Der er så fuld af sjov, inde i en skov

Poul Kjøllers sang, som siden er blevet en del af reklamen for vores nærtliggende Fårup Sommerland genlød i mine ører på gårsdagens vandretur i stilhed. Jeg havde besluttet, at den skulle foregå i Blokhus Klitplantage. Der har jeg gået før og nyder området.

I går var det søndag, det var starten på efterårsferien og sommerlandet var fyldt med feriegæster, også inde i skoven. Masser af børnefamilier benyttede klitplantagens skønne naturlegeplads, masser af mountainbikere benyttede sig af de afmærkede mountainbikerruter, masser af løbere benyttede sig af fitnessruten eller de mange andre stier i plantagen, masser af vandrere benyttede sig af sundhedsstien eller de andre stier, masser af familier benyttede sig af de mange borde og bænke samt bålpladser/grillsteder ved de åbne opholdsarealer. Alt sammen kaldet Gateway Blokhus. Kort sagt, jeg var ikke alene, så stilhed var der ikke just omkring mig, da jeg startede.

Jeg gik dog i stilhed og efterhånden som jeg kom længere ind i plantagen, blev der færre mennesker. Der var et løb i plantagen, og vi havde åbenbart besluttet os for samme rute i starten, indtil de stak af fra mig.

Selv om jeg havde kort med, og selv om jeg syntes, jeg fulgte de afmærkede ruter, så lykkedes det mig på et tidspunkt at stå med undrende hjerne og se på kortet. Jeg synes selv, at jeg er ret god til at følge et kort, og jeg syntes, at jeg var opmærksom i går. Men det er sket flere gange i Blokhus Klitplantage, så enten er jeg dårlig der, eller også er deres kort ikke helt opdateret til rutens stier. Jeg kom dog derud, hvor kortets plan var, at man skulle gå i et sommerhusområde for at vende tilbage til plantagen. Da turen var godt 5 km og jeg gerne ville gå længere, besluttede jeg mig for at gå på afveje, jeg kom på mindre og mindre stier og på et tidspunkt tænkte jeg, hvor mon jeg egentlig er. Jeg var ikke helt sikker på, at der hvor jeg troede jeg var på kortet, var der hvor jeg var.

Klitplantagen er dog ikke større, end at jeg vidste at jeg på et tidspunkt ville ramme en af de større skovveje. Og ganske rigtig, jeg fandt en skovvej, også der hvor jeg troede jeg var, og så gik de trætte ben tilbage gennem plantagen og hen til bilen.

en lille bro måtte jeg passere

Hjemme nød landmanden, at kartoffelhøsten er i hus og han derfor ikke skulle arbejde om søndagen for at klargøre alt til mandagens arbejde. Han og hundene var langt nede på en mark, hvor han trænede dem. Jeg tog hjem, bryggede te, smækkede benene op og læste videre i min bog.

Senere ringede svoger og svigerinde og bød på aftenste, det sagde vi ikke nej til. En hyggelig aften med opdatering på familiefronten og med masser af latter og nærvær. Klokken var derfor over midnat, inden vi kom i seng. Nu er mandagen i gang, jeg kan høre, at landmændene er startet med at save et træ i stykker, som er væltet ud over vejen udenfor gården. Jeg må vist hellere op og kigge til træerne ved sommerhuset, når det bliver lyst. Så kan jeg passende tage dagens vandretur i stilhed der. God mandag til dig.