Gråvejrslørdag på gården

 Landmanden og Dexter er gået ud, Ayla trængte åbenbart til mere hvile, så hun blev inde hos mig. Vores faste medarbejder er netop kørt ind på gårdpladsen og har parkeret sin bil. Det fik Ayla op og sidde, så nu har hun sluttet sig til kartoffelsorterflokken. Der er lovet regnvejr i dag, og derfor holder vores tre sæsonmedarbejdere fri. Landmanden og medarbejderen vil sortere kartofler i formiddag og så håber de, vejret tillader, at de kan tage kartofler op i eftermiddag.

Jeg er endnu i nattøjet med en trøje over, men om lidt må jeg også i arbejdstøjet. Ikke hospitalsuniform eller kartoffelsortertøj, men almindelig tøj, der kan lune mig, mens jeg får dagens gøremål fra hånden. 

Min kollega og jeg sad sammen i ni timer i går og redigerede i vores artikel. Vi havde booket et lokale langt væk fra afdelingen, ja egentlig langt væk fra alting. Sådan føltes det, vi var i vores egen lille boble. Når man sender en artikel ind til et tidsskrift, får tidsskriftet 2-3 reviewer til at gennemlæse artiklen og ud fra en tjekliste fra tidsskriftet kommenterer de på alt mellem himmel og jord. Er baggrundsafsnittet i orden, virker metodeafsnittet troværdig, gennemsigtig og pålidelig, giver resultaterne mening, lever diskussionsafsnittet op til det forventede, konkluderes det på det, der er skrevet osv. Det er fagfæller, der vurderer, dvs sygeplejersker, formentlig forskere. Vi og de er anonyme.

I vores tilfælde har tre læst og kommenteret. De er positive, men også skarpe i deres kommentarer, og jeg kan sagtens følge dem. Heldigvis var langt de fleste kommentarer det, man kalder lavthængende frugter, altså rimelig nemme at ændre og rette, så dem gik vi først i gang med. Ting tager tid, især når man skal oversætte til engelsk. Så først over middag kom vi til det, vi med vilje havde skubbet foran os, nemlig diskussionsafsnittet. 

Vi var trætte, ingen af os havde en god nattesøvn bag os, så kroppen begyndte at brokke sig over al den sidden og stirren på en computer. Vi havde været ude at gå en tur om formiddagen, men nu tog vi en tur op til Aalborgtårnet, som ligger lige ved siden af Forskningens Hus, hvor vi havde lånt et lokale.

Vi snakkede godt sammen, og der mellem høje træer og små skovstier kunne jeg sagtens formulere det, vi skulle have på papiret, men meget bredt og løst. Det kneb med at få det ned på papiret og til sidst gav vi op. Artiklen skal sendes til vore vejledere i morgen, så jeg tager tjansen med at kigge på den igen i dag og forhåbentlig kommer ideen til mig. Ideen om hvordan jeg med få ord kan sætte temaerne sammen og pege på nye problemområder, der opstår ud af det, vi har fundet. 

Jeg er praktiker, jeg handler, og jeg er jo forlængst i gang med at prøve at løse noget af det, vi fandt. Nemlig at mennesker med lette symptomer efter en stroke (blodprop/blødning i hjernen) også har svært ved at finde tilbage til hverdagen igen, de døjer med udtrætning, de har mange ubesvarede spørgsmål, som først dukker op, når de er hjemme, de er taknemlige for at det gik så godt, de er bange for at få en ny stroke, de undrer sig over, hvorfor de fik en stroke, de stopper op og tænker over livet osv. Alt sammen noget, man også har fundet hos strokepatienter, som er hårdere ramt.

Vi er i fuld gang sammen med kommuner at finde en måde at tilgodese det behov, som denne gruppe mennesker har, og som vi ikke mener, der findes et tilbud til lige nu.

Lene, få dig vasket, kom i tøjet, læs jeres arbejde fra i går og gå i gang. Lørdagen skal også bruges på andet end artikel, der er en landbrugsvirksomhed, som du også er en del af, der har brug for dig.