tirsdag, juni 11, 2019

Noget om alder og latter

Selvforskyldt sidder jeg her med en kop morgente og får dagen startet. Der er brygget te, smurt mad, sendt løn og spist morgenmad. Natten har budt på for lidt søvn, men det er som skrevet selvforskyldt. Hvem gider gå hjem fra en fest, hvor latteren bobler og livsmodet tindrer?

Jeg havde arbejdsdag i går, der var som altid rigeligt at se til, så jeg kunne mageligt have brugt resten af dagen på sofaen. I stedet for drog vi tilbage til Aalborg for at fejre svogers 70 års fødselsdag. Vi var samlet 7 ud af de ni søskende, som landmanden er en del af, og derudover var der to af svogerens tre søskende. Bort set fra min yngste svoger og svigerinde, som stadig er i 50erne, så spændte vi andre fra 60 til 74 år. Og sikke en skøn 2. pinsedags aften vi havde. Lækker mad, gode vine og masser af snak og latter.



Jeg har altid følt mig godt tilpas i min svigerfamilie, landmanden har seks søstre og to brødre, og hver og en rummer noget ganske særligt. Når man så dertil lægger, at de har været gode til at finde ægtefæller, som matcher dem, så kan det kun blive godt. Vi kom vidt omkring i snakken, og selvfølgelig måtte vi omkring vores børn og hvor vi selv var i livet.



Alder har aldrig været et problem for mig, jeg kan have svært ved at forstå, at næste runde fødselsdag er 70, og at jeg formentlig til den tid er stoppet med at arbejde. Otte år er jo ingenting, otte år er alting. Jeg har tidligere skrevet om det, men sygdom i denne alder er netop det, der kan få det hele til at skride, så man føler sig gammel i betydningen affældig. Gammel i betydningen vis, erfaren, mod på at prøve nyt med erfaringen i bagagen kan jeg derimod godt lide at være.

I og med at landmanden er i den yngste del af søskendeflokken har jeg haft mange skønne rollemodeller, som er ældre end mig. Min ældste svigerinde og svogers ældste søster er 74 år, den alder min mor havde, da hun døde, Den alder min far havde, da han fik diagnosticeret Alzheimers sygdom. Så er det godt at kunne huske på, at sådan er livet ikke altid. Der er andre, som stadig arbejder (min svigerinde på snart 71 tager stadig vagter i psykiatrien, min ene svoger har i sinde at forsætte som præst til han skal gå af som 70 år) eller som udforsker verdenen, tager på højskole, går til foredrag, passer børnebørn rundt om i verdenen, hjælper til med renoveringer af deres børns hjem osv. Jeg er dybt taknemlig for at have lært denne skønne familie at kende. Og hjertet føles altid lettere og gladere, når jeg har været sammen med dem.

Nu vil jeg gå ud i verdenen. jeg skal til en konference om sygepleje tilbage på sporet. Det skal foregå på engelsk, da det er internationalt funderet, omend det afholdes i Aalborg. Jeg glæder mig. Ha en god dag


12 kommentarer:

  1. Smukke tanker og smukke billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Eric, jeg kunne sidde morgen og aften på den terrasse og nyde det hver gang :-)

      Slet
  2. Hvor er det skønt med en familie, man klinger med. Så er det ikke nødvendigt med forstillelse og akavethed, som kan føre til så mange misforståelser. Jeg skønner også på, at jeg er heldig med min og min mands familie.
    God arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Conny og dejligt at du også føler dig heldig med din familie.

      Slet
  3. Dejligt indlæg om skønne familierelationer. Når man (jeg) hører eller ser tv om de mange konflikter, der kan være i familier, så er det guld værd at høre om det modsatte.
    Fravær af alvorlig fysisk og psykisk sygdom er det vigtigste, når det handler om livskvalitet i alderdommen. Jeg fylder snart 75 og har valgt at fejre det med en damefrokost. Der er mænd, der vil blive savnet, men de må komme med en anden gang:-) Jeg er taknemlig og rørt over, at jeg har 25 betydningsfulde kvinder i mit liv og glæder mig til at være sammen med dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, jeg nyder også de tætte relationer.
      Og du er også rollemodel for mig, tænk at du snart bliver 75 år. Hvor er det skønt at du fejrer det med skønne kvinder. Jeg kan godt forstå du glæder dig.

      Slet
  4. Det er jo tankevækkende, at man normalt er udmattet og trænger til sofa efter en hård arbejdsdag, men at man godt kan feste igennem, hvis rammerne er der. Måske værd at minde sig selv om, når man træffer sofa-valget i stedet for alt det andet, man kunne gøre, der gør én glad.
    Det er da en fantastisk gave med to så store familier, I er en del af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, ja tankevækkende, men med til historien hører så også, at jeg i hvert fald ikke er mig selv de næste dage :-)Så det koster, men det var prisen værd.
      Jeg er så glad for denne gave

      Slet
  5. Familieværdier er guld værd, og jeg har ondt af de mange, som ikke har det godt med familien. I vores render vi ikke hinanden på dørene, men vi har det godt og sjovt sammen, når vi ses.
    Jeg ville måske gerne have haft nogle flere rollemodeller ... dem var der faktisk ikke ret mange af. Ikke fordi der ikke har været gode folk, det har bare ikke været nogen, jeg havde lyst til at blive som :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er dejligt at kunne mødes i ro og fordragelighed.
      Rollemodel er for mig nogen, som har en tilgang til livet, som jeg gerne vil have. En nysgerrighed og et mod på livet. Den havde mine forældre, min mormor og den har mine svogre og svigerinder.

      Slet
  6. Familie er så skønt. Dejligt i stadig mødes og fejre hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, vi nyder hinandens samvær og skønner på det.

      Slet