Søndag morgen, jeg vågner 5.30, tænker at jeg da må kunne sove længere, men nej. Jeg måtte kapitulere kl 21 i går aftes og gå i seng, selv om vi har datteren på besøg. Jeg var bare træt.
Hav og himmel gik nærmest i et |
Jeg hentede datteren i går eftermiddags i huset i skoven (vores sommerhus). Først gik vi en tur i området, det trængte jeg til, og kroppen mindede mig så om resten af dagen, at det er lang tid siden, jeg har gået en time i kuperet terræn. Siden lavede vi lækker aftensmad sammen, Beluga Bolognese sammen med ovnbagte kartoffelbåde, hjemmebagte majspandekager, guacamole og salat fyldte maverne.
Nu er det søndag morgen tidlig og efter at have løst Suduko og læst lidt i Tove Janssons Sommerbogen (den skal doseres, så jeg lægger mærke til de finurlige samtaler mellem Sophia og hendes farmor), stod jeg op.
Vi havde aftalt morgenmad sammen kl 8.30. Landmanden skal arbejde, inden han og datteren skal se på bil, så derfor kan vi ikke snue dagen væk, til det bliver brunchtid.
Selvfølgelig kommer der en hjemmelavet etikette på, når datteren laver marmelade |
Jeg har bagt boller (dejene hævede i køleskabet natten over), datteren bagte glutenfri boller i går aftes, hun havde hjemmelavet hybenmarmelade med havtorn med, der er dækket bord og bagt bananpandekager. Der står små skåle med mandler, valnødder og mysli, og om lidt skærer jeg lidt frugt ud. Har jeg nogensinde fortalt dig, at jeg elsker morgenmad om søndagen? Det har jeg helt sikkert, for jeg elsker langsommelig morgenmad med tid til at spise lidt af hvert, gode oste, godt brød, yoghurt med frugt og nødder, bananpandekager eller blødkogt æg.
Det er søndag morgen, jeg må hellere vække datteren, så vi kan starte dagen langsomt sammen. God søndag til dig, hvordan starter du din søndag?
Jeg startede min søndag næsten lige så tidligt som dig med en greenie med musli, lidt oprydning og derefter dagens gåtur :) Så er det vigtigste ligesom klaret, og så kan resten af dagen komme, som den vil. Den står nok på lidt arbejde og lidt rengøring, og måske en cykeltur i Vestskoven.
SvarSletMette L
Mette, det lyder hyggeligt. Jeg mangler gåturen, den kommer lige om lidt 😊
SletDet ser lækkert ud. Hybenmarmelade er det bedste. Ærgerligt at det er så besværligt at rense hyben. Jeg får det sjældent gjort.
SvarSletVores søndag startede også på allerbedste måde. Min datter og jeg nåede en tur i skoven på hestene før resten af familien kom op. Det er den bedst mulige start for os.
Laura, jeg er vokset op med hybenmarmelade og blev også sat til at rengøre dem. Som voksen er det yderst sjældent at jeg har gjort, så jeg nød det ekstra meget 😊
SletDet lyder som en skøn start på søndagen
Så hyggeligt med mor-datter-hygge :-)
SvarSletMin søndag starter normalt som alle de andre dage ... man er vel pensionist ... hvis vi vil gøre noget ekstra ud af det en dag, så gør vi det bare, uanset ugedag :-)
Ellen, vi har nydt søndagen.
SletJeg tror faktisk at jeg kommer til stadig at gøre mere ud af søndag morgen, også når jeg bliver pensionist 🙂
Jeres morgenmad ser utrolig lækker ud. Hvor er det hyggeligt med besøg af jeres datter. Hybenmarmelade holder jeg meget af - det kan vi købe på vores lokale marked i Torup.
SvarSletMadame, hvor lækkert at I kan købe hybenmarmelade på jeres lokale marked.
SletHanne, tak, jeg holder som sagt meget af morgenmaden om søndagen.
SvarSletDejligt at du giver dig selv lov til at sove længere om søndagen.