en traktor er svær at navigere i, når traktorføreren også skal kunne håndtere al udstyr.

God weekend til dig.