Onsdag tog jeg på udflugt til et skønt område syd for Hadsund og Mariager, som vel går under betegnelsen Himmerland. Her bor min yngste moster og onkel. Min ældste lillesøster og jeg havde inviteret os selv på frokost. Det var så hyggeligt og der mellem latter og alvorssnak indså jeg, at jeg er heldig. Jeg har stadig mennesker i mit liv, som kender til mig, da jeg var barn.
Gadekæret i en landsby, jeg kom forbi |
Torsdag var jeg af sted hele dagen til seminar om apopleksi, Stroke Forum, i Aarhus. Der var masser af indlæg og vi var også blevet bedt om at holde oplæg om vores projekt. Nu har vi efterhånden gjort det mange gang, og uvist af hvilken grund var jeg så nervøs denne gang. Det gik nu godt, og snakken gik livligt i bilen på vej derned og hjem.
Fredagens arbejdsdag er netop afsluttet. Jeg nåede slet ikke alt det, jeg skulle have lavet. Jeg er heller ikke i land endnu, men nu holder jeg fri. Der er også et landbrug og et kontor, der trænger til min opmærksomhed. Landmanden kører stadig derude. Både han og medarbejderen har lige været inde og spise aftensmad. Medarbejderen er lige kørt hjem og jeg håber for landmandens egen skyld, at han snart kan holde aften. Det er lange dage på en traktor, men også skønne dag, hvor der for hver dag bliver mere og mere tilsået. Nu er kornmarkerne tilsået, og tiden er kommet til kartoflerne.
Det er et underligt vejr. I eftermiddag lige inden jeg kørte hjem fra arbejde, haglede det. Det havde det også gjort herhjemme. Nu sner det, men det opløses dog med det samme, når det rammer jorden.
Ayla er stærkt utilfreds med at skulle være herinde hos mig. Dexter tager det mere roligt. Derfor får Ayla også lov til flere timer i traktoren sammen med landmanden. Egentlig vil begge hunde gerne med på samme tid, men to ruhårede hønsehunde i en traktor er svær at navigere i, når traktorføreren også skal kunne håndtere al udstyr.
Dejlige billeder fra din tur! Ja, sikke et vej - her havde vi haglvejr igen for lidt siden. Der er travlhed hos jer, når markerne skal sås.
SvarSletTak, Madame. der er travlhed og koncentration, men vi kender turen, det er vist 35. gang :-)
SletHvor er vi alle flittigere brugere af din omtalte frase. Ser min yngstedatter og flere af hendes veninder benytter #stoptiden, når der er fødselsdag eller andre gode oplevelser med guldet.
SvarSletHer kom der også sne/slud fredag, og her til morgen kørte jeg i snevejr fra morgenstunden. Heldigvis kom solen og den næsten blå himmel med meget smukke vatskyer allerede frem kl. 7.30.
Kan ikke lige huske om jeg har spurgt før, men har i kun vårsæd? Dejligt det nu bliver tid for kartoflerne.
Karin, ja det hashtag har jeg også set :-)
SletVi fik heldigvis ikke slud her til morgen, solen skinner, men det er koldt.
Vi har forskellige slags vårsæd og kartofler
Tak, Hanne, jeg gad godt kende baggrunde for bynavnene.
SvarSletDen tanke om tiden fik mig til at tænke på en der på et kursus sagde: "Tiden løber med mig". Jeg ville naturligvis vide hvordan tiden bar sig ad med det. Bruger I et udtryk om tiden på jobbet?
SvarSletNogle flodstrækninger har også tilknyttet øvre og nedre og har med vandets retning at gøre. Nedre er lavere liggende end øvre.
Her vi vi Ramsømagle og Ramsølille - store og lille Ramsø.
Fine billeder af et behageligt landskab.
Jørgen, tid er et underligt begreb. Tiden bliver ofte omtalt som en mangelvare på arbejdet. Det, der egentlig mangler, er mere sygeplejepersonale. Men tiden slår ofte ikke til, og jeg føler tit at det kommer som en overraskelse at klokken nærmer sig 15, hvor jeg skal have alt dokumenteret og klar til vagtskifte.
SletJeg var ikke klar over at -magle stod for stor :-)