onsdag, september 30, 2020

Det har vi så aldrig prøvet før

Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det, men gæssene er på billedet :-)

38 kartoffelsæsoner har vi oplevet inklusive den igangværende. 38 kartoffelsæsoner med mange forskellige oplevelser, udfordringer og strabadser. Men aldrig har vi oplevet, at vi er blevet færdig med at tage kartofler op, før vi er nået til oktober.

Det skete så i dag, landmanden kørte med optageren i de sidste kartoffelrækker, da jeg tog billedet. Det traditionelle smørrebrød, som vi skal have på denne sidste dag, fik medarbejderne og landmanden til frokost. Jeg spiste sammen med datteren, som skulle låne min bil, i køkkenet. Ikke fordi vi ikke ville være sammen med de andre, men rummet var ikke stort nok til, at vi kunne holde den korrekte afstand til hinanden.

I år var medarbejderne ikke så sultne, så landmanden og jeg snuppede de sidste stykker smørrebrød til aftensmaden. Datteren har afleveret min bil igen og er blevet kørt hjem. Hun glæder sig, til hun får sin egen bil i næste uge, det gør det nemmere at kigge på bolig og tage på kundebesøg.

Min leder og jeg havde en god samtale i går, vi fik taget hul på at reducere mine opgaver, og jeg kan mærke i dag, at det har lettet på vægten på mine skuldre, kombineret med at vi fik indsendt den reviderede artikel i sidste uge. Skridt for skridt får jeg defineret, hvad jeg gerne vil arbejde med i de sidste år af mit arbejdsliv. Skridt for skridt bliver jeg bevidst om, hvad der gør mig glad i mit arbejde og hvad jeg gerne vil beholde som min opgave. Og i går og i dag gjorde det mig helt utroligt meget glad, da en forespørgsel til to kolleger om at overtage hver sin opgave fra mig, resulterede i svaret, det vil jeg vildt gerne, det lyder spændende. Det giver ro i sjælen, når jeg kan mærke, at andre også brænder for det jeg arbejder med i sygeplejen. Alle i min afdeling brænder for sygeplejen, men vi har hver især vores måde at gøre det på. Og det er det skønne ved min afdeling, man bliver klogere hver dag, fordi vi deler vores erfaringer og undren. 






8 kommentarer:

  1. Åh, hvor er jeg glad for at høre, at din arbejdssituation ser ud til at blive lidt lettere fremover. At nogen så ligefrem brænder for at overtage nogle af opgaverne, viser jo også, at dit arbejde har betydet noget og vil betyde noget i fremtiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, tak for din omsorg og glæde. Ja jeg er så glad for, at de har taget det på sig :-)

      Slet
  2. Conny sagde det før mig - mine første ord var nemlig lige præcis "Åh, hvor er jeg glad for at læse..", så hun og jeg er da ganske enige om reaktionen på dit indlæg :-)
    Jeg håber virkelig, at det både kan forlænge dit arbejdsliv som du ønsker det og at det bevirker, at du får lidt mere overskud i hverdagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak for dine ord, jeg håber også at det gør en forskel. jeg kan faktisk mærke det lige nu, at jeg føler mig lettere. Og jeg kan også mærke nu at jeg faktisk har fået gode veninder blandt mine kolleger, meget yngre end mig, som siger, vi skal da udforske din lyst til fritidsaktiviteter sammen, bare sig til. Det er da skønt.

      Slet
  3. Jeg siger som Conny og Ellen, og det glæder mig meget, at du får reduceret dine arbejdsopgaver!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Madame, jeg er også glad.

      Slet
  4. Det har da også været en usandsynlig tør august og september, har det ikke? Damhussøen er næsten uden vand (og det er ikke kønt), men det har så hængt sammen med godt kartoffel-optager-vejr :)
    Og så det lyder rigtigt godt, at du er ved at dele ud af dine spændende opgaver, så de kan beholde dig lidt længere.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, ikke hos os, eller jo noget af tiden. Vi fik meget vand fra midt august til begyndelsen af september. Vi høstede først korn i september, og det var klar til at blive høstet, dengang regnen satte ind.
      Jeg er også glad for den proces vi har sat i gang, og der er grønt lyst længere oppefra til at jeg kan få en seniorordning, når det passer mig.

      Slet