Så sluttede det

Der er en tid for alting, og det var det så også for vores fugletræ. Træet var et lille fint grantræ, da vi flyttede ind i 1983. Vi havde aldrig set et sådant grantræ før, det havde masser af topspidser, og med tiden voksede det sig stor og bred.

Da vi anlagde ny terrasse kunne vi ikke nænne at fjerne træet, selv om det tog lidt af udsynet. Det stod ved siden af vores foderhus til fuglene, og fuglene nød at sidde i læ på grenene.

Det blev så også træets død, det kunne ikke tåle alle efterladenskaberne fra fuglene og gik ud. Vi skar de meste af grenene af, og resten fik lov til at stå som et fugletræ. Her hang der forskellige foderkurve til mejseboller, og fuglene hoppede rundt på grenene for at komme fra det ene fodersted til det andet.

Fugletræet på forskellige tidspunkter, ikke som hovedrolle, men som statist i billedet

Nu er det væltet, roden var rådden og det kunne ikke holde sig opretstående mere. Vi savner at have fuglelivet udenfor køkkenvinduet. Lige nu er alt hængt op i moreltræet, men det kan vi ikke se fra spisebordet i køkkenet. Vi overvejer at lave en skulptur, som kan gøre gavn som fugletræ. Hvordan det skal se ud, har vi ingen ide om lige nu.

I går blev også dagen, hvor vi fik lokket skovhønsene ind i deres hønsehus. Skovhønsene kom til os som kyllinger og skulle gå sammen med fasankyllinger i en engelsk voliere. Hønsehuset havde en meget lav ind og udgang, som alle efterhånden voksede fra. Fasanerne er fløjet ud i naturen, kommer hjem om aftenen, men bruger kun den ikke overdækkede del af volieren.

Skovhønsene er store og flotte, de skulle gerne have et sted at være i læ for regn og vind, så landmanden lavede en ny dør til dem i går, lagde godt med halm ind i huset og masser af foder. Men ikke om de ville gå ind af sig selv, så vi lagde et let pres på dem ved at få dem gennet hen i nærheden af husets dør. Og så ventede vi tålmodigt og længe, gik lidt frem en gang imellem og til sidst tog én høne mod til sig og gik ind. De to øvrige høns og de to haner havde nu ikke tænkt sig at følge trop. men det lykkedes til sidst. Og budskabet fra landmandens aftenrunde var, at de nu opholdt sig i deres hus.

Så vi er nu en gård med to hønsegårde og med haner i hver gård, som galer vældigt. Det bliver spændende, om vi kan få(finde) æg fra de "vilde" skovhøns eller om det er vores andre høns, som bliver vores faste leverandør.

Søndagen er i gang, jeg kan høre ATV'en køre ind på gårdspladsen. Landmanden og hundene har været ude på deres daglige køretur, hvor hundene får lov til at løbe til ved siden af ATV'en og landmanden får tilset sine marker.

Om lidt slutter min efterårsferie. Jeg har formået at holde helt fri fra sygeplejen, hvilket var et af målene for ferien. Nu er det tid til at åbne det vindue, men inden da vil jeg gå en tur. God søndag til dig.